Ducray Melascreen Depigmentating Intense Care indeholder 12% azealainsyre/Azealic acid sammen med 3% glykolsyre. Der er flere produkter i serien herunder solbeskyttelse og håndcreme.
Beauté Pacifique Tyrostase kender flere af jer sikkert. Det er en specialist, der skruer ned for det skyldige enzym tyrosinase og har en buket af de mest effektive lysnende ingredienser – vitamin A, en stabil form af vitamin C plus alpha arbutin.
Environ Focus Care Radiance+ er et system, der angriber pigmentering i alle dens faser ved bl.a at bremse inflammation og blokere transport af pigment til hudens overflade. Og selvfølgelig lysne eksisterende hyperpigmentering i huden. På ingredienssiden ses den stabile og dybtgående fedopløselige udgave af vitamin C, samt alpha arbutin, niacinamid, antioxidanter og AHA (mælkesyre).
SkinCeuticals Discoloration Defense Serum skyder med tranexaminsyre, der arbejder på inflammation, niacinamid, der lægger en dæmper på mængden af pigment til hudens overflade og lysner eksisterende pigmentpletter samt hepes,, der øger den naturlige eksfoliering. Man hævder at produktet også har effekt på melasma.
Exuviance Optilight Essential 6 Serum sætter også ind over for selve pigmentprocessen og de eksisterende pletter. 6 i navnet står således for de 6 pigmentsystemer, som er målet. Og den gør det med en lang række planteekstrakter herunder lakridsrod højt på ingredienslisten. Det er en alsidig ingrediens, der sjældent berømmes. Desuden ses peptider og seriens signaturingrediens, det eksfolierende kompleks med alpha- og polyhydroxy syrer.
pH formula Mela Concentrated Corrective Serum har flere stærke nøgleingredienser – herunder 4-Butylresorcinol, som hæmmer enzymet tyrosinase, der starter pigmentprocessen. Samt Tetrapeptide-30, som er en af de virkelig effektive pigmentlysnere. Og så vægter de fugt højt, og det er faktisk en rigtig god idé også i denne forbindelse.
Og så er New Nordic som bekendt gået In & Out og lægger dermed hudpleje til deres kendte kosttilskud. I den nye serie ses bl.a. Pigment Clear™. I både tabletter og hudpleje spiller den potente antioxidant astaxanthin en vigtig rolle til at bekæmpe oxidativ stress og deraf følgende inflammation. Desuden ses indisk stikkelsbær og granatæble i begge og i hudplejen desuden lakridsrodsekstrakt. Og tabletterne indholder også vitamin C samt kobber, der bidrager til normal pigmentering.
Skriv et svar