Vi kom vidt omkring i samtalen hjemme hos Ibbe forleden, alle har jo været længe i branchen – om end jeg tager prisen her. Vi talte blandt andet om gentagelser, der bliver hypet som nye mirakelingredienser, og om alle de mange kosttrends, der vælter ind over os konstant og gør alle så forvirrede, at de bliver ved at spise som de har gjort hele tiden.
Eller forvirrer deres krop ved at hoppe fra no til go på snart sagt alt. Og her var det så, at den erfarne fru Grosmann sagde, at hun var vældig glad for at have været med så længe og set en del komme og gå og vigtigst af alt noget bestå. Brikkerne falder på plads, logikken og den sunde fornuft indfinder sig.
En af mine store inspiratorer, da jeg begyndte at skrive sundhed i 80’erne, var Grethe Schmidt, som drev Sundgården på Langeland med sin datter Rie Schmidt som køkkenchef, og her kom mange på faste – og råkostkure. Det hed ikke detox og vegan og andet smart, det var reelle sundhedskure, der gav mange mennesker ny energi og færre smerter. Og bedst af alt bedre kostvaner, fordi de havde mærket, at det virkede.
Hvor Fit for Life bogen fik mig til at spise frugt om morgenen gav Grethe Schmidt mig den vane at spise råkost før alle måltider. Og i det hele taget spise meget råkost. Den naturlige fiberrige kost aktiverer vores fordøjelsesenzymer, sagde hun, og er altså præbiotika, som man taler så meget om nu. Grethe Schmidt arbejdede selvfølgelig også med fermentering.
Jeg tror egentlig ikke, nogen har tilført noget nyt, og jeg værdsætter mine otte bøger højt. I Saftfaste- og råkostkuren (1985/Forlaget Sesam ) er jeg endog nævnt i forordet: “En efterårsdag ringede journalisten Lise Grosmann fra ALT for damerne og bad mig beskrive Sundgårdens 10 dages faste for bladets læsere……”. Det gjorde vi over tre numre og de blev ganske rigtigt, som Grethe Schmidt skriver, udsolgt. DET var tider <3
Og en meget lang indledning for en genudsendelse – lige som overskriften er genbrug. Det er nemlig enzymer, der får det til at ske…..
FAQ Enzymer er katalysatorer med et fint ord og indgår i biologiske og kemiske reaktioner. Får ting til at ske. Lige fra fotosyntese i planter til afskalning af døde hudceller på vores huds overflade. For ikke at tale om nedbrydning af den mad, vi spiser. Enzymer er oftest proteiner, de er specialister hvert og et og har som regel efternavnet – ase (f.eks. hedder enzymet, der spalter laktose, laktase). Mange vitaminer er i øvrigt co-enzymer, de samarbejder altså med enzymerne, og visse enzymer er afhængige af deres tilstedeværelse. Og sådan hænger det hele sammen.
Industrien anvendes enzymer i alt fra vin til vaskepulver. Og i din kosmetik anvendes enzymer fra f.eks. papaya, melon og blåbær først og fremmest i eksfolierende produkter somme tider i selskab med AHA. Som nok ender med at vinde på effektivitet. Men enzymer kan også agere på antioxidant-fronten.
Vores krop er i besiddelse af et super af slagsen – nemlig superoxid dismutase eller S.O.D., som forenklet sagt tager sig af den indre rustbeskyttelse og som også har snuset til kosmetik og kosttilskud. For eksempel fandt danske Sprunk-Jansen en metode til at snyde S.O.D igennem mavesyren. Man pakkede simpelt hen ekstrakt af Cantaloupe melon ind i hvedefibre. Glisodin, som produktet hed, blev solgt til udlandet men jeg kan ikke finde, at det stadig forhandles.
I øvrigt er hudens egne enzymer en af udfordringerne i forhold til at få aktive ingredienser gennem hudbarrieren. De risikerer at nedbryde dem, før de har gjort gavn. Det kan man så bruge enzymer til at undgå. Enzymer har i det hele taget stort potentiale i hudpleje og hudpleje-teknologi, hvor de kan forenkle og effektivisere produktionen af kosmetik og dermed give os billigere, mere stabile og miljøvenlige produkter.
