Men i går var behovet et andet
Der er vigtige rutiner i hudpleje. Det gælder rækkefølge og det gælder behov. Derfor kræver hudpleje daglig opmærksomhed.
# Huden skal renses om aftenen, men ikke nødvendigvis med det samme produkt året rundt. Måske ikke engang hver dag i ugen. I går var det f.eks. sol, og hvis man var ude og brugte solcreme, så synes jeg, det er en god idé at bruge mere end lunkent vand. Det kan man derimod nøjes med de dage, hvor man ikke bruger solcreme og ikke bruger makeup.
Det er faktisk det, hudlægen HER og stadig flere med den hudforstand mener, at man bør, fordi de ser hudproblemer direkte forårsaget af ‘for meget’. Skrub og skur og en uendelig række produkter med endnu flere kemiske stoffer. Og natur er også kemi, vand er kemi men huden skal tage stilling til det hele, som kan løbe op i mere end 100 stoffer.
# Når vi så har det rene hudlærred kommer rækkefølgen ind. Bruger man toner eller essence – enten den er i mist- eller dryppeform – så skal den på først. Bruger man serum, så skal den på som no 2. Begge er nemlig produkttyper, der som regel er vandbaserede, og fugt (vandbaseret produkt) skal før fedt. Desuden er serum almindeligvis hudplejerutinens ingredienspotente produkt. Og som bekendt er det sådan, at jo længere bag i rækken, man kommer, jo dårligere kommer man i snak med cellerne.
# Og her kommer vi så til varierende hudbehov. For hvad skal over serum? Og kan man, som I spurgte om, bruge solcreme uden creme under? For mit eget vedkommende, så har jeg ikke solcreme på i dag, fordi det regner. Regnen betyder, at der er fugt i luften og også mere indendøre end der var i går, hvor det her i min udkant var iskoldt ude i vinden men varmt i solen, som til gengæld begynder at få UV-kraft.
I DAG har jeg kun toner, serum og en let fugtlotion på huden. Alle tre er til gengæld ingrediensstærke, men der er altså mere fokus på fugt end fedt.
Foto: pH formula P.O.W.E.R. essence tonic er ingredienspotent som et serum og fugter også fantastisk. Over den brugte jeg The Ordinary Ascorbic Acid 8% Alpha Arbutin 2%, og de to går efter pigmentpletter lige som vitamin C jo er en stærk antioxidant. Og det gode C-arbejde er fulgt op at Dermalogica biolumin-c gel moisturizer, som har virkelig meget fugt og pigmentblegende støtte og altså trods sin lette konsistens nok barrierefedt til min hud i dag. I øvrigt er de tre også ofte min huds natomsorg.
I GÅR var de to første step de samme, men så valgte jeg CeraVe dagcremen med ceramider, fordi min hud havde brug for deres gode lappetalent. Kulden og lav luftfugtighed gjorde min hud mere tør end den er i dag. Over dagcremen havde jeg så solcreme, og jeg gentog jo indsmøring, som man bør ved ophold i sol.
Foto: De to første step som i går, men herefter valgte jeg CeraVe Facial Moisturizing Lotion, fordi jeg følte behov for ceramiderne. Og jo, jeg kunne godt have brugt biolumin-c også, men jeg mener, at vi skal overveje at skrue ned for mange produkter på huden. Til slut altså Eau Thermale Avène ß-Protect SPF 50, fordi jeg var i solen i går.
MEN der er i princippet intet i vejen for at bruge solcreme som sin dagcreme og altså uden dagcreme under, hvis huden forinden har fået fugt og gerne den med rigeligt af antioxidanter.
Og når jeg har lagt produkterne på et par sovebriller og sammen med en mandarin, så er det fordi søvn og hvad vi spiser og drikker betyder enormt meget for hvordan vores hud trives og dermed, hvordan den ser ud og hvad den har behov for.
Anna skriver
Tak Lise, spændende at få indblik i hvad du bruger:)
Lise Grosmann skriver
Anna: Tak Anna, men jeg skifter jo nok hyppigere end de fleste med det beautyskriveri, jeg praktiserer…
Nanna skriver
Godt skriv 😘 jeg oplever præcis det samme, at hvis jeg overbehandler min hud for meget, så går den faktisk amok.
Det hjælper – for mig – ikke kun at koncentrere mig om hud, men også andre vigtige ting i livet (; det gør jeg skam også, men det fylder jo meget fordi det er sjovt og spændende og jeg synes jeg normalt har en flot hud, fordi jeg passer på den og lære gode ting af dig og mange andre.
Holder du nogensinde foredrag, eller er du med i en podcast? Ville elske at se og høre dig 🙂 måske læse en bog med dine gode tips . Knus nanna
Lise Grosmann skriver
Nanna: Taaaak <3 Og ja, vi skal med al den viden, vi efterhånden har, lære at forstå og respektere, at huden ikke er et hylster men en levende og registrerende del af os. Vi kan mere eller mindre se, hvordan vi har det indeni udenpå. Og jo i hvert fald får vi klar besked, når vi overgør i hudplejen.
Jeg har tidligere holdt foredrag for branchen, og der var faktisk nogen, der spurgte for nylig, men jeg takkede nej. En femte og sidste bog gad jeg godt skrive, men jeg tror, forlagene bliver bombarderet, så der er nok ikke mange chancer. Det kunne ellers være sjov at sammenfatte alle de års erfaring. Knus Lise - og tak for søde og gode ord <3
Susanne christensen skriver
Dejligt .læsning .. jeg har også forskellige behov til huden 🤗 alt efter vejret. Og hvad jeg laver / skal til .. så dejligt at det er normalt huden også har forskellige behov … 🤗🤗
Lise Grosmann skriver
Susanne christensen: Tak kære, jeg er så glad for, at der var noget, du kunne bruge. Og som du skriver, så er der jo også det med, hvad man skal til. For skal man ud en aften, så fylder man måske ekstra fugt og ‘pep’ på huden med en maske eller et ekstra lag serum, så huden ser blødere og fyldigere ud – plump and glowing, som de siger det på engelsk (:
Annette skriver
Kære Lise
Jeg er meget taknemlig, og blev hurtigt klar over, at du huskede på mig, tak for det.
