Man skal ikke bare mixe alting for selv at bestemme, for man kan komme til at blande ting, som producenten ikke blandede fordi de var uforenelige. Men Clarins Instant Light 01 Rose og Giorgio Armani Luminessence Color Control SPF 35 funker fint sammen. Deres skønne mål er det samme: at give huden det, der ligner tabt indre glød.
Min hud har skær af alle de gulerødder, jeg spiser, og dertil pigmentpletter, og de to ting sammen trækker ned på udstråling. Hvilket Instant Light’s sart rosa farve retter op på. Og Luminessence har jeg skrevet om før… lov mig at prøve den. Armani kan noget med ‘stoflighed’ både når det gælder hud og tekstil. Han har selv udtalt, at han søger det samme feel uanset om det er en makeupcreme eller tekstil. Perfektionens mester.
Men jeg kører på de sidste klem af Lumiessence og Lancôme’s Hydra Zen BB Cream har nogen tid været den, der gav min hud det sidste pyntende touch. Og skulle min hud lide af stress – og hvilken hud gør ikke det – så indeholder denne BB også seriens dulmende NeuroCalm kompleks af pæon, rose og moringa. Rigtig dejlig er den på huden, mange vil kunne nøjes med den – og det er jo egentlig også det, de der BB’s er, dagcreme med lidt farve. Men uv-beskyttelse har den ikke. 275 kr./50 ml
Parat på hylden ligger nu Cell Radicance BB+ SPF 20 (300 kr./40 ml) fra en af sæsonens nylanceringer (10. august), det japanske hudplejebrand Kosé, hvis stjerneingrediens er risklid. De første møder afslører en usædvanlig rig – på den gode måde hudtilfredsstillende – BB med den ’silkfeel’, som asiatiske brands er så dygtig til. Jeg glæder mig til at prøve seriens andre produkter….ikke mindst deres Rejuvenate & Firm serum! Måske kan den ’det svære løft’, som jeg skriver mere om snart.
Kosé, som jeg ikke havde den store viden om, er ikke nogen lille nicheserie, vi taler ’cutting edge research’, og de ligger no 7 på verdensmarkedet med flere ’family brands’ i butikken. I øvrigt var de i førertrøjen med hensyn til NMF (Natural Moisturizing Factor) og de fugtfyldende essences, som hyper lige nu. Og så har jeg erfaret, at de lancerede verdens første powder foundation, den sammensmeltning af cremet foundation og pudder, som jeg personligt er glad for. Om vinteren, for lige nu er det BB’s.
Og hvordan er det så med den uv-beskyttelse, de har, er den nok? For mig er den! Både Armani og Kosé er så lette i farven, at man kan lægge godt på ovenpå f.eks. sin serum. Og mere bruger man ikke af en solcreme. Men de har ingen uva-cirkel og dermed er der ingen garanti for sikker uva-beskyttelse, selv om de anvender titaniumdioxid. Så hvis du skal solbade – hvilket jeg aldrig gør på denne årstid – så må du finde solcremen frem.
Frederikke skriver
Hej Lise, ved du hvor man kan købe Kosé i Danmark? Jeg er også helt vild med deres BB cream, men har ikke kunne finde den herhjemme.
Lise Grosmann skriver
Frederikke: Ja, den er så god den BB. Jeg mener, at jeg har set Kosè i Magasin ovre i K-beauty afdelingen. Men ellers spørg her hos agenten http://manini.dk/kose/
HeLene skriver
Jeg har også blevet glad for et par BB/CC cremer, jeg var ellers langt om at opdage dem da jeg havde fordomme om bruncreme… og holdt fast i mit mineralpudder, som nok egentlig gjorde mig mere mat end jeg har brug for nu om dage (er jo 40+, men vaner fra at haft fedtet hud hænger vist i).
Cliniques CC creme er god (og UVA spf 30) og jeg har med held blandet den op med en smule af Garniers lyserøde blur creme. Når Cliniquen så var slut fandt jeg en loreal på tilbud (youth code BB illuminate light) som jeg bruger med Garnier på den samme måde. Får jeg lidt hd pudder i t-zonen bliver det meget naturligt og har nok lidt at den udjevnende og glødgivende effekt du også skriver om, Lise. Hvor det dækker og udjevner men stadig ser naturligt ud. Så kom mine fordomme på skam!
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve en af de asiatiske du skriver om, Kosé har jeg aldrig hørt om (lad os høre mere), men shiseido og sensai imponerer altid, som du siger med deres silkekonsistenser. Der er lige den der silke, glidende bløde konsistens som jeg får på min BB/CC med at blande lidt (billig) Garnier blur primer i. Den bliver meget nem at fordele, men, nej, silke er det ikke, bare en bunke silikoner-så det rene snyd =)
Derudover har jeg begyndt at bruge Cliniques nye fugt-toner tingest i den blå flaske, den har en skøn konsistens, men jeg skal lige bruge den lidt mere for at sige om det gør en fugt-forskel. Bruger den før serum, efter rens.
God torsdag, med…. Solskin!!!!
Lise skriver
Helene: Lutter gode deleråd, tak for dem. Bruncreme var nu øgenavnet – som ikke helt er afgået – for foundation. BBs og CCs indeholder for lidt farve til virkelig at kunne leve om til den betegnelse.
Du har helt ret, der er silikoner i, for i makeup er de kommet for at blive. God spredeevne og glat hud, det er svært af undsige for en makeup-formulør (; Og så holder de jo på den fugt, der også er i produkterne. Kunsten er balancen, for silikoner kan også føles hudkvælende.
Perfekt fremgangsmåde med toneren – efter rens, før serum og den skal nok fremme frugtforvaringen.