for man kan ikke smøre sig til den, hvis der ikke er styr på ‘nabolaget’!
Vi skal lige starte med at smile, som jeg gjorde i morges, da der i min Messenger lå en hilsen med tegning af to kvinder, der var på YogaClass/’Regain your figure‘, de stod på hovedet, og den ene siger til den anden: ‘Well, at least my boobs are back where they used to be’. Og her kan jo tilføjes, at ikke kun babserne men også synkende ansigtskurver bliver sendt back where they belong, når man vender tyngdeloven på hovedet. I hvert fald, hvor vi – jeg i hvert fald – gerne vil holde dem længst muligt. I øvrigt hævdes det, at stå på hovedet, at styrke hårvæksten.
Og alt begynder indefra med vores biologiske udgangspunkt og vedligeholdelse. Man kan ikke cremesmøre sig fra en skidt livsstil. Derfor bruger jeg så mange linjer på det, men vi kommer til det udvortes ♥
Sara Gottfried, som jeg nævnte i går, skriver i sin bog ‘Lev dig yngre’*, at sandheden er, at cirka 90 procent af tegnene på aldring og sygdom stammer fra din livsstil og ikke dine gener. Din krops nabolag, kalder hun det – hvordan du lever, og den verden, du skaber både i og omkring dig – er vigtigere end dit DNA, når det drejer sig om, hvordan du ser ud og føler dig tilpas nu og i de næste 25-50 år.
Og lad os lige få ordene her med også, for de rammer jo perfekt ned i emnet, vi er i gang med…..Sara Gottfried fortæller, at hudeksperter har et ord for det med de bløde ungdommelige kinder, de taler om ungdommens trekant. Hvis man tegner en streg fra hvert øre og ned til hagen, er den bredeste del af ansigtet kinderne.
Men efterhånden, som du bliver ældre, gør tyngdekraften sin indflydelse gældende, kinderne falder sammen, og fedt rykker sydpå. Din krop producerer mindre kollagen, det kollagen, den trods alt laver, er ikke så elastisk, og derfor er din hud ikke længere så tyk og fast, som den var før. Overskydende hud flytter sig ned til hagen, og nu er den bredeste del af dit ansigt kæbelinjen, og ungdommens trekant vender spidsen opad (citat slut).
Sara Gottfried – der er læge, gynækolog og forsker, der arbejder med functional medicine, som fokuserer på det hele menneske, og så er hun forfatter med et par New York Times-bestsellere på udgivelseslisten – har et opløftende budskab i forbindelse med ovennævnte, og det er, at vi selv har temmelig meget kontrol over processen og at hver ny dag byder på en mulighed for at blive yngre.
I hvert fald fungere optimalt så længe som muligt og belønnes med velvære og ‘velsiddende’ hud. Pst! Gottfried nævner, at personer med en positiv opfattelse af det at blive ældre lever 7,5 år længere. Jeg fandt et resumé HER og vil arkivere den oplysning i min egen hjerne.
* Der er et 7 ugers program i bogen med masser af gode råd og tips og ikke mindst den indsigt, der får en til at tænke over, om det måske var klogt at overveje nogle (u)vaner. Bogen kan lånes på biblioteket.
I morgen bliver der skønskriv med tips og nyt ovre på Nyt & Nyttigt (det er lige HER og det er nyheder, der giver dig meget for pengene) og så fortsætter vi temaet torsdag. God dag allesammen ♥
Hihi.. Jeg kommer til at tænke på Niels Hausgaard, som flere gange har nævnt hans (forhåbentligt fiktive ;)) svigerinde med ‘det kraftige underansigt’ ..ak altså, så hellere rynker tak.
Det er dejligt at høre og vide vi ikke er i vores geners vold. Hvis kroppen har de rette betingelser er den jo genial til at reparere sig selv og være optimal.
Det gør mig ondt med din mor. Min far klarede heller ikke, ..slet ikke at stå imod. Det var uværdig og ulykkeligt, og sådan nogle forløb påvirker også alle dem tæt på som ringe i vandet, med efterdønninger flere år efter. ..Skam og skyldfølelse.
Trist det er så tabubelagt, for det er en sygdom for nogle, som danner et stof i hjernen THIQ når de får alkohol
❤️
Anneka: Ja, det må man da formode og ellers har den svigerinde haft en rummelig form for humor. Og ja til rynker – i det hele taget.
Heldigvis er Sara Gottfried jo ikke alene om at hævde det, for så kunne man jo komme i tvivl om det nu var rigtigt, at man kunne afhjælpe det forudskrevne.
Vi er sikkert mange, der har den slags oplevelser med den ene eller begge forældre. Nu har jeg jo ikke børn, men jeg har ofte tænkt på at sige til mine nevøer, at de skal sørge for at få talt liv med deres forældre, så de ikke pludselig er væk uden at de ved ret meget andet end ‘selskabshistorier’ og det, de har opfattet som børn. Men det er nok en svær øvelse for begge parter.
