Den har et imponerende CV, og der er føjet nyt til
Jo færre kampe des større overskud er der til at forblive den bedste udgave af sig selv. Også når man er hud. Og her er en af dem, der donerer i sagens tjeneste ved at afvæbne de elektronhungrende frie radikaler og give dem det, de jager, og dermed forhindre yderligere ravage. Betydningen også for hud kan slet ikke overvurderes, for når det går rigtig galt kan det gå ud over cellernes DNA.
Og til et ry som super-antioxidant og inflammations-specialist kan tilføjes et imponerende vitaminCV, hvor de mest kendte og værdsatte nok er, at C-vitamin kan…
# Virke generelt opklarende på hud og tilmed mindske hyperpigmentering ved at at mindske produktionen af tyrosinase. Det er et enzym, der indgår i melanindannelsen, og af den årsag har C-vitamin fået sit ry som pigmentbleger – og i øvrigt også forebygger af det pletteri, vi helst er foruden.
# Være afgørende for dannelsen af hydroxyprolin, som er den aminosyre, der indgår i netop hudens kollagen. Og ud over strammere fjedre i hudens madras, så er det vigtigt for sårheling og dermed for at smuksere ar.
– men men men, vi kan vi føje et par spændende talenter mere på listen, som vi sjældent hører om……
# C-vitamin har således i cellekulturer vist at stimulere de vigtige barrierelipider, ceramiderne. Man sammenligner ofte med, at ceramider er for cellesammenhæng, hvad mørtel er mellem mursten. Og det vil altså sige, at C-vitamin arbejder både på at styrke i overfladen og nede i huden.
# Og så har C-vitamin vist sig at have god indflydelse på hudens mikrobiom herunder at have antimikrobielle egenskaber. Og selv om det sædvanligvis er A-familien, der får credit for at holde styr på de uvenlige aknebakterier, så har C-vitamin vist talent over for C-acnes, ganske virkningsfuldt faktisk ifølge de HER. Og i øvrigt også aureus (stafylokok).
# Ifølge hende HER bør det tilføjes, at Ascorbic Acid har depotegenskaber og arbejder i huden i mere end 24 timer.
# Tager vi de indvortes egenskaber med, så kan vi tilføje en sjældent omtalt betydning for hjernen og hjernens udvikling hos børn.
Der er egentlig ikke noget at sige til, at C-vitamin holder sin førerposition i hudplejen, for vi kender det fra ikke mindst farverig frugt og bær samt mange grøntsager og ved, at det skal vi sørge for at spise. For der jo det, at vi ikke selv kan danne det. Så ind med det og på med det ♥
Og brug det som serum, så det kommer tæt på huden og ikke bag i rækken. Og du behøver sjældent kontrollere, om det er der, men C-vitamin og E-vitamin er altså et stærkt makkerpar, der giver dobbelt op på antioxidant-egenskaberne. Og selv om du hører ordet konstant, så glem aldrig, at det er noget af det vigtigste for al hud.
C-vitamin er for al hud, men har du sart hud, så lad være med at gå efter 20% men start forsigtigt. Hud skal ikke vænne sig til noget, den reagerer på. Så kan selv en anti-inflammatorisk ingrediens, der faktisk kan bidrage til at mindske rødme, blive pro-inflammatorisk.
Du vil se C-vitamin i forskellige former – hyppigst Ascorbic Acid eller L-ascorbic acid fra naturlig kilde, men de er ligeværdigt effektive. Men sarte. Derfor arbejder man på mere stabile former, og dem vil du se som bl.a. Ascorbic Acid Glucoside, Sodium Ascorbyl Phosphate, Magnesium Ascorbyl Phosphate og Aminopropyl Ascorbyl Phosphate. Og står der Tetrahexyldecyl Ascorbate eller Ascorbyl Tetraisopalmitate, så er det en nyere fedtopløselig udgave af det ellers vandopløselige vitamin.
FAQ
Overordnet set er vitaminer co-enzymer, der arbejder sammen med hver deres bestemte enzymer om bestemte biologiske opgaver, og mindst 0tte enzymer er afhængige af C-vitamin. Enzymer er dem, der får ting til at ske. Vitaminer er således livsnødvendige og vi får mangelsygdomme af forskellig slags, når vi ikke får tilstrækkeligt af dem – her er skørbug, som skyldes mangel på C-vitamin, nok mest kendt, men ikke længere så aktuelt. Derimod hører vi sjældent om C-vitamins betydning for hjernen.
E-vitamin er en god kammerat, der beskytter sin fedtopløselige vitaminkollega A-vitamin mod nedbrydning pga. iltning. Og så er er E-vitamin og C-vitamin et sandt powerpar. Når E-vitaminet i sin kamp mod ’radikalerne’ er ved at slide sig selv op, så kan C-vitamin – hvis det er ved hånden – genoplive E-vitaminet til fornyet kamp.
OBS! Dårligt er ugen kommet i gang, før I får læsefri fra mig, men det har I i morgen ♥ hvor jeg er inviteret til at høre hudlægeord og om en ny serie fra A-Derma.
Karin Winther skriver
Jeg tænker jo, at når “vores”
Ansigtscremen skal virke om natten, så må det være om dagen man bruger C vit serum. Eller ???? Du skrev nemlig på et tidspunkt noget om, at du selv brugte den peelende effekt fra syre, så der blev lettere adgang for A vit. Og noget med serum før syre 😳
Ajjj kan du ikke lige skære det ud i pap for mig 😆 du kloge Orakel 🙏🏼
Jeg skal nemlig snart på investeringstog !
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Vores Ansigtscremen kan godt bruges om dagen, men ikke mindst om sommeren skal den under SPF. Det samme vil gælde C-vitamin. MEN god idé at bruge A om natten og C om dagen, så man får udbytte af begges hudtalenter. Det er sandt, at peeling, der skræller et lag af huden, giver lettere adgang, og det gælder for alle ingredienser – og i øvrigt også det, man ikke vil have ind. Meeen jeg er ikke noget peelingfan….Selv om jeg er et orakel (stort smil) og vinke vinke TAK <3
Karin Winther skriver
😍🙏🏼 tak . Så ved jeg hvad jeg skal gå efter .
Lise Grosmann skriver
Karin winther: <3 (:
Inge skriver
Hej Lise
Tak for et rigtig godt indlæg
Følger bade dig og Anette og sluger jeres viden med hud og hår .Min hud har aldrig været pænere efter jeg føler jer og jeres råd
Skal inden for kort tid ud og købe c.vitamin serum
Har prøvet Peter Thomas Roth som er rigtig god
Nu er mit spørgsmål om du kender Madara Vitamin C Intense Glow Concentrate
Kh Inge
Lise Grosmann skriver
Inge: Tusind tak for ord, der glæder mig virkelig <3 Jeg kender Mádara'en men har ikke haft den på huden. Jeg kan se, at de går efter samme mix som SkinCeuticals C E Ferulic, der dog er en enklere formel (færre ingredienser), som bruger Ascorbic Acid, mens Mádara anvender Ascorbyl Glucoside. Det er ikke så 'stærkt' men mildere og mere stabilt. Jeg kan ikke vurdere indhold i Mádara concentrate i forhold til SC serum. Men Mádara laver generelt rigtig fine produkter. Kh lise