Sidst i september var jeg til presselancering af ABHATI. Jeg var heldig at sidde sammen med Anette og sammen var vi heldige at sidde ved Anju Rupal, som er grundlægger af serien. Igangsætteren, der så en sag og fandt de rigtige at kæmpe den med. Det var en rigtig god dag. Endnu en gang overlevede Anette en tur med mig i hundekærren og jeg fortsatte hjem med følelsen af at have mødt et særligt menneske. Og i dag den 11. oktober på den internationale ‘pigernes dag’ skal historien fortælles.
Fotos BeautyBlog
Anju Rupal har indisk baggrund men er født i England og mødet med hende var en skøn bekræftelse på, hvordan mennesker kan nå hinanden. Der strømmer en særlig ikke-hektisk men dyb og rolig energi fra Anju Rupal, for hun har unægtelig engageret sig i en sag, der stiller sine menneskelige krav og bør optage os alle. Derfor vægrer hun sig ved mærkatet ‘æstetisk aktivisme’, siger hun, for Abhati handler så meget om ‘peace&love’ og om at gøre noget godt sammen fordi vi kan. At skabe skønhed med værdighed, en virksomhed med socialt sigte, for hun er sig udmærket bevidst, at vi lever i en verden, der ikke mangler hudplejemærker. Ikke desto mindre er det lykkedes også på den front at skabe noget særligt.
Som jeg allerede har nævnt i min foromtale, så er hovedformålet – missionen – at finansiere indiske pigers skolegang. Fordi de lever et af de steder i verden, hvor småpiger risikerer at blive giftet væk eller ende i prostitution. De har brug for den stemme, som uddannelse kan give dem, og som kan bane vejen for en bedre fremtid både for dem selv, deres familie og lokalsamfundet. Hver gang nogen køber et Abhati-produkt kommer en pige målet nærmere, for salget betaler en måneds skolegang.
Som jeg også har nævnt, så arbejder alle pro bono, de tager tid ud af det, de ellers gør og donerer deres viden med den ene klausul, at de vil have frie hænder til at skabe det bedste, det de brænder for og ikke altid har frie hænder til, hvor de har deres daglige job. Og det er ikke hvem som helst, der står bag Abhati – vi taler nogle af branchens mest respekterede navne som Geza Schön, der har komponeret duftene, og designbureauet Paperlux, som også arbejder for Hermès og Alexander McQueen.
Abhati er tildelt en B Corp-certificering, der forklares som en certificering i forretningslivet, der svarer til en Fair Trade certificering eller en øko-certificering. Men de certificeringer har de også. Desuden arbejder Abhati sammen med NGOer som weforest.org og educategirls.in Men det hele kan læses HER på det smukke internationale site eller hos den danske importør, der også har webshop (bemærk også lige de øvrige brands, når I nu klikker ind!!).
Men hvad med produkterne? Ja, fantastisk ser de ud, synes jeg. Ligner luksus, hvilket de bestemt også er på indhold og virkning, men priser mellem 95 kr. og 475 kr. gør det muligt for de fleste at være med. De er fremstillet i Schweiz og foreløbig er der kun 8 produkter men flere er undervejs. Ingredienserne er dels kendt fra ayurvedisk tradition (urter som brahmi, bhringraj samt neem) og så er det sweiziske urter som Edelweis selvfølgelig. Fremstillet økologisk og fair-trade af selvstændige farmere eller vildthøstet bæredygtigt. Klik på produkterne HER og se indhold.
Jeg har foreløbig haft glæde af massagen med Chambal Sacred Hair Oil, en koldpresset olie, som er håndfremstillet efter en gammel ayurvedisk metode (kacha ganni), hvor olierne varmes langsomt over ild med urter. Den dufter så fint (bergamotte, lime, basilikum og rosenpeber), og jeg håber jo endnu en gang, at jeg skal se nyt hår gro ud. Og ellers er det bare en stor nydelse. Endnu har jeg ikke brugt den på bryn, men det kan den også lige som den er god til skæg, fortæller Abhati.
