Hvis I har det som mig og min hud, så er vinterkedeligheden begyndt at melde sig. Jeg har mit lille kneb med Clarins Instant Light Rose, som jeg supplerer min foundation med en lille klat af. Fordi den giver det ‘lys’, min hud mangler og som en foundation er tilbøjelig til også at stjæle noget af. Og jo mere den dækker, des mere naturlig glød tones også ned. Andre vil gerne tones op og beholde lidt solglød, og til dem er Golden Bronze redningen. Det er som at lægge en Insta-photoshop-filter på huden, og jeg ville nødig undvære min Instant Light. Vejl. 256 kr. for 30 ml
Hvis man har brug for noget udglattende softfilter, så er Filorga TIME-FLASH et produkt, som rigtig mange rækker ud efter. Den udglatter hudens overflade og får makeup til ligge mere glat, som en primer nu gerne skal, men den gør mere. T-F indeholder nemlig hyaluron, PHA-syre, peptider og Filorga’s NCTFkompleks, som alt sammen arbejder på hudforbedring. Den lægges over dagcreme med ganske lette strøg og herefter lægges foundation. Vejl. 370 kr. for 30 ml
Tanja skriver
Hej Lise. Hvordan bruger du så golden bronze i forhold til Foundation/bb creme? Bruger du så kun denne alene eller med Foundation ovenpå?
Hej Fra Tanja
Lise Grosmann skriver
Tanja: jeg bruger ikke selv bronzer men den rosa, og jeg kommer en lille klat i klat Foundation og blander på håndryggen, før jeg smører på. Du kan også bruge den over eller under – uanset om det er bronzer eller rosa. Bruger du over får du mere effekt og også det shimmerglow, der er lidt af i begge typer. God aften kære
Tanja skriver
Tak for svar. Det skal prøves:)
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Det ser interessant ud, filorga bliver ved med at imponere mig, men ærligt talt er jeg dårlig til at bruge primers og highlighters og det lignende produkter så jeg burde nok starte med at rydde i op i skuffe blandt dem :-/
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Jeg er heller ikke god til primers, fordi de er så silikoneagtigt, men den her indeholder godt nok ‘the stuff’, men den er ikke plastikagtig. Ved lanceringen var der mange af mine kolleger, der sagde, at det var den bedst. Men OK ryd op i skuffen først (;
Tina skriver
Luksus!
Jeg er vild med Filorga.
Hilsner og et smukt efterårsvejr:-)
Lise Grosmann skriver
Tina: Det er der jo også god grund til at være, det er topprodukter til en rimelig penge i forhold til, hvad man får. God aften til dig fra en noget stormende udkant <3