Jeg elsker bier, men jeg har ikke forstand på honning. Det har hende her, og det er gået op for mig, at der er lige så stor forskel på honning som på vin og olivenolie. Lyse honninger er som regel de sødeste, kløverhonning har lidt mere bid end den næsten hvide rapshonning, og har bierne fourageret i en frugtplantage, så har honningen smag af den pågældende frugt, mens honning fra krydderurter og lindtræer er mørk og krydret og lynghonningen smager sødt og stærkt på samme tid. Fortæller altså bi-og honningkyndige Lene Stiil.
En ting er smag og sukkerenergi, men hvad skal vores hud med honning? Jo, dels er sukkeret en dygtig fugtsuger, en egenskab, jeg senest skrev om HER, hvor honning står som no 2 på ingredienslisten. Og i kosmetik er der selvfølgelig tale om honning, der er renset. Sukkerstoffer fra forskellig kilde – ikke bare fra honning – indgår ofte netop i fugtcremer og vores huds egen fugtmadras består af såkaldte glyko-amino-glykaner (=GAG). Men honning har også en historie så lang som menneskehedens for at hele hud. En egenskab, der endog er omtalt i både biblen, koranen og torah. Læs mere HER
Og når nu kuldesæsonens forkølelser er over os, så er bierne også hjælpsomme. Jeg fandt denne opskrift i Tabita Wulff NaturMedicinGuide: 1 kop lunkent kogt vand, 2 fed hvidløg (presset eller hakket), 1 tsk honning, 1 spsk citron (tilsæt i det lunkne vand), hakket ingefær. Rør rundt og lad trække, og du har en hot og fordrivende drik, der øger blodcirkulationen og forhåbentlig driver vira på flugt.
Gele Royal, dronningelarveføde, rig på aminosyrer, herunder alle de essentielle, samt sukker, fedtstoffer, mineraler og vitaminer, bruger vi mennesker også som helse- og energistyrkende. Og ifølge Sund-Forskning er gelé royale muligvis også en “komplementær behandling mod antibiotikaresistente bakterier”.
Men dur gelé royale også som skinfood? Med det næringsindhold og antibakterielle/antibiotiske/anti-svampe egenskaber, så er spørgsmålet jo allerede besvaret. Og gelé royale regnes da også for regenererende/helende og hudfornyende/forbedrende ligesom det tillægges anti-inflammatoriske egenskaber. Og desuden afbalancerende ved stor talgproduktion og deraf følgende tendens til fedtet, uren hud. Egenskaber, som netop udnyttes i Bidro-produkterne, der også indeholder pileekstrakt. Lene Stiil supplerer med denne fantastiske historie:
“I Rusland spiser mange biavlere de overskydende dronningeceller. Når en familie skal have en ny dronning, laver de 8-10 dronningeceller og den stærkeste overlever og bliver brugt i familien. Hvis nu biavleren når at se, at familien er ved at lave en ny dronning og dermed også ser alle dronningecellerne, fjerner han alle undtagen een – dem han fjerner, tager han med hjem og spiser – rig på vitaminer og gelé royal. Måske noget for Noma ….
Og da Lene nu er synonym med Allergy Certified, hvordan er det så med allergi?
“Ift. gelé royal og allergi mener vi ikke, der umiddelbart er problemer. Til gengæld kan vi forestille os, at der kan være allergiproblemer, hvis der bliver brugt propolis i produkter – da der kan være harpiks i og dermed kolofonium.
Men bigift, hvad laver det i hudpleje? Ja, det er faktisk flittigt brugt i bl.a. Rodial Bee Venom samt i selskab med andre hudpleje-kuriositeter som snegleslim i K-beauty-serier som Benton. Jeg skrev om, hvordan man udvinder bigiften HER. Ved du i øvrigt, hvorfor bier godt kan forsvare sig over for f.eks. hvepse uden at miste deres brod men ikke stikke i os? Det er fordi hvepsen har en sprød skal, mens vi har en blød elastisk hud, hvor biens giftbrod bliver siddende, og idet bien trækker sig tilbage, bliver hele dens bagkrop trukket af, så den forbløder i løbet af kort tid. Fortæller Lene Stiil i “Bier og honning”.
Har du spekuleret over det med biboligens sekskantede indretning? Det er intet mindre end genialt, og ovennævnte kvinde, der har skrevet ovennævnte bog, forklarer, at hvis de havde valgt runde celler, var der gået plads til spilde mellem dem, og havde de valgt enten firkantede eller trekantede celler, ville den indvendige celleplads ikke bliver udnyttet godt nok af bilarverne, der ligger krummet sammen i en rund kugle. De sekskantede celler er derimod ideelle, fordi de både støder tæt op mod hinanden og passer til de sammenkrøllede bilarvers runde form. Og da det er bierne selv, der skal skaffe byggematerialet, i form af den voks, de sveder ud af kroppen, så er den praktiske sekskant energibesparende.
Og a propos voks, så er det også en yndet ingrediens i kosmetik – ikke mindst i balms, hvor det holder på fugten og heler hud.
Alle produkter er fotograferet med Jens Astrup’s fotos i “Bier og honning” som baggrund.
Sisi skriver
Altså….sikken et dejligt skriv, og sikken en dejlig småkage-samtale at klikke ind til 🙂
Jeg har så meget lyst til honning, kokossukker, bagning, småkager og hygge nu! Heldigvis passer det jo meget godt med weekenden der nærmer sig, og efterårsvejret der gør det samme 🙂
Lise Grosmann skriver
Sisi: Ja, er det ikke hyggeligt, som vi kan snakke om alt her. Jeg skyndte mig i morges ned efter kokossukker, lynghonning og tog kokosmel med, da jeg nu var i gang…..jeg maler havregryn til kagernes mel, fordi min mave ikke er så glad for hvedemel, men nu kan jeg da prøve kokosmel i stedet (hvis man kan det, sidder jeg lige og tænker….nå, det vil vise sig). Og i morgen skal de gode råd testes. God aften og weekend kære!
HeLene skriver
Dejligt at det kan bruges. Tænk over at kokosmel, hvis det er det affedtede du har købt (ikke reven kokos, som også kaldes kokosmel nogle gange-very forvirrende), så er det meget tørt og fiberrigt og kan suge ret meget væske sammenlignet med andet mel. Det er i hvert fald meget mere fiberrigt og mindre almindelig-mel-lignende end fx havremel. Så måske ikke erstatte hele delen havremel med lige det mel, da det kan gøre kagerne hårde og eller tørre. I min erfaring er kokosmel lidt som fiberhusk (den gule æske), at om man tager for meget kan det tage over, pga af alle fibrene og at det suger meget væske til sig. Bare (endnu) et tip. Lad det bare ikke holde dig tilbage, det er så spændende at lave nye sundere udgaver af sine favoritter, ik? God weekend!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Nu skal jeg lige have overstået det sure (støvsugning m.v.) og så kommer det søde, men jeg tror, jeg skal tage det i små steps og gemme den kokosmel. Og tusind tak for info/advarsel!
I forvejen bruger jeg reven kokos i kagerne sammen med mandler og lidt solsikkekerner. Og når jeg erstatter sukkeret med kokossukker så er der vist også nok kokos i de kager (; God weekend også til dig!
HeLene skriver
Honning er fantastisk og jeg elsker dette nørdede indlæg, tak for at dele så meget spændende Lise.
Jeg køber altid også forskellige honning typer på rejser mv. Bruger det også til at hæve min surdej. Og til hud.
Den bedste honning jeg fået var når jeg boede på Kreta, på en landbrugsskole, den var helt uraffineret og havde smag at urter og serveredes med hjemmelavet yougurt og valnødder fra stedet. Et af mine bedste mad-minder so far.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Åh, hvor er det godt med læsere, der gids alle linjer og links, tak kære! Du fik mig erindret om, at jeg dog har lidt honningerfaring, for jeg køber af og til på en gårdbutik heroppe en valnøddesirup, som altså er valnødder i honning. Åh, den er go’ sammen med Gorgonzola.
Et lille spørgsmål, som du eller en af jer andre, der måske læser med, kan besvare….Vi laver her i huset nogle pænt sunde småkager, men en ting generer mig, og det er sukkeret – selv om jeg bruger øko brunt rørsukker og er nede på 80 g. Jeg ville så godt erstatte med honning, SÅ ved du, hvad 100 g sukker svarer til i teskefulde honning? Jeg har ikke kunnet finde noget på nettet. Og da bagning ikke er min stærke side har jeg altså heller ikke kastet mig ud i at eksperimentere.
CarinaFinseth skriver
Kære Lise.
På Knivholtbilaug.dk står der, at 100g melis kan erstattes med 70g honning.
det er godt nok ikke skefulde, men måske det kan bruges som svar alligevel 🙂
Lise Grosmann skriver
CarinaFinseth: Tak kære, men jeg kan vel finde ud af at veje (;
Stine Sommer skriver
Claus Meyer skriver i Meyers Kager, at man skal trække ca. 25% fra den oprindelige sukkermængde og samtidig trække lidt væske fra også, når man erstatter sukker med honning. Så 60 g honning i dette tilfælde – det er bedst at veje frem for ske-mål her :-). Men hvis det er småkager er der vel ikke så meget væske i, som du kan trække fra? Du må prøve dig lidt frem ud fra de 60 g ift. tekstur og smag. Og så giver honning meget smag fra sig ift. sukker alt efter hvilken slags, du bruger. Du må i gang med at eksperimentere, Lise. Måske får du en helt ny småkage ud af det 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Oh du kageekspert, hvad skal du med Meyers Kager – som jeg i øvrigt tror, at nogen i god hensigt har givet mig.
Jeg prøver med 60 g. Og du har ret, der er faktisk ikke anden væske end smør og et æg. Du har jo også ret i, at honning giver smag og skulle de blive lidt sødere end sædvanlig, småkagerne, så er det godt at vide, at honning er sundt. Det har Lise Grosmann selv skrevet på BeautyBlog (;
Stine Sommer skriver
Ja, det har hun nemlig 😀 Prøv at piske ægget let sammen og tilføj det lidt ad gangen – i forhold til om dejen bliver for våd. Ork, jeg elsker kagebøger og bliver stadig inspireret. Meyers Kager er fyldt med nyfortolkninger og gode råvarer og er fri for pussenusse-perfektionisme ift udseende 🙂 Den bedste smag, går jeg stadig efter, selvom nogle af mine “klassikere” er liiige som de skal være nu. Men jeg har nyt system nu: “kun købe en ny koge/bagebog, hvis en ryger ud”… Måske er det et midlertidigt system 😉 Heldigvis findes der stadig biblioteker 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Yes, jeg prøver. Og ellers kan man vel fylde mere tørstof på. Nå, det er jo kun småkager!
Tænk, hvis jeg skulle overholde dit system – en ind og en ud. De goeste, jeg har mange sunde og skønne bøger og såmænd kogekloge bøger. Man får samlet, gør man. God aften, og tak kære!
HeLene skriver
Nå, I har jo allerede snakket løs ser jeg LOL men jeg ville nok sige at sukker i småkager også er fyld i kagerne, og derfor er sværere at erstatte om man vil have samme konsistens og feel på kagerne. Her ville jeg nok måske bruge palmesukker eller kokossukker som fylder som sukker (er lidt letter afhængig af mærke) så det skal også tilpasses lidt, men jeg har brugt det i volume mål, som samme som sukker eller halvdelen almindelig øko brunt sukker og halvdelen kokossukker (ikke vægt dog). Kokossukkker har en skøn karamel agtig sukkersmag og virker bedre på blodsukkeret og så får du visse næringsstoffermed. Men honning er det jo ikke, den dør jo dog i ovnen, så det skal man måske også tage med i ligningen?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, I er jo fantastiske. Jeg har lige fortalt min mand det, og fostrede den idé, at jeg burde invitere jer hjem til kagebagekonkurrence med moi som dommer (;
Jeg forstår, hvad du mener med at sukker er fyld, men jeg har da aldrig hørt om kokossukker, lyder spændende med karamelagtig smag. I øvrigt har jeg foruden masser af hakkede mandler og noget solsikkekerner også kokos i kagerne.
Jeg må se, om jeg ikke kan teste noget af alt det her i weekenden. Tusind tak også til dig kære!
HeLene skriver
Nu har jeg læst hele diskussionen og har et forslag:
Her er et link:
http://www.urtekram.dk/produkter/foedevarer/bagning/kokossukker-oeko-280-g
En nem løsning for at gøre kagerne noget sundere er at veje de 80g sukker i et volumemål og se hvad de svarer til i dl og så erstatte den volume med samme dl kokossukker. Det er jo ikke honning, men blomsternektar er det er lavet af… Og så burde det give det samme resultat som med alm sukker.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg synes, at det er helt fantastisk, som I tager jer tid til at hjælpe mig, det var jo ikke meningen, jeg bagedumme troede jo, at det var noget I andre slyngede ud fra hoften….det med honning/sukker forholdet.
Jeg kører ned til Brugsen, som har Urtekram, og ser, om jeg er heldig og ellers bestiller jeg kokosnektar. Men jeg tror også, at vi har sådan et mål, som viser dl-ml
Tusind tak HeLene!
Lisbeth M. skriver
Min farmor og farfar havde bistader. Bierne kunne ikke lide farmor og kom hun for tæt på, så jagtede de hende- HVER gang. Jeg har ofte undret mig over hvorfor. Min farmor slap aldrig rigtig af med bi-skrækken, men glæden ved honning blev på trods givet videre til næste generation. Jeg køber altid honning med hjem fra ferier og nyder de forskellige konsistenser, dufte og intensiteter- og så er det et formidabelt probiotika, har jeg hørt, så mavsen bliver også glad og tilfreds. Jeg drikker honning og lun æbleeddike, når fordøjelsen knirker. Bare et lille shot!
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Ja, det lyder mærkeligt, men jeg tror, at tiltrækning og frastødning også er noget, man kender til i dyreriget.
Jeg håber, at Lene Stiils bog med opskrifter kan få mig på honningholdet, for her har jeg vist noget til gode.
Og hvad angår de gavnlige egenskaber, så er der jo ikke så mange studier, men jeg personligt er slet ikke i tvivl om, at alt, hvad der kommer fra bierne, indeholder noget nyttigt i forhold til næring og bakterie/svampe-beskyttende osv., fordi det er så pokkers nødvendigt for dem.