Og lægen gav en god forklaring på hvorfor
Man kan ikke sige, at København lignede temaet for det møde, jeg var draget ind til, og i dag slutter jeg ikke skriveriet med billede af tårne og spir mod en blå himmel, for det sneede og cyklisterne så ret så misfornøjede ud. Men så skulle de have set, hvordan der så ud omkring Roskilde, for her var det ikke bare vinter med tyk sne, der var også tæt tåge. Jeg var ret glad for, at jeg ikke sad på motorvejen i køretøjet men i togets stillezone og kunne tage en stille lur.
Foto: Dr. Kasper K. Alsing…. I kan godt se, at det var ret speciel stemning, der var skabt
Det var et yderst spændende møde, som Eau Thermale Avène havde arrangeret, og de havde også trukket stort set alle landets beautyskrivere ind til den spændende nye restaurant Delphine på Vesterbro, hvor vi sad i blåt lys og lyttede til Kasper K. Alsing, læge, Ph.d. studerende Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital fortælle om blåt lys. Altså det der HEV=high energy visible light, som ikke er det fra skærme.
Foto: En graf over de forskellige bølgelængder, hvor ultraviolet lys (UVC undtaget, da det ikke når os) ligger mellem 220 nm og 380 nm
Og hvorfor taler alle så om det nu? Om hudens nye fjende, som HEV kaldes. Dels fordi vi i det hele taget er blevet fokuseret på sol og hud og i den forbindelse har set og lært meget. Men med hensyn til HEV, der ligger i bølgelængde-området 400-500 nm og dermed i den nedre del af det synlige lys, så har man ikke været i stand til specifikt at forske på farvet lys før, for man havde ikke lamperne (lige som man har UV-lamper, red.), og vores viden om HEV er stadig begrænset, sagde Kasper Alsing.
Men hvad ved man og hvad forestiller man sig? HEV har først og fremmest vist sig at sætte gang i det, der kaldes ROS=reactive oxygen species, altså fire radikaler. Om de her løsslupne reaktive molekyler ved man med bestemthed, at de skaber inflammation og speeder aldring i huden og kan lave inddirekte DNA-skade og i værste fald cancer.
Foto: Grafen her viser, hvor dybt de forskellige bølgelængder når ned i huden. UVB kortest (og færrest) men til gengæld dem med størst intensitet, så de korte og lange UVA og herefter det synlige lys samt infrarødt lys. Epidermis er overhuden, hvor vi yderst har en beskyttende hornlag og nederst de levende celler, der deler sig og sørger for fornyelse. Og herunder ligger så læderhuden med blodkar og meget andet – herunder hudens kollagen- og elastinfibre.
Men HEV roder også ved pigmentet i huden, fordi det skaber hyperaktivitet i melanocytterne, altså de celler, der producerer pigment. Effekten forstærkes i forbindelse med UVA. Og det kan altså også forværre melasma, hvis man er indehaver af den type dyspigmentering, fortalte Kasker Alsing.
Blåt lys findes overalt i vores hverdag, men ikke alt blåt lys påvirker huden. Man har stigende fokus på effekterne af blåt lys i medicinsk forskning inden for øjne, hud og intern medicin, fortalte Kasper Alsing.
Jeg fortsætter i morgen for ellers får vi longskriv-rekord i dag <3
Anna skriver
Jeg sidder her med min nye LED-lys-maske på (CurrentBody Skin LED Light Therapy Mask) og læser om lysterapi. Min søde mand siger at jeg ligner en eller anden tegneseriefigur der hedder doctor doom;) Jeg har undersøgt det godt og grundigt og markeds bedste er fra Omnilux, men de sender endnu ikke til Europa.
Lise Grosmann skriver
Anna: LED er heldigvis ikke HEV (; God weekend
Karin winther skriver
Glæder mig til at høre mere i morgen.
Håber I fik nydt noget af det lækre, man kan hapse, når man er på Delphine ! Imens nød vi sneen i Lejre, og i dag var der blå skyfri himmel, trods vejr app der sagde skyet 🙄😁, og alle anemoner var helt strunke af bar glæde. Ligesom os.
Og solcremen var på.
Jeg synes godt nok jeg er ved at få et par ekstra pigment pletter på kinderne. Det er jeg ikke glad for.
Det var dog et væmmeligt lys I havde ! Var det mon ubehageligt ?
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Håber, jeg lever op til forventningen ((; Jeg nåede kun en halv bolle på Delphine, men det var min egen skyld…..der var ikke blåt lys under spisningen, det var i lyttelokalet vi bagefter gik ind i.
Da jeg skulle hjem sneede det, som jeg skrev, både i København og din Roskilde-egn og den fulgte med mig, så det begyndte herhjemme.
Du må have fat i Ducray’en (Melascreen), som også fås til pletbehandling.
Karin winther skriver
Den HAR jeg da Lise 💁🏼♀️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: For dårligt, at jeg ikke huskede det, for det er jo ikke længe siden, den var oppe – den Melascreen (;
Karin winther skriver
😁
nanna skriver
Det er interessant med det sol, uv stråler – mm.
Jeg fik netop konstateret rosasea af min læge i dag, blev meget sørgmodig over det, men jeg må lærer at leve med det. har fået recpet på metronidazol og derefter må vi se, hvad jeg kan gøre . er det ellers ikke også avéne du plejer at anbefale?
knus fra en rød mus
men ps; lægen sagde nemlig: din værste fjende er sol. det vil udløse din rosacea inde mere.