Nu har de ikke forældre i misbrug, men ja, det er trist, at det er tabu og at både misbrugeren og de pårørende nok også skubber det fra sig. Måske gjorde jeg også det ubevidst med min mor har jeg ofte tænkt.
Ja for man har brug for og ved (!) de var så meget andet end dét Og det var/ ER de jo: elskelige mennesker, dygtige forretningsfolk, musikere el.a.. alt det mennesker nu er.
Hvorfor siger vi ikke det , når det er en diabetiker el.a? 😕
Det viser bare hvor tabubelagt det er.
Undskyld Lise at jeg ofte / bare er ‘for meget,”
Jeg trækker mig fra kommentarfeltet, og sender så mange kærlige tanker og knus til dig (OG til savnede EvaB, HeLene, Christina H, m.fl.) for jeg har bare for svært ved den digitale verden
❤️❤️❤️
Anneka: Faktisk er det jo endnu værre end det, vi to her ‘snakker’ om, for så mange lider fordømmelse ude i det digitale.
Og må jeg så lige have lov at modsige, at du skulle være for meget, jeg sætter meget, meget stor pris på dine kommentarer og vores dialog. Men logisk nok er der jo andet i livet end beautyblogs og deres kommentarfelter.
Og JA, jeg savner også så meget den gamle flok. HeLene (i dag leafysmoothie) liker somme tider på Instagram og Eva B somme tider på Facebook, men Christina forsvandt, da hendes mor blev syg og hun måske selv blev det af sorg. Jeg kendte hende jo ikke godt nok til at forfølge det i mails selv om vi skrev lidt sammen. Men jeg tænker ofte på hendes forrygende kommentarer. Hun er stadig på Instagram men har ikke lagt noget op siden 2017 https://www.instagram.com/_christina_hansen_/
God weekend kære <3
Ja så sandt..
En inderlig hjertelig tak kære Lise ❤️ dét er jeg glad og taknemmelig for at du synes, jeg har bare så svært ved at man ikke kan se ansigtsudtryk frygter tit at blive misforstået m.m
Godt at vide de er derude…! ❤️ ja sorg kan være så slem!
(Jeg afmeldte mig nyhedsbrevet fordi jeg så besværliggør det for mig selv at kommentere 🙊 Får se om det hjælper) jeg følger trofast og med kærlighed din blog, uanset!
Kram og rigtig god weekend ja – også til I andre 🙋♀️🌸💞
Anneka:
Altså, jeg mangler nogle ordentlige hjerter, men <3 Anneka og ja, det kræver lidt satsning (smil) at snakke med nogen, man ikke kan se. Med brevkasse i så mange år og bloggen her har jeg nok vænnet mig til det. Men ALDRIG bliver det det samme, fordi vi er skabt sådan, at vi aflæser hinanden. Og så er rigtige smil jo umulige at (be)skrive <3
Jeg er ked af, når det åbenbart finder på at drille i kommentarfeltet, men du gør lige som du synes mht. nyhedsbrev og så'n. Jeg er bare hjertekisteglad over at du er derude. KRAM og dejlig weekend. Vejret lige nu passer ikke rigtigt til dagens tekst...det er gråt, køligt og blæsende.
TAK 😊🙏❤
Anneka: <3
Kære Lise 🌹
Sidder her (uden kaffe og kage godt nok for jeg er på vej i køkkenet for at lave mad) og ville lige skrive en kommentar!
Tak Liv Davids for din skønne kommentar 😅
Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad du mener og alene din humor er med til at give den glød i øjne og kinder som nok så mange cremer og løbeture ikke kan give 😃
Og Lise – du har fuldstændig ret 👍🏼 Det er hvad man gør mest der afgør livskvaliteten.
Min mor røg – meget 😵💫 og da hun var på den alder jeg har nu (54) lignede hun en virkelig gammel og slidt kvinde 🫤 og hun døde desværre som 70-årig efter mange års sygdom. Men hun ville ikke stoppe med at ryge 😞
Jeg vælger det sunde, glade så meget jeg kan, og ja vel er der plads til både kaffe, kager og chokolade 😋
Hav en dejlig aften, nu skal vi have lidt god mad 🥰
Knus Karin
Karin VS: Kære Karin, hvor er det dejligt med kloge kvinder med indsigt – og humor (faktisk er det 3. punkt i min livsfilosofi, som jeg skal skåne jer for).
Trist med din mor, og min historie er næsten identisk mht. min mor. Men hun likede også mere end et par glas om dagen. Jeg var ikke helt klar over, hvor galt det stod til, og det må jeg indrømme har martret mig noget – at jeg ikke var der til at støtte. Men mødre vil sjældent betro sig til deres børn, tror jeg. Hun opnåede dog at blive 78 år, men sidste del var ulykkelig.
