Men jeg tænker mit. Det handler om hud
Magasinet Helse 14. oktober 2022…..
“Ville du spise af snavsede tallerkener dag ud og dag ind?
……………Søvn har i årevis været ugleset: en aktivitet, der nærmest blev betragtet som spild. I dag ved vi – takket være dygtige forskere – at dette er forkert. Søvn er en fundamental biologisk proces, som renser hjernen og klargør den til nye indtryk og ny læring (citat slut).
Læs lige overskriften et par gange. Puha bvadr! Hvem kunne finde på at spise af den samme snavsede tallerken. Men det er et godt billede på, hvorfor søvn er så vigtigt. Og hvis du læser artiklen, så slutter den med en påmindelse om at nyde skumringstimen i stedet for at kalde det ulvetimen. Det er den mørke vinter egentlig godt egnet til at indøve. Stearinlys, dæmpet musik, læsning/højtlæsning og anden søvnforberedende ro, så natten kan udnyttes optimalt til oprydning og reparation.
OBS! Votary Super Sleep er endnu ikke på hylde i DK men på vej, og de har min absolutte anbefaling. Det er noget af det bedste på naturhylden, jeg har prøvet….
Og det fik mig så til at tænke igen på Paula Begoun’s 15 myter. En af dem er nemlig noget med, hvad man bruger på huden om natten. Altså, om huden har særlige behov, fordi den måske også har særlige reparationsopgaver om natten.
Paula Begoun siger, at det er en myte og at der ikke er et eneste studie, der støtter det i hverken den medicinske eller øvrige videnskabelige litteratur. Og at huden reparerer, når der er behov for det.“The truth is skincare ingredients interacting with your skin can’t tell time!” skriver hun.
Det er der selvfølgelig en vis logik i. I hvert fald det med ingredienserne. Men hvis man medgiver, at antioxidanter er en god idé om dagen (især ved UV), så kan der vel også være noget, der hjælper med hudopgaver om natten. For hvis hjernen har så vigtigt et oprydningsarbejde om natten, hvorfor skulle vores hårdt belastede hud så ligge på den sløve side.
I dag fylder ‘dermato-endocrinology‘ og det faktum, at huden ikke bare er en udvendig barriere men også et endokrint organ, meget i forskningen. Lige som ‘neuroscience’, forskningen i hud-hjerne forbindelsen, og man siger, at det, der sker i hjernen sker i huden. Jeg tænker, at hvis man ligner noget, katten har slæbt ind, når man ikke har sovet nok – og godt nok – så er der jo et eller andet, der ikke er blevet gennemført
Foto: Jeg har samlet nogle gode bud på natforbedring af huden. Læs om produkterne nederst.
Immunforsvaret er for eksempel vældig aktivt om natten og producerer bl.a. anti-inflammatoriske stoffer (cytokiner). Og det er jo ikke ligegyldigt for vores største og stærkt belastede udvendige organ, huden. Man taler jo netop om inflammaging. Vi bliver syge og gamle at se på før tid, hvis vi ikke sover.
Og nattens hersker, melatonin, blander sig i mange ting, der også påvirker vores hud, hvor der er specifikke receptorer i cellemembranen på keratinocyter, melanocyter og fibroblaster. Og melatonin er som bekendt aktivt om natten i lighed med Human Growth Hormone. Der står lidt mere HER
Så det lyder umiddelbart logisk at indtænke noget i sin natpleje, der giver huden en hjælpende ingrediens i de processer. Men om det hedder noget med ‘nat’, det er jo ikke det, der afgør. Vigtigere er det at kigge på, hvad der er i.
Cellesnakkende peptider og vækstvitamin A lyder jo som gode genoprettende natarbejdere. Urter og olier, der snakker til hudens lugtreceptorer, måske også. Det kunne jo være forklaringen på, at aromaterapi uanset visses fordømmelse rent faktisk har effekt ikke bare via lugtesans men også via hud. Og i dag har man så også opdaget melatonin- (‘søvnhormon’) og CBD-receptorer i huden. Pst! Melatonin er den nye coming-up ingrediens
Jeg tror, at vi har meget viden til gode om søvn OG om hud og ikke mindst om, hvordan det hele hænger sammen. Selv om mange stadig prøver at skille det ad.
