De dannes konstant, når vi trækker vejret og under cellernes stofskifte, de er ekstremt reaktive, men de har også flere vigtige funktioner. Vi taler frie radikaler.
De bidrager til, at hvide blodlegemer æder bakterier for eksempel (fagocytose som det hedder). De er vigtige for dannelsen af prostaglandiner, der igen er vigtige for at hæmme eller fremme mange hormoner og signalstoffer. De er vigtige for energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes energifabrik). De indgår som signalstoffer/transmittere i bl.a. nerveceller og arterier og får dermed betydning for nerveledning og blodtryk.
Men der sker konstant radikale udsving. Maden er måske suppleret med pesticider eller andre kropsfremmede stoffer, måske er man nødt til at tage medicin, blive røntgenfotograferet ofte, soler meget, dyrker motion i ekstrem grad, sjusker med kosten, får jævnligt et glas for meget, ryger og/eller inhalerer bil’gas’, brændeovnsos og andet i luften. Som også lander på huden udefra. Mens det andet ‘lander’ indefra. For huden er jo en dobbeltmembran i den forstand, at den er i berøring med både det ydre miljø og alt det, der sker indeni os. Derfor kan sera og cremer, så effektive de end er, aldrig stå alene.
Der findes næppe mennesker i vores del af verden, der ikke dagligt må tackle en overproduktion af frie radikaler, som kan forårsager ændringer i cellemembranerne og skade cellerne og deres normale funktion. Går det helt galt finder de frem til DNA og der opstår mutationer og øget risiko for kræft. That’s a fact of life.
Og eftersom det er det, så er vi jo ikke ladt forsvarsløse. Enzymer spiller en hovedrolle ved at afmontere de frie radikaler eller fjerne beskadigede dele, mens andre stoffer forhindrer eller standser kædereaktion. Og så er vi fremme ved den kulørte palet, der byder sig til med madens antioxidanter. Samme strategi har vist sig at hjælpe huden. En skudsikker ingrediensvest, skyde med spredehagl.
Skriv et svar