Ledflex hedder dette kosttilskud fra Bidro, og mange mennesker har da også i årevis taget ingefær for deres ømme led. Men i øjeblikket er det gurkemeje, som Ledflex også indeholder, der snupper rampelyset. Det er næppe for meget sagt, at den gule fætter til ingefær er den mest hypede rod lige nu.
Begge rhizomer, som det hedder, og godt gør de både indvortes og udvortes. For inflammation er deres speciale. Ilden indeni, som min yndlingsdoktor Andrew Weil kalder det. En ild, der blandt meget andet regnes for årsag til autoimmune sygdomme, og for huden ender det med rødme og rynker. Jeg skrev om inflammation HER og HER
Ledflex indeholder foruden ingefær- og gurkemejeekstrakt også pileekstrakt samt C-vitamin, solsikkelecithin og polyfenoler fra blåbær og druer. Sikke en hudpille og sikke en anti-alting creme, man også kunne lave med de ingredienser, ikke mindst anti hys og tidlig ældning. Bidro bruger også pileekstrakt i deres hudplejeserie. Og så tilbage til overskriften.
FOR selv om vi udnævner forskellige stoffer til at være specielt gode for dette eller hint, så er det jo kroppen, der fordeler og sørger for, at stofferne kommer i rette selskab, så de overhovedet optages og får effekt. Kigger vi nu på ingefær, så er den ikke bare en antioxidativ betændelseshæmmer (bremser dannelsen af leukotriener og prostaglandiner) i forbindelse med gigt og hud, den kan også noget med kvalme, fordøjelsesbesvær og blodfortynding. Win Win.
Hvis vi nu omvendt kigger på indholdet i et par hudkapsler, her Solaray Grapenol Skin Toner og New Nordic Skin Care Collagen Filler, så indeholder førstnævnte citron, vindruekerneekstrakt og C-vitamin. Altså antioxidanter, som vil beskytte både hud og andet væv mod ‘radikalerne’. Plus stoffer, der opbygger kollagen, som vi ikke blot har i vores hud men også i brusk og dermed bl.a. vores led. Faktisk er der både fibre af kollagen og elastin i brusk.
Collagen Filler indeholder ikke overraskende kollagen og C-vitamin til at hjælpe med at danne det. Og være antioxidant, for C-vitaminet er en stærk allieret til de andre. Og det er potente sager – granatæble, lykopen (tomatekstrakt) og astaxanthin (algeekstrakt).
Hvor vil jeg hen med det? Egentlig bare understrege, at der ikke er noget enten-eller (i hvert fald ikke her). Bort fra tidens ofte enøjede råd. Vi skal spise fra hele farvepaletten og skyde med spredhagl, når det gælder antioxidanter. Det, den ene ikke kan, det kan den anden.
Og mest af alt skal vi huske, at i virkeligheden har vi kun løftet en flig af naturens mange hemmeligheder. Det er ren win win. Og jeg synes faktisk efter at have indtaget de 60 kapsler Ledflex, som Bidro var søde at sende mig, at jeg både kan mærke bedring i mine slidte skrivefingre og se, at min hud gør sit bedste for at holde sig.
PS: Hvis I støder på, at nogen uddeler ORAC score til en ingrediens, så er den tabel lukket, netop fordi man ved så lidt om disse fytostoffer, at det er bedre at hente dem fra hele regnbuen.
OBS OBS Hvis du vil smide et lod for at vinde den dag- og natcreme, der efter ugers hudtilfredshed stadig står på min hylde, så er det i morgen, det sker. Her på siden. Måske skulle du melde dig ind HER for at være sikker på at vide, hvornår der næste gang er gaver. For der kommer meget mere.
Jannie skriver
Hej er kun lige begyndt med ledflex kapsler, men hvor længe går det inden man kan begynde at mærke virkningen på lederne? For mit vedkommende er det mit kæbe led og fik at vide at det ville være godt med ledflex samt fiskeolie tabletter .
Lise Grosmann skriver
Jannie: Hvor er det dog flovt. Jeg kiggede lige tilbage for at se, hvad jeg havde skrevet om Ledflex, som du jo henviser til, og så, at du som den første sendte en kommentar og som den eneste ikke fik svar. Stort undskyld.
Det er svært at svare konkret på dit spørgsmål – ofte siger man, at naturmidler tager måske tre måneder før de viser effekt. Men jeg kan huske, at da jeg tog foto, var der kun det lidt tilbage af kapsler, som man kan se på baggrunden, og det betyder, at jeg har taget dem lige knapt en måned, og jeg kunne altså mærke det i mine fingre. Fiskeolie tager jeg altid og har taget i årevis, og det er også en god idé både for led og hud.