Så ja, lad os vælge det glade og sunde, og det er jo ikke modsætninger. De jordbær, som jeg lige har set, er ved at være modne, dem vil jeg elske lige så meget som den daglige kage/kaffe.
Jeg håber, du sidder mæt og glad og nyder din aften nu.
Knus lise
Åh kære ven – det er jeg ked af at høre, men tro mig, det har aldrig været dit ansvar hvordan hun valgte at leve ❤️
Og når folk ikke åbner op så er det jo endnu mere umuligt at støtte og trøste. Selvom man er i familie kan man kun se hinanden til tænderne!
Jeg er overbevist om du har været en dejlig og skøn datter for hende 😍
Mennesker der drikker/tager stoffer har jo tit andre issues de kæmper med og så prøver de selvmedicinering ad den vej. Det er ulideligt at være vidne til, men man kan ikke hjælpe folk der ikke vil hjælpes. Det synes jeg at jeg har lært 😞
Min mor havde kronisk bronkitis, og lægen sagde det ville være vanvittigt af hende at fortsætte med at ryge, men hun kunne ikke stoppe, eller nej, hun ville ikke stoppe.
Var det kærligt af hende overfor hendes børn? Næ måske ikke, men vi var voksne (jeg var 30 da hun døde) og vi kunne tage vare på os selv, og vi havde kræfter til at være der for hende den sidste tid.
Men en ulykkelig slutning 😥
Jeg vil meget gerne høre din livsfilosofi hvis du vil dele 🥰😃
Ja dejlig mæt og tilfreds og nyder en kop kaffe! Uhh jordbær – ja det er guf for sjæl og legeme 😃
Knus
Karin VS: Åh, kære Karin en smuk og dejlig hilsen. Min mor fik aldrig det bedste liv og startede temmelig forsømt, men ikke desto mindre magtede hun meget indtil de sidste år, hvor et glas blev til en flaske og formentlig en endnu større følelse af savn og sorg. Bortset fra, at jeg ikke var obs nok på det, fordi hun var god til at holde mig og min bror lidt på afstand under forskellige påskud, så tror jeg ikke andet end, at hun syntes, vi var dejlige børn (:
Men som du skriver, så kan vi kun forsøge at støtte så langt, vi bliver givet mulighed, og din mor fandt altså mere livskvalitet i at fortsætte rygningen selv om det jo må have været forfærdeligt i syge lunger.
Jeg håber, at du også i aften sidder mæt og tilfreds og nyder kaffe. Og jeg spottede jordbær i bedet, så nu går det løs….huiii, hvor skal der nydes.
Knus også til dig –
og den livsfilosofi fylder såmænd kun tre ord, som jo kan være krævende nok, hvis man tager dem alvorligt – ‘hensyn, respekt og humor’ og det sidste omfatter noget, som de fleste nok finder mycket svært, nemlig selvironi….i modsætning til den selvoptagethed, vi vist har en del af i tiden.
Et lille hjertesuk herfra, for hvad skal vi hver især bruge det til, at det er “livstil” der betyder så meget.
Vi lever alle så godt vi formår, og fordi noget er “livstil”, betyder det jo ikke at den enkelte nødvendigvis kan ændre det til det bedre, ikke alting ihverfald.
Jeg er en træt, halvgammel madamme i dag, så nu vil jeg have en halv liter kaffe og et stykke kage.
Ingen personlig optimering fra min side i dag 😂
Som altid tak for dine gode indlæg, Lise.
Liv Davids: Jeg forstår dit suk, men er måske ikke helt enig, og det har jo ikke noget at gøre med en halv liter kaffe og et stykke kage. Jeg elsker kaffe/kage, og jeg får det hver dag, men jeg lever ikke af det. Jeg elsker også et glas vin, men jeg drikker ikke en flaske.
Det har noget at gøre med, hvad man gør mest. Hvis man sidder på sin flade mest og drikker kaffe og kage mest og måske supplerer med smøger, sprut, sol, stress og manglende søvn, så bliver hængehud temmelig ligegyldigt, for så iler man mod det, der jo hedder ‘livsstilsygdomme’.
Så jo, jeg synes faktisk, at det betyder meget og jeg håber, at enhver, der er på slingrekurs og byder sig mere skidt end godt er, måske kunne bruge nogle af de gode råd, der er i Sara Gottfried’s bog. Hun har i hvert fald sundhedsfaglig pondus i modsætning til mange af tidens selvbestaltede guruer.
Jeg er ikke noget orakel, men jeg har læst og levet tilstrækkeligt til at holde mig selv sådan nogenlunde på den sti, der giver mig mulighed for at nyde det liv, jeg værdsætter så højt.
Og stor TAK Liv for at skrive og såmænd trods uenighed slutte med roseord til mig <3
Kære Lise, vi er nu ikke så uenige, og jeg er helt med på at det handler om balance, særligt i hverdagene, for dem er der flest af 😊
Liv Davids: Nemlig kære <3