Antiage er måske det eneste, der kan true antioxidant i popularitet. Selv detox kommer ikke i nærheden men lad os se, om pollution magter at blive kosmetikkens nye labeldarling. Men er det nu nødvendigt? Og virker de?
Illustrationen herover af hudens daglige udfordringer er lånt fra Arden PRO. Meget passende, for også her har Joe Lewis været en pionér og præsteret noget af det mest effektive inden for antioxidanter. Idebenone for eksempel, Q10 på steroider, som han kalder det. Faktisk har han skabt hudplejens svar på kostpyramiden, hvor fundamentet er “SPF & Antioxidants & DNA Repair” og med den optimering af egne celleevner en mulighed for at holde os lige så stærke i skrællen som de forsvarsstoffer i den kulørte kost, kosmetikbranchen ofte låner. For som planten står på sin rod og ikke kan andet, så kan vores hud heller ikke krybe i ly og læ. I øvrigt siger Joe Lewis klart og tydeligt, så det burde forbydes at sælge UV-beskyttelse uden antioxidanter. Man må sige, det er blevet hørt.
Men hvad er det for nogen, de radikaler, kan de ikke noget godt? De dannes konstant under cellernes stofskifte og har flere vigtige funktioner såsom at være en af mekanismerne, der gør det muligt for hvide blodlegemer at æde (fagocytose) bakterier. De er vigtige for dannelsen af prostaglandiner, der igen er vigtige for at hæmme eller fremme mange hormoner og signalstoffer. De er vigtige for energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes energifabrik), de indgår som signalstoffer/transmittere i bl.a. nerveceller og arterier og får dermed betydning for nerveledning og blodtryk.
MEN….der sker konstant radikale udsving. Maden er måske suppleret med pesticider eller andre kropsfremmede stoffer, måske er man nødt til at tage medicin, blive røntgenfotograferet ofte, soler meget, dyrker motion i ekstrem grad, ryger og/eller inhalerer bil’gas’ og andet i luften, som også lander på huden udefra. Mens det andet ‘lander’ indefra, for huden er jo en dobbeltmembran i den forstand, at den er i berøring med både det ydre miljø og alt det, der sker indeni os.
Der findes næppe mennesker i vores del af verden, der ikke dagligt må tackle en overproduktion af frie radikaler, som kan forårsager ændringer i cellemembranerne og skade cellerne og deres normale funktion. Går det helt galt finder de frem til DNA og der opstår mutationer og øget risiko for kræft. That’s a fact of life.
Og eftersom det er det, så er vi jo ikke ladt forsvarsløse. Enzymer spiller en hovedrolle ved at afmontere de frie radikaler eller fjerne beskadigede dele, mens andre stoffer forhindrer eller standser kædereaktion. Og så er vi fremme ved den kulørte palet, der byder sig til med madens antioxidanter. Samme strategi har vist sig at hjælpe huden. En skudsikker ingrediensvest, skyde med spredehagl. Men ikke mere longskriv i dag, solen skinner – forhåbentlig også hos jer.
Carina skriver
Kære Lise. Velkomnen tilbage! Jeg har lidt svært ved at forstå det flotte billede. Er det mon hudens yderste barrie, der er “den lilla spiral” lidt til venstre for midten? Her er jo noget, der ligner hårsække, talg, blodårer osv. Hvis jeg har ret, og “det grønne fætter” f.eks. er en fri radikal, hvad er det så , man ser resten af den side af billedet? På forhånd tak!
Lise Grosmann skriver
Carina: Jeg har ikke været væk, har bare holdt skrivefri ind imellem.
På illustrationen ser du til højre solen og alt det, der truer huden. Det rammer i første omgang overhudens hornlag (det gule) og det hvide lag herunder er resten af overhuden (epidermis). Det rosa er basalmembranen og herunder kommer læderhuden (dermis).
Og så har man indsat en celle i forstørrelse med membran yderst (ligner en kæde) og herunder ser man nogle celleorganeller plus en DNAstreng (den snoede). Og de har tegnet UV ind til den, fordi strålerne kan skade DNA. De små sorte opfatter jeg som ‘radikaler’. Jeg indsætter her link til nogle tegninger af cellen, hvor der er sat navne på de forskellige elementer https://www.google.dk/search?q=celle+organeller&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiRusXf5KnVAhVsJ5oKHZsTBZ8Q_AUICigB&biw=1611&bih=894
Carina C skriver
Mange tak for din gode forklaring.! Jeg er glad for, jeg spurgte, – jeg havde jo fået “spejlvendt” billedet. Det er jo en meget vigtig og interessant proces, jeg gerne vil prøve at forstå.
Lise Grosmann skriver
Carina C: Ja, så viste det jo nok noget andet (; Forstå er nok svært selv for videnskaben, tror jeg, men man får jo hele tiden nye indsigter. Heldigvis behøver vi forbrugere bare nyde godt og følge gode råd og anvisninger.
Anneka skriver
Livet er ret ‘radikalt’ kan man vist roligt sige. Jeg synes altså det er så imponerende at vi kan blive så gamle. Alt taget i betragtning. KU ønske man kunne iføre sig en usynlig michelinagtig dragt som kunne tage de værste radikaler, stød og puf (…og rynker m.m ;))
Her VAR sol nu er det regn igen igen ????????????????
Rigtig god aften ♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det med Michelindragten, det er jeg med på…..hi hi, vi bliver så søde, når vi tumler tykke rundt og støder ind i hinanden og alt andet (; Men sådan i mindre oppustet forstand er det er det – som jeg opfatter det – man arbejder på, nogle mere fysiske maskeshields, som skal beskytte huden i ansigtet.
Når man læser interviews af meget gamle mennesker, så synes jeg, det er gennemgående, at de har arbejdet hårdt og levet enkelt. Alt var fysisk denganng, men måske er slid på kroppen mindre farligt for helbredet end ikke at bruge den eller som kompensation bruge den for hårdt og ensidigt på motion.
Solen holdt her og det blev den mest vidunderlige stille aften, så jeg sad ude til det blev mørkt. Hvem ved, om der bliver flere af dem….altså sådan bare her i sommer (;
God dag <3
Anneka skriver
????Ja! buf! buf!.. booing! Lidt hoppeboldagtigt.
Ja og regelmæssigt. Synes altid man hører sådan noget: Og så har jeg hver morgen i 70 år..bla bla” når der er nogle hundredeårige der bliver interviewet.
Ja. Der må godt komme flere smukke sensommeraftener ????
♡ i lige måde
HeLene skriver
Mmmmm dette er skriv som skal nydes som en sommerbird flødebolle, med nærvær og tid. Men jeg har skimmet, og sat den på en pæn tallerken lige ved siden af sofaen og når jeg dykker i sofapuderne om mange timer så tager jeg det første bid af den nydelige artikel og lær alt om antioxidanter. Glææææder mig!
Imens, med risiko for at lyde som en ny-age Gwyneth-klone, så der det nok også ens attitude som spiller ind, hvis man går og er bange for alt som maden indeholder, luften og strålingen fra alt det bærbare så bliver man også syg. Tror jeg. Så nu skal jeg ud og smile til skyerne og se om solen gider vise sig? Bare lidt UV index 5 gør mig sikkert godt et sted bag øjnene… Fik ikke sovet i nat… (disclaimer om mit skriv er gibberish) <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Langt er det i hvert fald – skrivet – som sædvanlig. Men skulle solen have ramt storstaden, så er det ikke det, du skal bruge tid på, så skal du ud og have reguleret den drillende døgnrytme….som du selv er inde på.
Og selvfølgelig skal vi ikke være bange for alt, det bliver man syg af, vi skal bare bruge vores fornuft og måske tage lidt ekstra højde for, at meget i vores liv udfordrer os på en måde, som naturen måske ikke har taget højde for. Men des bedre er det jo, at vi har fået vores store hjerne og kan tænke det ind i vore valg. Den kulørte kost, den gode søvn, tiden til at trække vejret og så’n <3
Anneka skriver
Håber du får sovet godt i nat ????????