Og det har aldrig været klogere
Jeg bor, som I sikkert har bemærket (smil) på landet på det, jeg som københavnerfødt kalder en bondegård. Min nabo til den ene side er en ung landmand, som I kan hilse på HER. Dygtig på sit fag og omsorgsfuld med sin jord* og sine afgrøder, som bl.a. er landets bedste gulerødder. Men som mange af sine fagfæller er han i hyppig forsvarsposition over for kritik, som der jo lige nu er en del af i forhold til død fjord/havbund.
*hvis du lægger mærke til, at der er redskaber både for og bag på traktoren, så er det for at løse flere opgaver med mindst mulig kørsel på jorden med tunge maskiner.
På et tidspunkt talte nævnte nabo og jeg sammen om netop det med kritikken, og jeg sagde til ham, at landmænd kunne være rigtig glade for, at de ikke var kosmetikfirmaer og her især en af de store, for ‘jo større jo mere kritik’, som man ofte ser det ramme L’Oréal.
Der er nærmest ikke det, der ikke er deres skyld fra plastik i havene til stakkels forsøgsdyr. Og begge dele er dybt forkasteligt. Men L’Oréal er måske dem, der gør mest ved det. Ikke at gøre det ville koste dyrt og dem, der pynter sig med falske lovprisninger får det at mærke.
Når det kommer til hav og plastik, så stråler Biotherm allermest.
Jeg har personligt en lang historie med Biotherm. Faktisk helt tilbage til starten omend jeg ikke var begyndt at skønskrive i 1952, da Dr. Jos Jullien higede og søgte efter forklaringen på, at kilderne i de franske Pyrenæer kunne noget særligt med skadet hud.
En nysgerrighed, der førte til fermenteringsprocessen Fermogenisis™, der giver en MANGE tusinde gange højere koncentration af den plankton, som var hemligheden i kilderne. Thermal Plankton er en unik 100 procent naturlig regenererende ingrediens skabt ved fermentering.
Den indeholder stoffer der er vigtige for celleprocesser i vores hud, og det kan Biotherm fremlægge mere end mange dokumenterede beviser for herunder 10 publikationer, 6 patenter og 30 samarbejde med bl.a. Stanford University i USA og Pasteur Instituttet i Paris. Jeg tror godt, at man kan sige, at de i sjælden grad har bevis for virkning. For at jeg ikke skal longskrive for meget, så skrev jeg mere om processen HER.
Foto er ikke en fermenteringstank men ‘projekt genopfyldning’, for selvfølgelig er det også på miljøprogrammet
Og her kommer vi så til en personlig oplevelse og et dejligt minde. I dag laves Thermal Plankton på ståltanke, men engang var det (næsten) en gryde. I hvert fald omtalte de det som ‘gryden’, og den så jeg ved et besøg hos Biotherm for hulens mange år siden. Jeg var også på Biotherm spa dengang, og det blev til en af mine første sådan rigtige artikler i ALT for damerne.
Jeg er også en af dem, der var heldig flere gange at møde Dr. Lucien Aubert, en klog hvidhåret mand, doktor i biokemi og direktør for Biotherm’s forskningslaboratorier. Og ved I, hvad han sagde: “Natten er den tid, hvor vores krop er mest modtagelig for at reparere.” Sjovt som ting føjer sig sammen a propos det HER skriv.
De er jo også dygtige i dag, men jeg savner den nærhed mennesker imellem, den måde at overdrage viden på, som det var før det digitale og power points og videoer der glider fejlfrit over store skærme. Jeg tror, at viden optages bedre på den gammeldags måde herunder fra bøger. Den huskes i hvert fald bedre kan jeg, der har oplevet før og stadig er her nu, sige. Men det kan selvfølgelig skyldes min alder på trods af min digitale tilstedeværelse.
Life Plankton er i alle Biotherm’s produkter men Life Plankton Elixir, der indeholder allermest, er om noget produktkult. En evighedsklassiker som teknologi har gjort nemmere at fremstille men hvis ingrediens er naturens og det samme kan man jo sige om fermentering.
Lige meget hvem du er, hvor ung eller gammel og lige meget hvor sart din hud er, så vil den gøre godt. Selv om man ikke dengang i 50’erne eller på dr. Aubert’s tid talte i mikrobiom, fordi det ikke var opdaget, så er det jo en af måderne, Thermal Plankton virker på. Man kalder det da også i dag en probiotisk fraktion, og den fementerede plankton skaber balance og gode forhold for ‘småskidtet’, som mikrobiomekspert professor Borbye kalder det.
Jeg har skrevet mange gange i ægte beundring om Biotherm’s arbejde på at minimere plastik både i deres emballage og i den grad i forbindele med oprydning i havet. Jeg skrev HER om deres samarbejde med Carbios, hvor også danske Novozymes er aktør, fordi der er tale om en enzymatisk proces. Cirkulær økonomi og nul ny plastik nødvendig – ja tak mere af det!
I 2012 indgik Biotherm i samarbejde med Sylvia Earle’s Mission Blue Organisation. WHAT A WOMAN ♥ Pænt over 80 år, men hun taler med usvækket energi havets sag med ord som disse: “Det har taget fire milliarder år at skabe kloden som et venligt miljø for os, men det er i vores levetid, at vi har ødelagt det.” Og alt afhænger af, hvad vi hver især gør af respekt og ved ikke at tage noget for givet, minder hun om.
En af Sylvia Earle’s utallige bedrifter er, at hun var den første og foreløbig eneste, der har gået frit på havbunden 381 meter!!! under overfladen. Og det var ikke for at slå en rekord, men for at se, hvordan det stod til dernede. Hvad man uden at gå der kan sige med temmelig stor sikkerhed, det er, at det formentlig står slemt til i dag.
Denne video har vist aldrig været mere aktuel – se også fortsættelsen, hvor hun bl.a. fortæller om turen på havbunden ♥
Der står en masser mere om L’Oréal/Biotherm HER og der ligger også flere videoer…..
Jeg er ingen Sylvia Earle men min kærlighed til havet har jeg haft fra mit livs start.
Jette Brinkmann skriver
Tak for et meget informativt skriv 💙
Lise Grosmann skriver
Jette Brinkmann: Det er jeg glad for, at du synes og stort tak for at skrive det <3
Karin Winther skriver
💙💙💙💙💙
Silvia !!!!
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Nu bryder jeg mig ikke så meget om ordet ‘sej’, som ofte anvendes i mangel af seriøs kompliment, men Sylvia Earle er f*neme supersej <3 Jeg håber, at organisationen lever godt videre, for det er nok begrænset, hvad hun selv har af energi og hvor meget opmærksom hun får.
Karin Winther skriver
Tænk den lille bitte seje dame dykkende rundt i de de store oceaner 💙
Helt vildt sejt.
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, hun gjorde det, hun talte ikke bare om det og stillede sig an <3