God søndag kære og endnu en gang undskyld.
Jannie skriver
Hej Lise
Tusind tak for svar 🙂
Så ved jeg det kan gå lidt
tid, jeg har også kun taget dem nu i 15 dage nu, men tusind tak for
svar og rigtig god søndag.
Hilsen Jannie
Lise Grosmann skriver
Jannie: Så skal du bestemt ikke opgive håbet om bedring, hvis dit problem skyldes inflammation, som er speciale for ingredienserne.
Pernille S. skriver
Lise, kender du noget til Kollagen pulver, Feel Iceland ?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg har taget kapslerne, for jeg har svært ved pulver. Jeg vil jo ikke rigtig have det på min morgenfrugt og heller ikke over min salat og jeg laver ikke smoothies. Men gør man det, så er det fint her. Det er lidt smådyrt, men jo absolut med virksomt stof.
Pernille S. skriver
Lise, tager du BÅDE Ledflex OG Collagen Filler?
Hvor er det interessant læsning. Har altid synes det var totalt uoverskueligt at stå i en Helsekostforretning, og vide eller rettere ikke vide, hvad der virker på hvad, og hvilke produkter jeg eventuelt skal vælge.
Det er hårdt at luge i haven med gigtramte fingre, så jeg synes Ledflex lyder som det er værd at prøve… Tak for et super godt indlæg! Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg tager p.t. Ledflex og har tidligere taget Collagen Filler. Jeg gemmer ofte tomme emballager, fordi det ikke er altid, at man kan få fuld deklaration på nettet, og nu syntes jeg, at det var sjovt at lave den sammenligning af indhold og hvad det virker på.
Hvis du har problemer med fingrene som jeg også har, så synes jeg, at du skal prøve Ledflex, hvor du jo får høj koncentration af stoffer, der under alle omstændigheder er nyttige for kroppen og den inflammation, der raser i os alle – ondt eller ej. Kh lise
Mette K. Eriksen skriver
Jeg har prøvet Collagen filler og Imedeen og jeg er blevet stor fan af førstnævnte. Jeg er sidst i 30’erne (aller,allersidst????) og er sådan ret allround sund og har altid taget lidt ekstra kosttilskud, fiskeolie og probiotika for at være lidt ekstra god ved mig selv. Så min hud er i udgangspunktet i fin form. Men jeg kan se tydelig forskel om jeg tager Collagen filler eller ej. Det var egentlig et tilfælde at pakken røg i indkøbskurven i en helsekostbutik (den var på tilbud) og efter en uges tid kunne jeg mærke at min hud blev mindre tør, fik mere glød og fylde. Da pakken var tom, tænkte jeg ikke mere over det, men efter en stykke tid, lagde jeg mærke til at min hud igen blev lidt tør og mistede lidt spændstighed. Prøvede Imedeen (fordi jeg var nysgerrig og fandt et godt tilbud) men synes ikke rigtig jeg så så mærkbart et resultat. Nu har jeg købt en (kæmpe) pakke Collagen filler og efter 10 dage med dobbelt dosis (det anbefales, der i begyndelsen) er min hud igen mærkbart pænere. Elsker når produkter holder, hvad de lover.
Lise Grosmann skriver
Mette K. Eriksen: Sikke en anmeldelse, det lyder jo meget overbevisende. Tak kære! Har du fortalte New Nordic om dine erfaringer, det skulle du måske, de bliver sikkert glade.
Mette K. Eriksen skriver
Nej, det har jeg faktisk ikke. Men det vil jeg gøre. Det har fortjent rosen.
HeLene skriver
Så fint med et indlæg med alternativer til imedeen så man kan skifte lidt.
Jeg spiser meget ingefær og gurkemeje, men har ikke rigtig sat mig ind i alle detaljer omkring hvorfor det er så godt, så tak for at holde motivationen oppe til fortsat forbrug. Jeg synes det smager godt og giver farve (gurkemeje) og dybde til matretter. Nogen har sagt at gurkemeje virker bedre hvis den er opvarmet og så skal den gerne have et drys sort peber. Hvorfor det er godt ved jeg ikke, men økologisk sort peber bruger jeg alligevel så det råd har jeg også taget til mig, under den der med at det skader i hvert fald ikke. Måske er det noget blogmutter ved mere om? Hvad gør den peber der? Og så det med opvarmet/bearbejdet gurkemeje, som er bedre,eller?
