Nærmere betegnet har tre af bloggens læsere igennem godt tre uger testet Biotherm’s seneste lancering i Blue Therapy serien, nemlig Accelerated Serum (560 kr.) og Accelerated Cream (499 kr.). Produkter af den type, man for et par sæsoner siden kaldte ’global’, fordi de har en generel forbedrende virkning. Huden får dækket sine umiddelbare behov for fugt og næring og de spor- som alder og det, vi gør og har gjort, der har markeret sig ihuden- bliver korrigeret.
Allerede i 1952 blev Biotherm synonym med thermalsk kildevand og Life Plankton, vandets næringsrige mikroorganismer. Og brandet er fortsat med at lede i havet efter hudhjælp og gennem ’Water Lovers’ støtter man beskyttelse af økosystemer.
Christy Turlington Burns, som 90’ernes supermodel nu hedder, er spokesperson – eller som Biotherm kalder det ’la femme Biotherm’. Og hende kan Biotherm godt være stolt af. En af Time’s 100 mest indflydelsesrige i 2014, Woman of the Year/Glamour Magazine 2013, award-winning website SmokingIsUgly.com, forfatter til ’Living Yoga: Creating A Life Practice’, medlem af forskellige boards hos Harvard Medical School og hun har i øvrigt også studeret Public Health ved Columbia University’s Mailman School of Public Health. Og meget meget mere….
Men det var jo testen af de to Accelerated-produkter, det handlede om. Og de tre testere har jeg udvalgt ud fra mit kendskab til dem, deres alder og hud, gennem kommentarer og mails. Jeg mener således, at alle tre var egnede til at teste disse produkter. Og det vil de fleste jo være, for hvis hud begynder ikke at vise tegn på levet liv, daglig stress, for få traveture, sol og dage, hvor der snydes lidt på det grønne allerede ved de 30-35 år – selv om alder, som jeg tidligere har skrevet, ikke altid er afgørende. Jeg overlader ordet til Eva B, Mette og Helle Rick…..sådan som I kender dem ved navn fra kommentarfeltet.
Testerne fik følgende vejledende spørgsmål:
1. Hvad synes I om emballagen, både udseende og funktion?
2. Hvordan dufter produktet?
3. Hvordan er serum/creme at smøre på huden og hvordan føles den? Husk at se vejledning på indlægsseddel!
4. Hvis I oplever noget særlig positivt eller negativt undervejs, så vær sød at notere det.
5. Som nævnt loves bedre glød, mildnede rynker og en hud, der føles blødere og fastere samt pigmentpletter, der er blevet mindre synlige. Har du oplevet nogle af eller alle disse forbedringer.
6. Kunne du tænke dig at vælge Biotherm Accelerated igen.
Eva B:
1. Emballagen understreger ingredienserne fra havet; blå i divergerende nuancer. Måske ikke så elegant, men det changerende blå ser godt ud. Serummets pipette giver meget præcist en dråbe, hvilket for mig er en tand for lidt, hvis også halsen skal have en tur ( min farmor havde en frygtelig kalkunhals, så på med de gode sager ! ). Cremen kommer i en krukke, og jeg elsker krukker uagtet bakterierisici. Der er noget oldSchool over en fin krukke med en lækker creme i…
2. Både creme & serum dufter diskret, frisk og lækkert indbydende. Min 24årige
lillesøster var på sleepover og fik at vide, hun bare kunne bruge løs af cremer, serums osv. Hun kom ind igen, og sagde “…Den der creme fra Biotherm, den dufter bare så lækkert !…”
3. Serummet har konsistens som lys, hvid fed silke ( lækkert ! ) og er en dejlig letoptagelig serum med hudstrammende ingredienser som algerne l.ochroleuca og en anden opstrammende havting; a.floa aquae. Cremen måtte godt være en anelse mere fed, men jeg er også til meget fede ansigtscremer. Den er dog lækker at smøre ud, optages let.
4. Jeg tager muligvis fejl, men jeg synes, at Biotherm har et sympatisk prisniveau i forhold til de andre store, og det med ligeså meget forskning.
5. Blue Therapy serien fra Biotherm bryster sig af en opstrammende og hudglødende effekt, og det kan de muligvis godt krediteres før ihvertfald ser min hud faktisk både en anelse mere opstrammet og friskglødende ud efter 3 ugers brug. Biotherm hævder effekten kommer efter dage, og trinvis forbedres, og sikkert er det, at min hud har nydt benefit af hudsaftige alger og andet godt fra havet.
6. Jeg er ikke særlig trofast udi hudpleje, og kan dertil godt lide at finde et nyt, frisk og meget gerne et nicheprodukt på vej op, når jeg køber hudpleje. En gang imellem køber jeg alligevel Biothem, og er hver gang yderst tilfreds med produkt og effekt.
Mette:
1. Meget flot og lækker emballage. Flot farve og meget pænt at have stående fremme. Pumpen var nogle gange lidt dum at arbejde med.
