Lad os bare glæde Forbrugerombudsmanden og kalde det her ‘reklame’, for jeg nærer stor beundring for New Nordic, som nu udvider deres ‘inner beauty’univers med egentlig hudpleje, som vi kender det med sera og cremer. Det er så godt set! Og så passer det i øvrigt perfekt til deres altid holistiske tilgang.
Jeg har fulgt New Nordic siden det svenske firma blev grundlagt i 1990 – og tillykke med jubilæet ♥ I årenes løb har jeg ofte været imponeret over deres tilgang til begrebet kosttilskud.
Deres produkter er så meget mere end vitaminer og mineraler, som vi almindeligvis forbinder med kosttilskud, fordi de inddrager planteingredienser, som ud over specifikke talenter også ofte supplerer med antioxidanter. De dyrker endog nogle af dem og arbejder tæt med landmænd og leverandører af resten. Og produkterne bliver produceret i Skandinavien.
Når du har tid, så læs historien HER og se alle de mange produkter HER Det er imponerende. Jeg er selv begyndt at tage deres nye C-immun™. Selv om der er bonus til den gode kollagenproduktion, så er det især for at booste mit immunforsvar, at jeg tager dem. Af samme årsag har jeg også taget deres D-Pearls
Men tilbage til den nye Beauty In & Out. Som det ses på foto herover, så er der en hårstyrkende serie med både kosttilskud, shampoo, conditioner og et serum, som ikke er et egentlig vækstserum. Jeg har i nogen tid brugt shampoo og conditioner som 2. vask efter den for mig nødvendige Peeling Shampoo Jeg kan rigtig godt lide både den lette duft af kokos og ikke mindst, at produkterne rent faktisk giver mit hår mere fylde. Det mærkes allerede med shampoo’en i håret – og spørg mig ikke hvorfor.
Og så er der en omfattende in/out kollagenboostende serie med både rens, maske, serum, creme og øjencreme. Plus deres Collagen Filler. Sådan! Det, man ikke får løst udefra, det får hjælp indefra.
Og så har de skabt noget så usædvanligt som hudpleje og kosttilskud, der gør fælles sag mod pigmentpletter. Serum, creme og tabletter. Antioxidanter og hudblegende ingredienser med dokumenteret effekt.
Læs om serierne HER Når du klikker på ‘Læg i kurv’ får du information om indhold i det givne produkt.
Skriv et svar