Så enzymerne arbejder også selv om de ikke står på forsiden. Men som altid, når man er genial, så er man også vanskelig, og enzymer er følsomme over for pH, temperatur og lys. De er ikke rigtig nogen måde at vide på, om de er aktive i produktet, kun på et laboratorium. Enzymprodukter bør opbevares køligt og mørkt.
……Og så bare mine kærligste ønsker om en god weekend og en lige så kærlig tak for jeres ord i kommentarfeltet.
Kære Lise,
Blot en lille rettelse: Grethe Schmidts datter, som ganske rigtigt var køkkenchef på Sundgården, hed ikke Rie Møller, men Rie Schmidt. Rie Møller er en anden person, som også interesserede sig for grøn mad og vist skrev om det.
Kærlig hilsen
Anne-Sophie Schmidt, Grethe Schmidts barnebarn, Rie Schmidts datter 🙂
Anne-Sophie Schmidt: Kære Anne-Sophie, først en stor undskyldning, for ja, det er da selvfølgelig Rie Schmidt, og det står jo også i ‘Saftfaste- og råkostkuren’, hvor din mormor er så sød at nævne mig også i sit Forord. Det er en tanketorsk og i øvrigt står din mormors bøger ved siden af Rie Møllers syre/base-bog i min reol….måske derfor (hvis jeg skal finde en undskyldning for min fejl).
Det var en stor oplevelse for mig at møde Grethe Schmidt, som i øvrigt også lavede irisanalyse på mig – og fik og har ret i sin diagnose.
Tak fordi du tog dig tid til at skrive, jeg vil straks rette i teksten.
Kærlig hilsen, Lise
Kære Lise Grosmann
Håber du hjælpe os, vi var i julen 1998 på Sundgården Tranebær, det år Anne Sophie Schmidt og hendes lillebror mistede deres mor Rie Schmidt. Det var et meget speciel og meget følsom jul vi fejrede med dem, hvor vi kursister ligesom blev en del af familien. Vi har engang imellem tænkt hvordan er det gået med disse søde mennesker. Håber du har en eller forbindelse. Vi er ikke på Facebook eller Twitter.
Venlig hilsen
Lea Vilby
Lea Vilby: Kære Lea Vilby, det kan jeg godt forestille mig, at følelserne har været mærkbare også for jer kursister. Desværre kan jeg ikke hjælpe dig, jeg har ingen kontakt til dem og havde kun en faglig kontakt med Grethe Schmidt gennem nogle år, mens jeg var på ALT for damerne.
Mange hilsener og god weekend, Lise
Kære Anne-Sophie
Eller måske blot ‘Sophie’ (?)
Jeg har købt din mormors kogebøg, Mit grønne køkken, og på forreste side er der skrevet;
22/2-1991
Til Sophie,
Med tak for at du vil hjælpe med at forny de næsten 20 år gamle fotos!
Mormor
– det lyder som om, at det er din bog jeg har? 🙂
Mange hilsner
Christina
Christina: Nu kan vi jo ikke vide, om Anne-Sophie Schmidt ser din kommentar – det er jo længe siden, men i hvert fald takker jeg <3 Mange hilsener, lise
1000 tak HeLene – det var sødt af dig!
Da jeg har været lidt forvirret ift. aluminium spurgte jeg en biolog til råds. Han svarede at aluminium er et grundstof, og at der ikke findes forskellige former for aluminium. Jeg troede nemlig at der var nogen aluminiumsformer der var bedre og mere naturlige end andre, hvilket jeg har hørt fra kosmetikfirmaer. Opløst i vand er det giftigt for fisk, men det regnes for uskadeligt for mennesker (man laver jo fx sølvpapir af det). De sidste par år har anbefalingen dog været at undgå for store mængder. Vi får i hverdagen alle aluminium – der i øvrigt er det tredjemest almindelige grundstof på jorden og udgør 8% af alt materiale i jordoverfladen – fx i mad som chokolade og mælk. Og i kosmetiske produkter bruges det primært som svedhæmmer og til at give cremer og makeup en smooth feeling. Man skal åbenbart kun være obs. på aluminium, hvis der er tale om store mængder, men jeg prøver alligevel at luge lidt ud i det. Det blev en længere aluminiumssmøre:) Har du noget at tilføje til min aluminiumskonklusion kloge Lise? Kh Anna
Tak Anna, det var så lidt, og jeg dukker jo ned i det fordi jeg synes det er så herrens interessant :-). Tusind tak for at dele de facts om aluminium, det var meget jeg ikke vidste!
