For så længe siden, at det nok snart kun er mig, der kan huske det, var det fosfolipider, sphingolipider og ceramider, der var buzzwords i hudplejen. Alle de store kendte brands var med, Elizabeth Arden og deres first-to-be Ceramide Capsules i 1990 ikke at forglemme. Dem huske jeg selvfølgelig, men jeg husker især en spændende samtale med en forsker hos Lauder. Og vi taler om en mand, der havde forladt den ‘den rigtige’ forskerverden for at arbejde med kosmetik, og det spurgte jeg ham selvfølgelig om. Hvorfor han forlod den anerkendelse, der lå i medicinsk forskning for at arbejde med cremer. Hans svar kom uden tøven, og det var: Fordi her kan jeg arbejde med det, der interesserer mig uden hele tiden at skulle søge penge.
Jeg har glemt hans navn men jeg har aldrig glemt hans svar, for han er jo ikke den eneste, der har valgt og vil vælge at arbejde inden for dette spændende område. Huden er alt andet lige kroppens største organ og dens vogter. I øvrigt støtter mange store kosmetikbrands forskellige forskningsuniversiteter. Det kan godt være, der er konkurrence på hylderne og selvfølgelig udleverer man heller ikke sine formler, men der er et langt større samarbejde bag kulisserne end de fleste forestiller sig. Og dertil et udbredt ønske om også at arbejde etisk og miljørigtigt. Det var der andre brancher, der kunne lære noget af.
Nå, men det var HeLene’s spørgsmål om ceramider i The Ordinarys NMF fugtcreme, som er mærket ‘oil-free’.
Og det er den jo så ikke, som jeg svarede HeLene, for ceramider er lipider. Membranlipider. Nogle af de vigtigtigste for vores hud, for de er, som det ofte kaldes, den ‘cement’ mellem cellerne i overhuden, der kitter dem sammen som et stærkt murværk og gør hudens barriere modstandsdygtig over for tab af fugt men nok så vigtigt også indtrængen af alt uønsket. Og for at udfylde både den og andre roller kan ceramider kommunikere. Man kalder dem lipid second messengers. Ceramider består af komplekse sphingolipider, som derfor ofte benævnes ceramide-precursors, og som sådan kan de altså sætte skub i hudens produktion af ceramider. Ser du derfor ‘spingosine’ ‘sphingolipid’ på ingredienslisten, så er du også på vej til bedre hudbarriere.
Ceramider var stort i 90’erne lige som liposomer, og det er godt igen at se dem være stjerneingrediens, for det er svært at komme i tanke om noget, der er vigtigere i hudpleje end en velfungerende hudbarriere. Og hvor er den vel sartere end på vores læber, hvorfor Helena Rubinstein klogelig har ceramider på ingredienslisten plus essentielle fedtsyrer, jojobaolie og E-vitamin i deres nye Re-Plasty age-Recovery Lip Soak.
Og ja…..der bliver som med så meget andet også mindre af den naturlige ‘cement’ med alderen. Og i høj grad i forbindelse med, hvad vi udsætter vores hud for miljømæssigt men også ved overdreven exfoliering og peeling. Man kan ikke bare med alle midler fjerne af barrieren og så forvente, at alt er genetableret dagen efter. Men er man en af dem, der af den ene eller anden grund (alder, meget sol, meget peeling) har en sårbar hudbarriere og følgelig en fugtfattig hud, så er ceramider og et par andre fedtstoffer kuren.
Og de andre vigtige fedtstoffer i hudbarrieren er dem, som Elizabeth Arden har tilført deres Advanced Ceramide Capsules, og som man finder i SkinCeuticals Triple Lipid Restore 2:4:2. Nemlig fedtsyrer og kolesterol. Opskriften på en modstandsdygtig og smukt sammenhængende glat hud. Kolesterol er i øvrigt også vigtigt for hudens dannelse af D-vitamin. Men det her var vist longskriv nok for i dag.
PS: Ceramider findes i naturen med essentielle fedtsyrer. Kosmetisk kan de fremstilles syntetisk, animalsk og af planter. Animalsk fravælges af etiske grund og tidens modstand. De nye syntetiske ceramider har lært at bane sig vej ned i huden. Produkter med ceramider er, fordi det jo er en naturlig bestanddel af huden, for alle hudtyper og hele huden i ansigtet – og på kroppen for den sags skyld. Kig også efter antioxidanter.
https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=7sTb9mHe0eU
Lise skriver
Hanne TS: Jeg kom da vist fra det, men jeg spurgte Charlotte Vøhtz, og hun har anvendt salicylsyren for den konserverende virkning.
