Den 10. april var jeg her….
og skrev sådan: …… lille familiefirma med far – og kemiker med speciale i marinekemi – Ole Olsen plus mor, bror, moster….og selvfølgelig Julie og Cecilie Kampmann. Det er simpelt hen en hyggelig tanke, sådan Lauder på minidansk (; Og i øvrigt gav Per Olsen en af de bedste beskrivelser af indholdsstoffer og virkningsmekanismer, jeg længe har hørt. Face Care kommer først til maj og som du måske har gættet, så er der noget med hav på ingredienslisten.
OG DET ER SÅ I DAG, det er purepro-familiens store dag, dagen, hvor de lancerer Purely Professional face care formuleret efter devisen minimum af ingredienser med maksimal effekt – og fri for alt det, der kategoriseres som fy-stoffer.
Havindslaget er et tangekstrakt kaldet ‘Fucoidan’, og Ole Olsen fortalte, at det er et af tidens mest undersøgte stoffer både i kosmetisk- og medicinsk sammenhæng. Til de kosmetiske egenskaber hører, at det hæmmer de enzymer, der speedet af uv-lys og oxidering (frie radikaler) nedbryder hudens kollagen og elastin. Altså processer, der ælder huden ved at indføre slaphed i stedet for spændstighed. Men godt kollagen har også betydning for hudens vandbinding. Desuden finder man peptider i formlen, og man har valgt at koble peptiderne (byggesten til hudens protein) til nogle fedtsyrer. Det sørger for, at de kommer sikkert ned mellem cellerne og bliver modtaget det rigtige sted, så der dannes nyt stærkt protein, som kan forvandle slaphed til spændstighed. Forklaringen er, at hudens celler er kittet sammen af nogle særlige fedtstoffer og fedtstoffer kan godt med hinanden.
Purely Professional serien består af serum samt dag-og natcreme. Serum (575 kr./30 ml) indholder foruden de omtalte aktiv-stoffer også hyaluronsyre (we like!). Natcremen (495 kr./50 ml) har A-vitamin – en af de bedst dokumenterede hudfornyere – som bonusingrediens. Dagcremen (465 kr./50 ml), hvis opgave i høj grad er at beskytte huden, indeholder antioxidanter, som virker ved at indkapsle ‘radikalerne’ med de onde hensigter om at lave celleskader. Og så har dagcremen SPF 15. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i, men de filtre, der er i, giver en UVA-beskyttelsen på 70%, det er til gengæld usædvanligt og betyder ekstra ekstra anti-aging!
Læs mere om purepro-familien HER. På sitet finder du også link til forhandlere, shop samt mange andre gode oplysninger, hvis du er blevet fristet.
Helle Rick skriver
Har læst utrolig meget godt om hår produkterne og har kun prøvet en lille rejsestørrelse indtil videre. Den var ihvertfald lækker. Håber da jeg på et tidspunkt også få prøvet deres cremer 🙂
God Bededagsferie 🙂
Lise skriver
Du har min anbefaling Helle, men det fremgår vel af ovenstående (; God bededagsferie også til dig og alle jer andre!
Nanna skriver
Hvor lyder det godt:))) lidt dyrt måske i forhold til deres hårpleje, men skal helt sikkert også prøve noget af det på et tidspunkt.
Lise skriver
Ja, 500 kr. for en creme er mange penge Nanna, men Purely Professional springer jo heller ikke over, hvor kosmetikgærdet er lavest. De bruger absolut kvalitets ingredienser – som du har erfaret fra deres hårpleje – og har lagt år i udviklingen af de her produkter. Dansk er dyrere, og det er et lille firma, som ikke har en masse andet at tjene pengene ind på lige som giganterne derude.
Rikke Bisgård Sørensen skriver
Det SKAL prøves!!! Jeg er kæmpe fan af deres krops/hårpleje, så det her kan umuligt skuffe 🙂
Kh Rikke
Lise skriver
Rikke, jeg kan kun sige, at alt, hvad jeg hørte – og siden har følt på huden – har været på positivsiden, så næste gang, der du skal forny cremegarderoben, så er det en god overvejelse….og den fine uv-beskyttelse tæller jo for solcreme. Hjertehilsener Lise
Eva skriver
Og Du ønskes en dejlig dag, smukke sveske ( ja, den var ny. Hehe )
Lise skriver
Du kan selv være en sød sveske Eva (; og have en dejlig dag….og Bededagsferie!
Eva skriver
Vil SÅ gerne have deres dag og natcreme, når det er tid til nye indkøb ! Det skulle være ( og lyder ) ultragodt, og er der noget, der slår sanserne væk under mig, er det en superlækker konsistens, klart til den rigtig fede side og så duft.. ikke parfumeret, men sådan superøkolækker.naturen.lige. op.i.snudenagtig. Det håber jeg, PurelyProf kan.
Det gør det for mig, og motiverer til rense og pleje x 2 daglig; endda med stor nydelse.
Så det er måske om at finde det, der gør det for een, hvis plejen ikke falder naturligt. Og det har det bestemt ikke gjort for mig tidligere.
Et spørgsmål: jeg syrer løs ( som Ole ) og YES, det klarer op og giver glød. Oh boy.
Men jeg savner da mine faceolier; Rosehip og night repair. Men hvornår kan jeg bruge det ? Bruger mist, syre og vichys filler morgen og aften; suppleret med Embryolisses solcreme ovenpå morgen, triologys lækre fede rosehipcreme til natten. Så hvornår kan jeg smide lidt olie oveni; de skulle jo nødig blive for gamle ?
Min hud tåler iøvrigt glimrende den exfolierende cocktail. I den grad.
Super vejr i dag. Sidder desværre inde og læser forskningsrapporter om alkohol og pårørende, til mit projekt. Superspændende, men får leveret nye græsser til mine krukker i dag. Et andet projekt, jeg håber kommer til at tage sig fint ud i haven. Kan godt li et lidt cool naturlook i krukkerne
Lise skriver
SÅ godt, at du har fundet rutinen med at rense/pleje Eva, og Purly Professional er et rigtig godt bud – endda med ultra-uv-beskyttelse. Syrer løs….det vil glæde Ole (; og hvis din hud ikke gør vrøvl, så er det jo ok! Men hvorfor skulle det hindre dig i at bruge den skønne hybenkerneolie (som ganske rigtigt kan gå hen og blive harsk)!! Du peeler om aftenen går jeg ud fra, så mister du, bruger Vichy-filleren og over den Rosehip. Så har din hud fået fint nattøj på. Vil du have Night Repair ind, så skal den ind efter mist og før filleren – så tæt på huden som muligt, som serum altid skal. Og så kan du slutte med olien. Om dagen bruger du så ikke Night Repair, går jeg ud fra, så da er det filler efter mist. Og så vil jeg tror, at solcreme ovenpå er det, en hud kan klare. Men ellers er der jo intet i vejen for at lægge Rosehip mellem filler og solcreme, hvis det haster med at få den slidt op. Og ellers fråds med den på hænder og arme, der lige som ansigtet er udsat for meget sol.
Alkohol og pårørende – pyha, stort emne, svær problematik – god fornøjelse! Græsser i krukker….det må jeg overveje, det lyder rigtig fint. Jeg har nogle kæmper i haven, der snart har overtaget det hele, meeen krukker i den størrelse koster kassen (de har nogle i Tivoli….noj!). God Bededagsferie, rigtigt havevejr kan vi glæde os til ((: