Før vi helt forlader det med brynene, så vil jeg lige vise jer en smart sculpting øjenbrynsblyant. Den er fra Youngblood, som er ret stærk på det felt – og på mineralmakeup i det hele taget. Du kender måske allerede Brow Artiste, en lille brow-beautybox med lys og mørkere øjenbrynspudder, voks til at tæmme, pensel til at lægge og selvfølgelig pincet til at plukke. Den fås i fire varianter til 225 kr.
Og nu kommer så Brow Sculpting Pencils i maj (200 kr.). Øjenbrynsblyanter er der jo så mange af, men dels er det tre rigtig fine farver, dels er den trekantede spids sammen med blyantens faste konsistens nærmest tatoverende præcis. For en gangs skyld kan man virkelig fylde ud med små streger, hvor der mangler hår. Det er en god idé at starte med at børste brynet i facon, før man tegner og også slutte med at børste, så stregerne tones sammen med brynhårene.
PS: Og så er det, at os med uregerlige bryn må gå efter med en voks, der kan holde på mesterværket. Du kan købe Youngblood HER
Vesna Barbu skriver
Hvor smart 🙂
Lise skriver
Den er rigtig god Vesna, fordi den er så skarp og præcis i formen og så fast i konsistensen, at den ikke smudger ud!