Ikke et mirakel af et foto, jeg har lavet her, men motivet – de to blyanter – er til gengæld små mirakler for et friskere udseende. Måske al den makeup, du behøver! Den nude MAC blyant (135 kr.) fordi den både kan fungere som spot-corrector på ”mislyde” – altså en knop, et ar, en pigmentplet, en karsprængning eller en dyb rynke, der skal løftes op i lyset. MEN den er også bedre end en hvid kohl til øjenlågets våde kant. Mere naturlig men uhyre effektfuld til at få øjnene til at virke store og klare. Og er der lidt mørkt omkring øjet, så klarer den også det sammen med en udtonende fingerspids. Få andre serier har nude kohl – Sephora Collection og Rimmel f.eks.
Rimmel er netop mester for den buttede beautyblyant. Rødt på læberne – enten du nu lægger på fransk manér med perfekt kontur eller vælger det udtonede lagt-med-fingeren look – giver hele ansigtet et lift. Huden virker frisk, øjnene får glød, du får ekstra feminin udstråling og skulle der være en uønsket rynke eller to, så er der ingen, der vil bemærke dem. OG så kan en rød læbestift også gøre det ud for det touch af blush, som ingen kan undvære. Samme historie….glød til huden, klare øjne, friskere look. Du må vente indtil marts for at få Lasting Finish Colour Rush blyanten, og den er rigtig god ikke bare till prisen på 70 kr. men som i GOD. Der kommer seks farver, herunder selvfølgelig nude….men prøv nu den røde On Fire (; Indtil da er der jo andre buttede røde beauties derude – Clinique Chubby two ton tomato og Tromborgs No 10 f.eks.
Anette Kristine Poulsen skriver
Enig – den MAC pen er en lille tryllestav, der kan levere synet af nok søvn. Kh Anette
Lise Grosmann skriver
Og det kan du nok trænge til Anette – søvn! Nys hjemkommet fra New York Fashion Week. Nu glæder vi os alle til at læse på beautyspace, hvad du har set og oplevet. Kh Lise
Eva skriver
Kære Lise !
Nu må jeg så lige høre dig – hvorfor fabler i skønhedsfolk altid om læberødt – ja, det kan jeg jo læse op over; hvad det gør for hud, øjne og rynker. Men her i provinsboen Køge, hvor jeg bor, er det bare en tand for damet. På en eller anden måde. Og jeg bruger nu en del makeup, men røde læber – det tør jeg ikke ! Især det damede look og så er det bare farven, der kommer m dig, og ikke omvendt 🙂
Lise Grosmann skriver
Kære Eva, jeg er nok en af de slemme til at fable om røde læber, mange andre fabler jo om nude hele tiden. Men lige nu er det faktisk ikke damet at flashe rødt på munden, det er fashion! Og hvad angår de meget lyse læber, så er det min personlige opfattelse, at man skal have pokkers flot hud, for at kunne bære det. Jeg synes en nude læbestift “stjæler” mens farve (ikke nødvendigvis rød) “tilfører” glød både til huden og i øjnene. Naturlige læber har jo også en vis rødme, fordi man ser blodet gennem den tynde hud. Du kunne jo forsøge dig med at duppe lidt farve midt på læberne og så evt. lægge læbebalsam el.lign. over.
Helle Rick skriver
Den MAC blyant burde findes i store dåser ;0) Jeg har så mange ”mislyde” i hele ansigtet, så den bliver hurtigt slidt op. Prøves af det skal den, og glæder mig til at se om miraklerne tid stadig findes 🙂
Lise Grosmann skriver
Smil! Helle, så kan det jo være, du må starte med foundation. Men den er multifunktionel, og det var egentlig det, der var mit ærinde (; Og så fungerer den rigtig fint som våd-kant-kohl!