HeleneR skriver
Hanne TS nu skal jeg ikke kloge mig, men Anette fremhæver ofte salisylsyre BHA som havende antiinflamatorisk effekt (og at det ikke er helt skævt har jeg selv efter langt tilløb erfaret er korrekt ????) så måske det er derfor det er med i produkterne fra green people til sart hud?
Lise Grosmann skriver
HeleneR: Salicylsyre har tilsyneladende ikke prostaglandin effekt men ja det tillægges antiinflammatorisk virkning. Bidro anvender således pileekstrakt i deres BIDRO creme/lotion/gel til sart og følsom hud. Så det kan udmærket være den funktion Charlotte Vøhtz har haft i tankerne ved formuleringen. Og tak HeleneR <3
HanneTS skriver
Mange tak for svar, HeleneR. Det kan måske være årsagen. Umiddelbart studsede jeg lidt, da jeg så BHA på ingredienslisten på de tre produkter. Men nu, du skriver det, kan jeg da godt huske, at Anette har nævnt det flere gange.
HeLene skriver
Spændende! Så undrer jeg om det ikke er misvisende at de kalder oliefri, om end jeg kan forstå at den ikke indeholder en reel veg olie. Å anden side må der også være andre som bruger den definition, fordi der er jo mange olie og fedtfri cremer der ikke er helt vand baseret. Så er det måske selve termen som er gal?
Det sagt er ceramider ‘the sh*it’, trods at jeg ikke er glad for silikoner så tror jeg aldrig det gået en vinter uden at jeg fået reddet huden på et tidspunkt eller andet, med AE ceramide kapsler, når jeg blevet udtørret af forskellige årsager. De er rigtig gode. Og så kan jeg lide at man opgradere produkter og ikke bare pumper nye ud, det er Lauder også gode til. Så skal jeg vist på fra skrivebordet for nu! Sol og fuglekvidder! YES!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Sol og fuglekvidder YES og ceramide capsules til at lappe, så kan det ikke gå helt galt.
Ja, på sin vis er det forkert at skrive oil-free, da det opfattes som fedtfri, og lipider er jo altså fedt. Jeg kunne forestille mig, at man skelner på samme måde med hensyn til squalane, fordi det er et fragment af talg (squalen hedder det her). Men bare det virker, og det gør produktet jo endnu bedre nu selv om de har beholdt noget silikone.
HanneTS skriver
Spændende læsning. Så er det nok derfor, at min hud er så glad for den lilla Dermalog. Kan man rette op på skaden igen, hvis man som jeg har peelet for meget? Eller vil man så altid for fremtiden have en svækket hudbarriere?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: No problem, peeling gør gradvist huden tykkere i dybden og forynger den, men man kan jo ikke benægte, at den fjerner i overfladen. Gør man det ofte eller med forkert/for kraftigt produkt, så kan en peeling snuppe mere end godt er for barrieren. Selv har jeg svært ved peeling, min hud reagerer småhysset på mange af dem, og det skyldes selvfølgelig, at den ikke er 20 og dermed skal bruge noget tid. Og har man det sådan at huden virker sensibel og bliver rød efter peeling, så er ceramid/fatty acid/kolesterol-blandingen en god genopbyggende forbinding.
HanneTS skriver
Perfekt! Så er der håb endnu.
Jeg er forresten gået i gang med at teste Green People i dag, et produkt ad gangen, så nu er jeg spændt på, hvad min hysse hud siger til det.
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Den siger mums og tak <3
HanneTS skriver
Et lille PS.: Ved du mon, hvorfor Green People bruger salicylsyre som sidste ingrediens i bl.a. produkterne til sart hud? Kan det mon virke konserverende?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Det kan det være. Det kunne også være for at give en let eksfoliering for at bane vej for ingredienser, men i så fald skal det jo passe med produktets pH-værdi. Er der et specielt produkt, du ønsker at jeg skal spørge til? Ellers har greenpeople.dk en ‘Spørg Charlotte’ og så kan du måske får svar på andet, du måtte ønske https://www.greenpeople.dk/skoenhedsuniverset/spoerg-charlotte
HanneTS skriver
Tak, Lise. Jeg spørger selv. Det skal du ikke bruge tid og ressourcer på. Jeg tester lige de tre produkter, jeg har købt, i ro og mag, og så samler jeg til bunke, hvis jeg skulle få flere spørgsmål.
Rigtig god solskinsdag ????
Lise Grosmann skriver
HanneTS: Ok, jeg er sikker på, at Charlotte gerne hjælper. Læg lige mærke til, at HeleneR har et bud på salicylsyrens tilstedeværelse, som også er sandsynlig.
HeLene skriver
Tak for interessant dialog. HanneTS, når du senere spørger kan du ikke dele svaret med os? 😉
HanneTS skriver
Det kan du tro, HeLene ????