I denne uge (bliver det vist) skal jeg gæsteblogge hos hende, jeg skrev om her, og jeg er glad og beæret, for selv om jeg har skrevet længst i beautyland, så debuterede jeg først som blogger for et år siden, mens Anette har tipset og skønfortalt længe på beautyspace. Anette’s blog har rigtig mange læsere, og når hun overlader ordet til mig, så låner hun mig sine læsere. Og det er skønt at opleve denne rummelighed, når man som mig har arbejdet et halvt liv i ugeblads/magasinbranchen, hvor man godt kan støde sig på spidse albuer. Charlotte, som også er ny med bog (jeg skrev om den her) har jeg besøgt et par gange i hendes beautyland på ilovebeauty senest her. Og hvis du følger beautyblog på facebook, så vil du have set Katja Moikjær like og kommentere mange gange – senest havde vi en hel føljeton om flåter i Odsherred, hvor jeg bor og Katja sommerresiderer. Katja er den ene af ”dåserne” bag den største (tror jeg nok) beautyblog herhjemme, pudderdaaserne. Og så er hun en rigtig blogproffer, se her.
Tusind tak fra mig til de gode feer i blogland.
Foto: wallpapersat.com
Anette Kristine Poulsen skriver
DINE gode ord lander hos mig i ugen, vi går ind i. Så blogland har noget at glæde sig til. Tak for dine pæne ord, Lise.
Lise Grosmann skriver
Jeg glæder mig i hvert fald stort Anette til at være PÅ hos dig – jeg håber ikke, jeg kvitterer ved at kede dine læsere.
Katja skriver
Tak i lige måde for din hjælp.
Billedet kunne næsten ligne din have 😉
For øvrigt har jeg endnu en til føljetonen om flåterne. De er væk i år! Eller næsten… Vi har på en uge på lyngen nu fanget to, hvor vi normalt får to hver dagligt. Det er meget mystisk…
Lise Grosmann skriver
Ha! Lige nu er alt gult og afsvedent. Men jeg har morgenfruer. Og tak fordi du synes, jeg bor feagtigt ((: Tørken tror jeg faktisk også er forklaringen på, at der ikke er flåter. Nikko-hunden-min har heller ingen. Selv dræbersneglene er fraværende.