Der er også et duftlys i serien, soyavoks, bivoks og copraolie med bomuldsvæge, og nok så eksklusivt med duft skabt af Geza Schön…..som en hilsen fra Himalaya og de schweiziske alper.
Fotos, der ikke er mærket BeautyBlog er copyright ABHATI
Den er svær!..Tænker bare at før eller siden møder de “primitive’ kulturer vesten. Så kan man kun håbe inderligt at de selv ser alt det de er rige på, og ikke ser vores levevis som noget ‘superior’ men også bagsiden af den, omkostningerne og ødelæggelserne.
Den viden og styrke vil en god skole vel forhåbentlig kunne formidle og styrke dem i deres egen kultur og traditioner.
Kan ikke tro alle de kloge hjerner i det projekt ikke har tænkt så langt – har lært af historien.
Anneka: Ja, den er svær. Der er jo stort set ingen naturfolk tilbage kun et clash mellem kulturer, der har medført så megen ulykke.
Den type skolegang, man ser i filmen, som HeLene har lagt, er jo så langt fra det, vi kender og ligner mest af alt noget fra en tid engang, som vi helst vil glemme.
Men jeg kan i den grad ikke forestille mig, at det er den type skole, disse mennesker i Abhati arbejder for at sende pigerne i. Forhåbentlig lykkes det, som du skriver, at den viden, som de kan få i en god skole, kan styrke dem i forståelsen af den betydning, deres kultur har.
Jeg har ikke set filmen, der nævnes – men Abhati driver ikke selv skoler, de sørger bare for, at piger, familien ikke vil betale skolegang for, alligevel får en uddannelse. OG UDDANNELSE ER DEN BASALT VIGTIGSTE FORUDSÆTNING FOR FORANDRING. Den gamle talemåde: Hvis du sender en dreng i skole, uddanner du et individ. Hvis du sender en pige i skole, uddanner du et lokalsamfund (fordi pigerne deler ud af deres viden til andre, og fordi de, når de selv bliver mødre, sørger for, at også deres egne børn får skolegang). Jeg er IKKE i tvivl om, at uddannelse er selve kernen, når onde cirkler af mange slags skal brydes og vendes. KH Helle
Jeg synes det er nogle smukke produkter og spændende, godhjertede og dygtige personer der står bag.
Men efter jeg set Carol Blacks film Schooling the World, har jeg fået et andet perspektiv omkring det med at drive skoleprojekter i andre dele af verden og føler en hvis tvivl omkring de projekter.
Derfor støtter jeg hellere andre type projekter, fx mod prostition(trafficking eller for hjem til forældreløse børn.
Filmen gjorde stort indtryk på mig, og den kan fx ses her
https://youtu.be/_Ho3bT0eYZo
HeLene: Jeg tror ikke bare, at det er godhjertede (=naive) mennesker, der står bag, det er voksne mennesker, der ved, hvad de gør og forpligter sig til, hvilket deres Bcorp-certificering jo også tyder på.
Anju Rupal har studeret sociologi og etnologi og har tidligere arbejdet med flygtninge. Hun talte om, hvor udmattende det var hele tiden at skulle søge penge og så besluttede hun altså at gøre det på en anden måde og valgte pigers uddannelse som er en hjertesag. Søger du på nettet vil du se, at hun er en populær foredragsholder og i det hele taget et engageret menneske. Hun taler indisk og er selvfølgelig den, der rejser derude og har en stor del af kontakten i den del af projektet. Hun/Abhati arbejder på at forebygge, at der bliver brug for projekter mod prostitution og trafficking.
Ja, nu skrev jeg jo *ikke* naive, og mente det heller ikke på den måde. Jeg mente virkelig godhjertede, som i at have et stort hjerte, arbejde pro bono, ville gøre en forskel, det er superflot. Alle projekter er heller ikke ens. Og jeg betvivler ikke at produkterne er fantastiske. 🙂
Filmen forklarer det bedre, men det kan faktisk være sådan at når alle mennesker skal ind til byen, arbejde i produktionen (af tøj og sko til vesten) og gå i skole, kan det lede til mere prostitution og traficking, trods at man vil forebygge det. Der er nogle paradokser som kan være svære at få øje med.