Hør gerne også hvad Lise har at sige om aluminium, jeg ved vi har snakket om det men det var lang tid siden. Det er jo også aktuelt når man snakker om deodorant. Det er lidt underlig at det bruges i solfaktor, og nu kommer jeg at holde øje med det fremover, takket være denne gode snak <3 Jeg tror dog ikke det er farlig med mindre man er allergisk/følsom over for det, men som du skriver kan man jo tænke over mængderne, og hvorvidt det er nødvendig eller ej. God aften I skønne!
Anna: Ups, jeg var ikke opmærksom på, at der var et spørgsmål til mig i din og HeLene’s snak. Aluminum hydroxide, stoffet i solcremen, som HeLene omtalte, klassificeres som ‘low’ i overall hasard. Det figurerer endog i BDIH-guidelines. Det anvendes netop ofte i solcremer tilsyneladende som coating for titanium, så det kan påføres jævnt. Og det reflekterer også UV-stråler. Desuden anvendes det i forskellige makeup-produkter og fugtcremer.
MEN, for der er jo altid et men, det nævnes også, at daglig brug af solcremer og andre produkter med ingrediensen, over tid kan bidrage til en ophobning af metallet (aluminium) i vores krop. Som du også er inde på. Kh Lise
Jeg husker godt Rie Møller, syre-basebalancen, råkostkuren og Fit for Life. Min mor og mormor var så meget PÅ, og gennem dem var jeg også med på de forskellige kostbølger. Og ja, det er rigtigt, meget kommer og meget går, men det vigtige der er båret af sund fornuft består. Heldigvis da!
Jeg har et spørgsmål til HeLene /@Leafysmoothie som har et billede af Heliocare 360 Spf50+ Fluid Cream Face 50ml liggende på sin instagramprofil. Er der aluminium i HeLene og hvor køber du den? Det er da i øvrigt utroligt at du både har overskud til at lave alt den sunde, skønne mad og sætte dig ind i så meget om skønhed og hudpleje, men det er nok en del af en god cirkel der giver dig energi og overskud:) Dejlig weekend til alle herinde fra Anna
Jeg har købt den på apo-rot, men de kan også bestilles fra uk, jeg tjekker lige indholdet og vender tilbage!
Øv, den har aluminum hydroxide cirka i midten af indholdet, det var skidt. Det som især er godt med den ellers er at den har UVA beskyttelse over de der 370 nm, så nu hvor solen er ekstra stærk synes jeg den er et godt forsvar for huden og mod pigmentpletter, og lagde den derfor op som en god mineral spf som er let og ikke hvidter. Og så fordi mærket ikke er så kendt herhjemme.
Men heliocare har også mange andre formular, både fysiske og kemiske og matte og gele mm men alle med høj UVA, og måske de har nogen uden alu, skriv til dem? Evt inde på instagram så får du sikkert hurtigt svar 😉
Det virker efter lidt søgen på nettet som der skulle findes et par alu-frie solcremer fra Nivea, Tusinfryd (Irmas mærke), La Roche Posay og Badger, men man må tjekke den enkelte creme nøje. Men måske er det et sted at starte? Nogle af Dermas skulle vist også være uden alu.
Rema1000 har også en egen serie solcremer, jeg har kun prøvet deres solstift, en gang når jeg stod uden og husker den som okay.
Håber du finder noget der virker <3
Anna: ja, det vigtige, der er båret af sund fornuft, består, og du – og jeg selv på sin vis – er jo et primaeksempel. Godt, vi lyttede til dem, der var ældre og viste sig at være kloge (; God søndag