Anne-Marie Andersen skriver
Jeg har søgt lidt på det tidligere og fandt dengang frem til at gurkemejen frigiver det aktive curcumin ved at ligge lige under kogepunktet ca. 80 grader i ca. 40 min. Der skal gerne tilsættes en smule fedt, f.eks kokosolie, der hjælper med at trække det ud. Peberet virker i synergi med curcumin og effekten mangedobles når det kombineres.
Kh.
Anne-Marie
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg kan se, at du har fået tips. Både fedtstof og peber snyder stoffet uden om leveren og udskillelse og dermed øges optagelsen ganske betragteligt. Men for gravide er det ikke en fordel og heller ikke for mennesker med nyre- og galdesten.
The study shows that in the dosages used, piperine enhances the serum concentration, extent of absorption and bioavailability of curcumin in both rats and humans with no adverse effects. Skriver Pub Med
Sidsel skriver
Jeg skal snart have fyldt op på kosttilskudshylden herhjemme, for er i bund med både Gotu Kola, gurkemeje og mælkesyrebakterier! De sidste hører blandt mine helt faste, sammen med Omega3 og D-vitamin. Og derudover kan man jo blande og prøve forskelligt, efter årstid, behov og nysgerrighed 🙂 Alle de tre du nævner, Lise, lyder lokkende – og det gør morgendagens afsløring af hvilket cremesæt der gør dig tilfreds, skam bestemt også! 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Afsløret er det nu, at det er fuld serie Faaborg Pharma, der kan vindes. Og selv om du ikke har det skidt med dine led, så kig alligevel på det gode indhold i Ledflex.
Anneka skriver
Chokolade stod da vist ellers øverst på den ORAC liste! 😉
Jeg vil helt klart købe det Ledflex. Gør det jo ud for flere produkter.
Jeg har købt de Grapenol et par gange, men bliver skuffet hvis jeg ikke kan se forskel når bøtten er tom. Det er nok noget man skal tage i lang tid.
Spiser Gotu Kola pt. Det skulle være så godt for hjernen m.m og også bindevævet. Skulle virke sammentrækkende. Det har ihverfald hjulpet på hedeture.
Rigtig god blog-mors-dag 😉
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ah, blog-mors-dag…..det har jeg da glemt at udnytte (;
Jo, det har det helt sikkert gjort, stået på ORAC. Og chokolade – eller rettere kakao – indeholder jo stadig masser af sunde stoffer. Måske ligefrem lettere euforiserende. Jeg læste lige i B Søndag i dag, at man er begyndt at holde kakaoceremonier herhjemme med selvudvikling som formål…..ja ja!
Ledflex synes jeg er et rigtig fint og nyttigt kosttilskud og med meget højt indhold af aktivstoffer. Meeen bortset fra, at jeg virkelig kan mærke det på fingrene (men varmen hjælper jo også), så kræver den slags jo som regel nogle måneders tålmodighed.
Gotu kola/Centella asiatica, som du nævner, er jo også en af dem, der anvendes inden for hudpleje og altså har hjulpet dig på et helt tredje område. Hvad skulle vi gøre uden vores kloge natur <3
Anneka skriver
Ja vi ville bogstaveligt talt være på bar bund hvis vi ikke havde den natur????
Hvor spændende det med gurkemeje og opvarmning m.m.
Nu du nævner det med lever og nyrer Lise, så læste jeg at man skal holde en lille pause med Gotu Kola når man har taget det ca 6 uger. For netop ikke at belaste leveren. Men mon ikke det gælder mange urter o.lign. selvom det er naturlige stoffer.
Rigtig god aften
Mia skriver
Jeg har taget lige præcis de Collagen Filler du skriver om hver dag i næsten 10 år. Jeg startede da jeg læste en hudlæge anbefale det til personer med eksem og ekstrem tør hud. Jeg har døjet med børneeksem siden jeg var barn og prøvet alle cremer efterhånden men ingenting hjalp indtil jeg prøvede disse kosttilskud til huden. Alt eksem stoppede efter en måned og jeg har nu ikke haft eksem siden. Samtidig har jeg en fin hud med meget få rynker til trods for jeg er næsten 40. Så jeg anbefaler gladeligt dette til alle jeg kender.
Lise Grosmann skriver
Mia: Hvor er det en rigtig fin historie, dejligt, at du fortæller. Jeg håber, at andre med samme problem læser med her.
Anette Ninon skriver
Ingefær og gurkemeje er nyttige hjælpere for mig, må prøve Ledflex.
Vind dag og natcreme? Er alle vindere ikke udtrukket?
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Jeg anbefaler Ledflex med god samvittighed, det er nyttige ingedienser – faktisk for alle – og der er høj koncentration.
Det der dag/natcreme-halløj, det er i morgen (;