Er der et alternativ til sprøjten, en mirakelingrediens?
Vi skal helt klart gå efter peptider i hudplejen, det er noget af det mest spændende, der sker lige nu. Men selv om de kan meget, så lad os straks sammen med hende HER aflive påstanden om, at visse af dem kan præstere som injektion med muskellammende botulinum toxin. Og i så fald var der vel heller ikke så mange, der fik de omdiskuterede injektioner.
Som de skriver HER….”If you see a cosmetic product that claims that i has ‘Botox-like effect’ then two things are almost certain: one, the product overpromises and two, it contains Argireline.” …Argireline er et syntetisk molekyle, et peptid.
Men selv om man ikke er Botox-in-a-jar’ men bare et peptid, så er der mange, der mener, at der er grund til at fremhæve acetyl hexapeptide-8/acetyl hexapeptide-3 kaldet Argireline. Fordi det øger produktionen af elastin og kollagen og giver øget fugtindhold i huden. Og det vil faktisk sige en mere glat hudoverflade, mere elastisk og fast hud, bedre hudvolumen og mindre dybe rynker.
Peptider kan faktisk noget med cellesnak og her er det altså, at man fremhæver Argireline for at kunne blande sig i cellesignaler og ad den vej påvirke muskelsammentrækninger i huden. Ifølge visse hudlæger er det foreløbig det bedste kosmetiske alternativ til Botox. Selv om Argireline betragtes som uden bivirkninger, så læs alligevel HER.
Tilsyneladende værd at sætte spot på, men juryen er altså stadig ude i forhold til løfter og påstande om freezing effect. I ‘Botox-in-a-jar’ peptidfamilien ses også Palmitoyl Hexapeptide-52 og Palmitoyl Heptapeptide-18, som er dem, der anvendes i Rodial Snake. De øvrige produkter på foto indeholder Argireline.
PS: Argireline kom i sin første udgave for 20 år siden og var det første peptid, hvis mål var årsagen til mimiske rynker, altså en Botox-effekt. Der er kommet forbedrede udgaver til af dette peptid og nærmest dagligt ser kosmetikken nye peptider. De passer perfekt til vores ønske om multifunktionelle produkter med et minimum af eventuelt problematiske ingredienser. Peptider er også miljømæssigt og i forhold til allergi heroingredienser.
Pernille S skriver
Åh, de rynker, de rynker… Har et foto for mit indre blik af Dronning Ingrid, som på sine gamle dage havde rynker som et hengemt vinteræble. Faktisk syntes jeg nu hun var smuk, for hun havde en god udstråling, og så gør rynkerne dybest set ikke ansigtet mindre kønt… Nå, men jeg er nu ikke et hak bedre end så mange andre; hvis jeg var, gik jeg dybest set ikke op i hudpleje som jeg gør. Vi ønsker vel alle at vise den bedste side af os selv? Spørgsmålet er så, hvor langt vi ønsker at gå. Umiddelbart tror jeg grænserne rykkes fra ung til gammel…
Lise du linker til en undersøgelse med Argireline, hvor der for een gruppes vedkommende var en reduktion af rynker på op til 30%, mens en anden gruppe kun har en påviselig effekt på 10%. Studiet fortæller ikke noget om metode?! Alder, hudens kondition inden test, kost, hydrering, blev hele ansigtet behandlet eller kun halvdelen af ansigtet?
Personligt tror jeg på det udsagn som artiklen slutter af med nemlig, at sund kost, rigeligt væskeindtag og behandling med gode hudplejeprodukter. Jeg føjer så selv motion til!
Dejlig dag til dig og tak for dagens indlæg ?
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Hun er et smukt eksempel, Dronning Ingrid, for rynker kan være næsten tiltrækkende – de gode rynker, som ikke skyldes sol, smøger og sligt! For rynker i velplejet hud er jo smukkere end dem, der er tegnet i grov, tør, læderagtig hud. Jeg ser jævnligt et eksempel, når jeg handler, damen kommer ud med 3 x tyvestyks og huden er så man ikke tror, at hud kan få så dybe kratere.
Personligt har jeg aldrig overvejet andet end god hudpleje i forhold til mine rynker, jeg har bare ‘noget’ med underansigtet….du ved det med klemmen (;
Jeg tror ikke, som det også nævnes flere steder, at der ligger ordentlige tilregnelige studier på muskelafslappende effekt af Argireline, når sandt skal siges. Paula Begoun er jo også inde på det. Men en dag er det der, peptidet, nye dukker jo op næsten daglig.
Klogt at føje motion til alle gode veje til også sund hud, og lad os bare blive enige om, at gener og livsstil jo stadig tæller mest, hvis man ikke vil de heftige behandlinger.
Kh Lise, der siger tak for tak <3