I lørdags var jeg til fest på Hotel Højby Sø Hotel, og fortalte om, at jeg mente, du boede i nærheden.
Lise Grosmann skriver
Annette: Helt ærligt kære Annette, så er der nok ikke andre end mine naboer her i området, der ved, hvad jeg beskæftiger mig med. Men havde du været på Højby Kro, så var chancen der, for det sjove er, at Jan Kristensen havde restaurant Kristensen på Skt. Jakobs Plads, dengang vi boede der, og vi har selvfølgelig været på kroen nogle gange.
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Jeg tilslutter mig Annette, det er så godt at få en “opskrift” som man kan sammenligne sin egen rutine med.
Ang det du skriver om man kan bruge sin solcreme som dagcreme, så findes der flere virkelig gode spf der er dagcreme også, fx er jeg meget glad for Pudderdåsernes Alt-i-en beskyttelse og har også købt en fra Coola, spf 30 som er en dagcreme, spf og primer i ét!
Mit eget store problem er nemlig at få spf til at samarbejde med foundation, og med disse to fungerer det.
Jeg har dog lige et spørgsmål kære Lise ang det du skriver om aften-rens:
Du skriver man kan nøjes med en fugtig vaskeklud efter en dag uden spf, men så er det jeg tænker: alle de bakterier, for selvom man gør rent så er der vel en del bakterier rundt omkring, og her hvor vi bor er der en del brændeovne, der er gårde rundt om os, med div dyr, og alle de andre ting et liv består af 😅 (ikke at jeg på nogen måde er baterieforskrækket, slet ikke!) kan bare huske jeg har læst nogle gange at det er ret vigtigt at rense den slags af, men hvad siger du?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Tak kære Karin <3 men vores hud er jo forskellig og også livsstil og levested, så det tjente mere til at minde om, at blind rutine ikke må tage så meget over, at man ikke bemærker de forskelle, der faktisk kan være fra den ene dag til den anden. Når vejret skifter eller man f.eks. har sovet dårligt.
Solcremeproducenter bestræber sig på at få så meget pleje pakket sammen om filtrene som overhovedet muligt, så der er formentlig mange solcremer, der udmærket kan gøre det ud for dagcreme plus beskyttelse, men personligt vil jeg altid vægte det højt at bruge et serum under, fordi min hud så får de ingredienser, jeg har valgt til at understøtte den og som regel jo også antioxidanter.
Med hensyn til rens, så er det absolut vigtigt at få forureningspartikler renset af. Men hvad bakterier angår og dyr i nabolaget eller i huset, så ville jeg ikke spekulere i det, hvis der ikke er tale om sygdomsfremkaldende bakterier. For det er netop vigtigt ikke at beskadige hudens egne gode bakterier, de er nok mere effektive til at håndtere resten end en strippet hud.
Hvis du bruger en vaskeklud eller en svamp, som jeg gør, så er lunkent vand pænt effektivt til at støve huden af. Men taler vi makeup og solcreme, så vil jeg til enhver tid holde på, at renseprodukt er vigtigt.
Knus lise
Karin VS skriver
Tak kære kloge Lise 🤗
Der er ikke mange som dig (og Anette fra Beautyspace) der er i stand til at forklare så enkelt og logisk ❤️
Under spf bruger jeg også altid serum (en med C vitamin og en anden med div ingredienser ☺️
Tak for dine kloge ord om bakterier ❤️
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Tusind tak for dine roseord, jeg er dybt taknemlig og glad. Og ekstra glad over, at du tog den lille snak om bakterieforskrækkelse til dig <3 På visse områder skal vi holde strengt på hygiejnen og på andre står vi os bedre med at lade krops og huds egne mekanismer få lov at handle. God dag kære og knus også herfra, lise
Annette skriver
Kære Lise
Tak for forklaringerne i dag, det er virkelig dejligt at få så meget at vide, lige ud ad landevejen, så det er til at forstå.
Og tak for din forklaring til mit spørgsmål. Forklaringerne i dag er næsten en udvidet oplysning, lige noget for mig.
Lise Grosmann skriver
Kære Annette: Kære Annette, du var i mine tanker, og jeg skal jo helst udtrykke mig klart <3
Karin winther skriver
Lige den lille Ordinary mangler jeg snart, så den går jeg ind og bestiller.
Er SÅ glad for mine cerave produkter. Hænder, krop, fødder og ansigt.
pHformula må jeg lige ind og genlæse om. Jeg fik en meget lækker U.V protect spf 30 sidste sommer. Den passede perfekt til at klappe lidt Foundation udenpå, på kinderne. Men Avene 50 er også fantastisk !! 💛💙
Det bliver vist regndans de næste dage og haven trænger. Så det er fint. Og dejligt på huden, hvis blæsten kunne beherske sig lidt ! 💨 selv min blomsterkrukker lægger sig ned derude.
👋
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Heldigvis er der jo ikke noget hos dem, der lænser feriesparebøssen (; og dernede i solen er den rigtig fin. Man kan jo også booste sin kropspleje lidt med den og andre af deres enkle produkter.
Lige nu i dette øjeblik prøver solen at mase sig igennem her hos mig, og jeg tror, jeg skal udnytte det og få gummistøvlerne på og komme ud på skovstien, hvor der er lidt læ. Godeftermiddag kære <3