2. Det duftede af “rent” og af luksus.
3. Serum føltes i begyndelsen lidt som en slags “silikone” man fik på. Eller en primer – og det er ment positivt! 🙂 Når jeg lige havde vænnet mig til det, så føltes det som om serummet “fyldte alle rynker og folder ud” og min hud blev silkeblød og glat.
4. Jeg oplevede det som en luksus, at bruge produkterne. Lidt luksus i en travl hverdag.
5. Ja, jeg synes at tørhedsriller på eks. kinder er forsvundet. Men tidens tand omkring øjne osv kan jo ikke rettes op på. Men har en klar fornemmelse af, at have fået god fugt og glød af produkterne. Jeg har en lille smule pigmentpletter efter graviditet og de er ikke så synlige mere.
6. Ja – absolut. Men måske en lidt mere fed / fugtgivende creme sammen med serum.
Helle Rick:
1. Emballagen er som altid utrolig flot og altid i vældig smukke farver. Glasbeholdere med flot havblå farve og udtoning til lyseblå. Toppet med et flot sølvlåg.
Serum: Jeg har det med at fumle en gang i mellen og det kan få beholderen til at vælte, når jeg ikke lige rammer hullet med pipetten. Kunne ønske mig fast tud, der doserer automatisk. Jeg har lidt svært ved at finde den rette mængde. Der står 2 pump, – men 1 pump alene er lig med hele mængden i pipettet. Det blev alt for meget serum, og reducerede til 2 lette tryk. Det virkede for mig.
Accelerated creme er i en fin krukke, og det fungerer for mig.
2. Produkter har en yderst dejlig duft, hverken for meget eller for lidt. Sanserne bliver sendt ud på havet. En let havbrise. En duft der virkelig appelerer til mine duftsanser.
3. Serum: 2 pump morgen og aften påføres i cirkelbevægelser. Vrid og drej huden let. Det får løsnet evt. spændinger og reducerer rynkerne 🙂 Efterfølgende ‘nappes’ pigmentpletterne let med tommelfinger og pegefinger (nap og spred huden). Helt speciel oplevelse. Man kan virkelig mærke huden kommer på arbejde, og der kommer farve/glød i huden med det samme. Man kan jo starte med at smile til sig selv i spejlet, og se hvor det er særlig påkrævet at arbejde lidt mere intenst 🙂 Serum’et absorberes hurtigt på min hud. Jeg sørgede for, at fugte godt før, for at kunne give huden denne skønne massage.
Accelerated creme: Let konsistens og meget nem at fordele. Virkelig lækker creme. Den er meget drøj i brug og absorberes helt af huden. Jeg lagde cremen på ansigtet, hals og nakke Jeg lavede lidt de samme øvelser som ved serum, og det føles bare SÅ godt efterfølgende.
Hudens overfladen har fået et glattere og fastere udtryk, og en smuk glød.
4. Begge var en positiv oplevelse, som beskrevet under de forskellige pkt.
5. Jeg er yderst positiv. Min hud har fået en flot glød. Huden er blevet smidigere, mere ensartet hudtone og fået fylde. Jeg synes jeg fornemmer et lille løft. Mine ekstremt mange pigmentpletter er lyset. Ikke vildt meget, – men der er sket en reduktion. Der er taget før/efter billeder. Håber det er pga. serum/cremen. Nu solen ikke har skinnet, aftager farven i huden jo helt naturligt. Jeg glæder mig til at følge processen til beholderne er tomme.
6. Ja, jeg vil helt sikkert vælge Biothern Acceterated igen.
Helle Rick skriver
Hæ hæ….lidt sjovt at læse sit eget skriv. Det fantastiske ved at skrive en anmeldelse er, at man bliver tvunget til at følge med i processen ‘hvad sker der med min hud, når jeg anvender produktet’.
Alt for ofte køber man en creme og glemmer helt at checke huden før, under og efter. En anden god ting, er altså at læse indlægssedlen i æsken. Den indeholder gode fif 🙂
Lise Grosmann skriver
Helle: Hvor er jeg glad for, at du skriver det med at blive tvunget til at følge med i, hvad der sker med huden. Jeg tror nemlig, at vi – og det gælder også mig meget af tiden – blot sådan rutinemæssigt ‘smør’. Og jep, indlægssedler skal man altid læse – både dem i medicinpakningen og i cremen (;
Else D skriver
Tak for beskrivelse/ bedømmelse af Biotherm serum og creme. At I alle har haft den samme positive oplevelse viser, at det er et produkter det nok er værd at stifte nærmere bekendtskab med.
HeLene skriver
Tak for reviews, det er cremer jeg har været nysgerrig på! Nu må jeg afsted og prøve dem i butikken. For mig har biotherm altid været stærke på kropsprodukter, den turkise peeling for eksempel og bodylotions som alle er gode og dufter godt.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, body og Biotherm passer sammen, deres Lait Corporel er nærmest kult ((;