Når aktierne går ned, så går salget af læbestifter op. I hvert fald var det sådan. Man talte indtil starten af 2000 simpelt hen om et ”lipstick index”. Men når krisen kradser i dag slår vi os på (lak)flasken – og anden ”accessible luxury”, fordi vi er worth lidt luksus også selv om vi skal spare.
Men neglelak nøjes ikke med at være ”krise-indeks”, toptjekkede fingerspidser med et individuelt touch er blevet det ultimative personlige statement. Og jeg kan ikke forestille mig noget mere statement-egnet end Ciaté Chalkboard Manicure. Desværre må du vente til uge 21, men så skal du til gengæld være hurtig, for tavlelak og tegnegrej er der kun i begrænset tid.
Gør tavlen klar ved at lægge to lag mat sort lak – lad lakken tørre – fat en pen og tegn lige, hvad der falder dig ind – fortryder du, så fjerner du bare med vand og begynder forfra – til slut forsegler du maleriet med den matte top coat. Pris for et sæt 225 kr.
Pssst! 20’er-tjekket eller bare lyst til sexede dybrøde læber – MAC Mineralize Rich Lipstick All Out Gorgeous Deep Warm Red leverer looket og masser af læbelækker fugt. 230 kr. lige her eller hvor MAC i øvrigt forhandles.
Foto: Ciaté og MAC
Lise Grosmann skriver
I lige meget måde Anette. Og søge behøver du ikke, for jeg har fluks sendt dig foto….man er vel lidt stolt af at være fotograferet med dr. Weil.
Anette Kristine Poulsen skriver
Dejligt at se dig i går, Lise…nu skal jeg have søgt efter dig og dr. Weil. Om jeg begriber, hvorfor jeg har overset det.