I har læsefri i morgen, for det er jo næsten JUL ♥
Billedtekst: Petru van Zyl, der står bag pHformula har mere end godt styr på formlerne og går all in i A.G.E. serum for at genoprette hudens mikrobiom. Klog strategi, da vores gode ‘flora’ både har betydning for immunforsvar og for at skabe fugt og naturlige ‘nærings’stoffer. Desuden ses optimerende peptid-kompleks og to dygtige fugtere, der sjældent nævnes – panthenol og honning* Yves Rocher har sat foden foran og skabt et patenteret kompleks af blomsterkarse og mikroalgen Tetraselmis (det lyder næsten som noget med at ældes baglæns), og de arbejder på hudens melatonin-receptorer med det mål at skabe bedre forsvar og give huden udstråling * ByNacht er en serie udelukkende til optimering af søvn og huden under søvn. Iconic Reborn Radiant Serum sætter ind med peptidkompleks, flere antioxidanter og som noget interessant ekstrakt af sandeltræ. Interessant fordi vores hud jo har lugtreceptorer og Sandalore, en syntetisk sandeltræolie, påvirker celledeling og virker hudhelende * VERDEN skrev jeg om HER * Kiehl’s Midnight Recovery Omega-Rich Cloud Cream gætter jeg på, at mange af jer allerede kender. Med de gode barrierereparerende omega-fedtsyre, som navnet antyder. Masser af planteekstrakter og antioxidanter. Plus olier som bl.a. lavendel, der ikke bare har en søvndyssende duft men faktisk har hudoptimerende egenskaber * Og så en superekspert ud i det æteriske, Tromborg. Deres ansigts- og kropsolier har kultstatus. Her er det Face Oil Anti-Stress med lavendel og vanilje, der begge virker afstressende. Formlen som helhed har anti-inflammatorisk effekt, dulmer sart hud. Basen af planteolier indeholder dels omega-fedtsyrer og fra hybenkerneolie får huden naturens bud regenererende A-vitamin. Få mere information HER
Annette skriver
Tusind tak for din hjælp Lise. De er søde i Matas, men måske ikke altid mere vidende, end jeg selv er, men de er også så unge.
Jeg siger tak for dine altid gode skriverier, og ønsker dig en glædelig jul.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Måske er du bare særligt vidende <3 Tusind tak for dine søde ord og tak for at følge her og kommentere så flittigt. Mange hilsener og god jul, Lise
Pernille S skriver
Lise det er lidt træls, for det er faktisk om natten min kreative hjerne arbejder bedst. I nat fik jeg nedfældet en tale til en kollega, og fandt i den sammenhæng ud af, at Elizabeth Arden (ja den Arden!) oprindelig hed Florence Nightingale Graham og var uddannet sygeplejerske! Tænk engang! Sådan kan natten bibringe brugbar viden🤣 God aften♥️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Der er gang i os om natten (; Og ja Ms Arden er en fantastisk historie kun overgået af Madame Rubinstein, der førte sit foretagende gennem to verdenskrige og en del mere. God dag <3
Pernille S skriver
Kære Lise
Ser frem til søvn trylle leksiren kommer til DK. Tak for at dele og god skrive fridag 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Kære Pernille, de kapsler har hjulpet mig virkelig meget. Jeg tager sammen med lidt ekstra magnesium og falder fint i søvn på den cocktail. Så er det i det mindske først, når der skal nattisses, der kan opstå tanke-popcorn-problemer (; men en halv nats søvn er ikke at foragte. God dag kære <3
Kirsten V skriver
Jeg er meget taknemmelig for, at du anbefalede mig at prøve granactive 5 % med squalane og buffet +copper peptides. Det har virkelig rykket!!!
Jeg bruger Buffet om dagen som det første under tinted dagcreme og spf. Overvejer Marine hyaluronic serum som det første og så Buffet…? Hvad siger du til det?
Buffet copper peptides eller lignende produkt til kroppen ?
Rigtig Glædelig Jul kære Lise.🎄
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: Jeg vender tilbage kære Kirsten….
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: UNDSKYLD, at det tog sin tid med svar. Hyaluron som det første kan næppe gøre skade men på den anden side, så er det jo sådan, at jo tættere på, de kommunikerende ingredienser kommer, des bedre går snakken. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om noget kobberpeptider i kropspleje – men A-vitamin er jo en fin erstatning.
Rigtig glædelig jul også til dig kære <3
Kirsten V skriver
Du skal bestemt ikke undskylde Lise.
Mange tak for dit grundige svar, som altid.♥️
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: TAK kære <3
Annette skriver
Kære Lise
Det er nok lidt mærkeligt at spørge dig om, men du er så vidende, og vil du ikke svare på det, lader du bare være.
Min veninde på 77 år var oprindelig sorthåret med lyseblå øjne, en vintertype, tror jeg. Nu er hendes hår hvidt som sne og huden meget meget lys. Hun er åbenbart allergisk, i hvert fald slog hun ud på huden, engang hun ville tage neglelak på. Læbestift osv tør hun ikke bruge af samme grund.
Jeg har givet hende “tryllecremen” fra Origins, som hun bruger og er glad for.
Nu vil jeg spørge dig, om du har en ide til en f.eks. pinkfarvet læbestift og evt. rouge, som du måske tror, ikke er så allergifremkaldende.
Du må undskylde, og hvis det er for meget, så lader du bare være med at svare mig.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, du er da så velkommen til at spørge om (næsten) alt. Med allergi er det jo sådan, at det er svært at forudsige hvad i en læbestift, nogen vil reagere på. Men det nærmeste de kommer et sikkert valg er at vælge et produkt, der er certificeret AllergyCertified. Her har man ud over ingredienserne også haft lup på de råvarer en ingrediens er lavet af, og så kommer du ikke nærmere at finde noget med så få generende stoffer som muligt. Disse to har produkter https://sandstonescandinavia.com/da/vare-kategori/laeber/
https://goshcopenhagen.com/allergy-certified
Jeg håber, du finder en fin farve – og pink til en vintertype, som din veninde formentlig er, lyder fint. Mange hilsener, Lise