Det er et komplekst emne, og jeg har set Anju Rupal online og tvivler ikke på hendes engagemang og popularitet og det bringer sikkert gode ting. Men fordi jeg selv troet meget på det her med unge kvinders uddannelse i tredje verden som en meget vigtig sag, ville jeg bringe en anden side at se på det. Så må man jo selv danne sin holdning og hvad man vælger at støtte/tro på.
Som du plejer at sige, noget i stil med, at sandheden ser man nok først i fremtiden (what the bleep do we know?). Men at præsentere forskellige perspektiver og at veje holdninger af forskellig art er jo kendemærke for denne blog, og derfor valgte jeg at bringe linket her når dette emne nu kom op. <3
HeLene: Nej, det gjorde du ikke, skrev naiv….undskyld! Heldigt i dette tilfælde, gør de også det, at de støtter, at mennesker kan blive ved det, de har lavet altid ved at købe af dem, og de mennesker har formentlig ikke været ‘tvunget’ i skole.
Jeg gjorde en stor fejl i ikke at se filmen, før jeg svarede dig første gang, og jeg har stadig kun set noget af den, men skal selvfølgelig se den færdig, for den har allerede gjort indtryk. Skræmmende scener er der og sorg føler man over alt det, der stadig spoleres rundt om i verden.
Når jeg hører/læser, at nu har man opdaget mennesker et sted i en jungle, som ingen hvid mand har besøgt, så siger jeg grimme ord. For ja, listen over hvid mands ugerninger er ubærlig og har trukket et ødelæggende spor.
Jeg har bare aldrig set skolegang som problemet – vi har jo trods alt skolegang på en anden måde end de uhyggelige scener i filmen – men derimod grådighed efter ressourcer og så menneskets iboende trang til at påtvinge andre mening, tro, måde at leve på.
Jeg sidder og tænker, om skaden i dag ikke er så stor, at skolegang er blevet nødvendig for de mennesker, der allerede er trukket væk fra det liv, de og/eller deres forgængere har/havde. Vil de have en chance for at få respekt for alt det, der er så nødvendigt at bevare. Vil de have en stemme, hvis de ikke kan tale hvid mands sprog. Vil de ikke blive nemmere at udnytte og skræmme. Og lettere havne i misbrug og blive misbrugt. Men jeg ser godt, at hvis man først har siddet på skolebænken, så vender man nok ikke tilbage til marken og dyrene. I hvert fald ikke som det var.
Jeg støtter mange organisationer og en af dem, jeg har støttet allerlængst er SOS Børnebyerne, hvor man i noget, der ligner små landsbyer, giver børn erstatning for den familie, de ikke længere har. Og skolegang. Det har altid givet mig glæde at tænke på, at jeg måske betalte nogle blyanter, så de kunne tegne og skrive.
What the bleep kan vist ikke bruges i dette tilfælde, for filmen har ret, det er gruopvækkende, hvilke tab menneskeheden allerede har lidt. Jeg er dig meget taknemlig for at dele linket. Tak <3
Anneka: Ja, det er smukt og spændende og vi må håbe, at ‘trenden’ breder sig, for det her er jo ikke bare donationer, de lever simpelt hen ideen helt ud, gør det til den filosofi, firmaet/mærket bygger på. Det bliver spændende at se for fremtiden. Kh Lise
Hvor er det spændende Lise! En smuk vison.
Tænk en gang… en hel måneds skolegang for ét produkt! Så er det jo ikke dyrt nej.
Gudskelov der kommer flere og flere af sådan nogle ildsjæle-tiltag i (forretnings)verdenen. Lidt som fine sommerfugle i en støvet tung cementfabrik.
Det giver håb! ♡Og åh hvor godt med fokus på de unge piger, så de kan få uddannelse og selvværd og skabe forandring!
Nogle gange synes jeg det er svært at fatte det er den samme jord vi bor på! Grotesk så stor en forskel der er i levestandard og i hvor priviligeret vi er.
Kh Anneka