Hvis sandt skal siges, så er emballager nok ikke det, der har gjort Beauté Pacifique berømt uden for landets grænser. Men hold da op, hvor Submersive Serum Paradoxe med sin glasflakon i smuk oceanblue, laver om på det. Og hvad indholdet angår, så er vi mange, der som Helena Christensen udtrykte det ved pressemødet forleden, mener, at det er produkter, man som dansker kan være stolt over. Du kan læse her, hvordan Helena faktisk selv bad om at blive en del af teamet bag idé-udviklingen af nye produkter hos Beauté Pacifique. Ikke nogen ringe ”ambassador” at få forærende. Serum Paradoxe havde hun testet i tre måneder og var imponeret over både at få en straks-effekt i form at finere glød, en hudforbedring over tid og samtidig giver serum en fantastisk base for makeup.
Endnu en berømt dansker havde en finger med i det sidste, nemlig makeupartist Søren Hedegaard, der er på evigt udkig efter produkter, der kan give huden en perfekt base for makeup. Det behov præsenterede han Beauté Pacifique for, og han er begejstret for den organiske lød, som han udtrykte det, Serum Paradoxe giver huden. Den giver huden ensartet fugt, og dermed lægger makeup’en sig også mere ensartet forklarede han. Man behøver ikke bruge særlig meget og kan evt. blande Serum Paradoxe i sin foundation. Den bliver ikke dækkende, men nok til at dæmpe rødme i huden, lød det fra Søren.
En enkel formel afslører et kig på emballagen, men des mere effektive er dens ingredienser:
# Squalane, som Beauté Pacifique er flittig bruger af og som er en fugtforsegler, som er velkendt af vores hud. Fuldstændig ufedtet, gør bare huden glat og blød. Tilsat i tilstrækkelig mængde som i Paradoxe, trænger squalane nemlig ned mellem cellerne og fylder ud, så også porer bliver mindre synlige. Og selvfølgelig behøver man ikke bruge makeup for at have glæde af den hudforskønnende effekt.
# Og så er der den chilenske drue! Født op opvokset under den nådesløst brændende sol i Andes-bjergene står vinstokkene dér og er ude af stand til at beskytte sig på anden vis end ved at danne power-pigmenter i deres tyndskallede frugter. ”Tyndskallede” er også vi mennekser og dermed har vores hud god gavn af det tilskud af miljø-beskyttelse, som resveratrol- og procyanidin ekstrakterne fra disse druer, giver cellerne. Herunder forebyggelse af rosacea, de udvidede blodkar, sol kan afstedkomme. Prisen for Serum Paradoxe er 389 kr. for 30 ml
OBS! Resveratrol har længe været under lup, da stoffet tilsyneladende kan aktivere nogle ”længelevergener”. I øvrigt samarbejder Beauté Pacifique direkte med Patricio Figueroa, manden bag de hudkærlige druer.
PS: Ekstra ros til Beauté Pacifique for at give utrolig fyldestgørende produktindsigt på emballagen, så pas på ikke at smide den væk, før du har læst.
Thilde skriver
Tænker virkelig jeg godt kunne bruge denne! Men hvordan skal man bruge den? Den serum, jeg har nu (som ikke er god, da den indeholder alkohol), bruger jeg under min dagcreme, men vil det også fungere optimalt med denne, når den nu har primer-effekt?
Mvh. Thilde
Lise Grosmann skriver
Thilde: Jeg tror, det optimale med Serum Paradoxe ville være at bruge den over et let serum, der giver fugt, lift, rynkeglatning og hvad nu sera kan og så lægge pardoxe over. Den indeholder squalane, som findes naturligt i hudens talg, og jeg kunne forestille mig, at du/din hud så kunne klare sig.
Vesna Barbu skriver
Lyder god, den må jeg prøve ,tak Lise <3
Anne Mette K skriver
Tak Lise – og det var jo ikke for at skynde på dig, jeg er tålmodig. For det meste, det må man jo være som havemenneske 🙂
Lise Grosmann skriver
Om foråret hiver jeg utålmodigt i salaten, men årstiden nu er gavmild i køkkenhaven (hvis man når det for snegle og kålorm
). (-;
Lise Grosmann skriver
Åh ja, den natforkælelse er på vej 🙂 Og paradoxen og den kan fint sammen. Du kan ikke forvente, at den fjerner de “sprængte blodkar”, du har,men den skulle forebygge nye. Og ja, jeg mener “leve længere” og ikke problemer, der holder hele livet 😉
Anne Mette K skriver
Jeg jubler stille, for jeg har rosacea skadet hud. Lige nu har jeg fred for udbrud, men åh. Mon ikke bare jeg skal skynde mig at få fat i den…. Den fungerer vel fint med Biotherm natforkælelse? Og er rimelig enkel ift indhold og min hud?
PS: Min arb.mæsige baggrund begrunder dette, undskyld 🙂 Dit OBS – det er positivt, ikke? Det er bare ordet gener, kan jo betyde to ting. Du mener noget med at leve længere, ikke sandt?