Lise Grosmann skriver
nanna: Synd om dig med det rosacea, men du kan sagtens holde det i skak. Avène har ganske rigtigt produkter og ligeså A-Derma Biology, som er i samme Pierre Fabre familie. Og så skulle du måske kaste et blik på Bak, den danske probiotiske serie, så din huds mikrobiom kan få lidt hjælp. Det er en ny tilgang men det har vist sig effektivt også over for akne at pleje de gode bakterier.
PS: Den nye Avène-solserie, som jeg nævner i dag har produkter til forskellige hudtyper/behov, og du skal kigge på ‘Invisible finish’ eller ‘3-second absorption’
Knus til den røde mus <3
Nanna skriver
Søde dig❤️ Mange tak!
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Det er meget interessant at læse 😊 og glæder mig til at læse videre i morgen!
Ligger der noget i formuleringen i overskriften: DE kalder det hudens nye fjende? Altså, er du ikke enig? Vil meget gerne høre dit perspektiv 😊😊
(Jeg mener, havde du skrevet: “Her er hudens nye fjende” havde jeg ikke tænkt over det 😅)
Kom til at tænke på at jo mere “DE” finder ud af jo flere årsager er der til sygdom og død 🙈
Nå det var bare en sidekommentar ☺️
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, dejligt at der var lidt guf på teksten (;
Der kunne godt ligge noget fra min side i formuleringen, men lige her var det egentlig blot, at det var, hvad Avène kalder det og hvad Kasper Alsing jo altså uddybede ud fra et lægeligt/videnskabeligt synspunkt.
Jeg har intet at have det i at modsige målinger og statistikker. Og hvilke stråler der nu alene eller sammen er ansvarlige, så ligger danske kvinder som no 1 i verden på hudkræft. Og vel at mærke yngre kvinder.
Mit argument har jo ofte været og er det på sin vis stadigvæk, at det er vanerne, det er galt med. Jeg har også ofte brugt min egen families gamle – min mor, moster, farmor og svigermor – som eksempler på mennesker, hvoraf to af dem blev over 90 år, og ingen af dem fik hudkræft eller var specielt rynkede eller pigmentplettede. De hverken forsagede solen eller solbagte og de brugte ikke solcreme. De havde et for den tid helt almindeligt solliv.
Vores liv har ændret sig på mange måder, dels ved at vi er indendøre det meste af tiden og vi rejser sydpå og solsteger på strande. Måske spiller ændret luftkvalitet ind. I not know (; Men jeg kommer personligt ikke til at bruge solcreme året rundt hver dag og slet ikke indendøre.
Men det skal ikke forhindre mig i at referere to seriøse kilder. Og som nævnt, så står jeg ret alene med mit synspunkt også blandt kolleger.
Knus Lise
Karin VS skriver
Og dine betragtninger fik også mig til at tænke tilbage: da jeg var 4 år, måske endda et år yngre, løb jeg rundt i shorts og en lille bluse, og jeg er 54 i dag, så du ved at dengang brugte man ikke spf, og mødre (og fædre 😉) var slet ikke klar over den fare der lå deri.
Læste en artikel for flere år siden mht ozon-lagets nedbrydning, så uanset vaner, påklædning og spf anvendelse, kan der ligge noget i det med ozon-lagets beskaffenhed?
Altså at dengang kunne man sagtens være ude i solen, uden frygt for solens angreb, fordi ozon-laget var bedre, tykkere eller hvordan det beskrives?
Men i dag hvor bl.a. ozon-laget er lidt mistrøstigt, foruden al den stress der plager os (for det ødelægger vel også immunforsvaret) skal der ikke meget til førend solen nedbryder os mere end den opbygger?
I virkeligheden har jeg ingenting udover egne betragtninger og 1 time i solen i dag giver hidsig rødmen på arme (hvis de er utildækkede) hvorimod som 3-4 årig der var det ingen problem at være ude i timevis 😊
Glæder mig meget til at læse mere i morgen 😃🤗🤗
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Det gjorde jeg jo også. Legede udendørs i skole og hjemme i København og var i den grad udendørs i familiens sommerhus weekends og ferier. Uanset dagens holdning, så er jeg altså af den formening, at netop denne daglige omgang med udeliv og sol har haft en betydning i forhold til at ikke nær så mange fik hudkræft. Men, vil sikkert mange sige, man førte ikke statistik dengang. Fakta er, at i min familie døde i hvert fald ingen af noget, der kunne relateres til sol.
Men, som også du nævner, så er mangt og meget ændret. I vaner og i miljø/klima. Og det kan da meget vel være, at også ozonlag spiller ind. Og eftersom forureningspartikler tilsyneladende kan føre til pigmentering, så spiller luftkvalitet måske også ind i andre sammenhænge.
Og så er vores kost og livsstil i det hele taget jo nogen ting anderledes end da jeg var barn. Plus, at af den ene eller anden grund (mangel på sol eller mangel på det i kosten), så har mange D-vitaminmangel i dag. Jeg tror, at Trevor Steyn, Esse Skincare, har ret, når han siger, at man sætter behovsniveauet ned efterhånden som man måler lavere værdier hos mange.
Og det er jo i givet fald ingen god strategi. I hvert fald er der uenighed selv blandt læger om, hvor vi ønskværdigt bør ligge. Og da D-vitamin har stor betydning for bl.a. immunforsvar, så er det jo uheldigt, hvis man ligger for lavet. Også i forhold til håndtering af ‘radikaler’ og inflammation og de problemer, det kan medføre for helbredet – herunder huden.
Men det er også rigtigt, som du nævner, at man som ældre kan opleve mere sart hud. Den bliver tyndere, huden, og pigmentdannelse er jo – i hvert fald for mit vedkommende – ikke ensartet og kommer ikke så villigt.
Knus
Lise