Jep, sadlen skal op. For som det ses, så var det tungt. Cyklen – og I kan se, at der står Juhldal – den var jeg så usandsynlig heldig at vinde ved et nyligt pressemøde. Men det bedste var næsten, at alle mine søde kolleger var glade på mine vegne. Der var så meget god karma, at jeg næsten fløj hjem. Tak til dem. Og til Juhldal.
Og hvorfor så mig på cykel? Fordi jeg har tyk trøje på. Det er det, vi gør om vinteren. Tager ekstra tøj på for at holde varmen. Men vi skal også have noget under og allerinderst på selve huden. Som jeg skrev i går, så er silke optimalt. Det er glat og venligt mod huden og vil hjælpe med at holde fugten. Det vil også hjælpe at skrue ned ikke bare for badevandstemperaturen og varighed men også at bade mindre. Faktisk siger hudlæger, at det ville være godt for huden, hvis vi indskrænkede os til tre dage om ugen.
Huden er som bekendt barriere for kroppens øvrige celler, og der er jo gevaldig mange flere af dem på kroppen end i ansigtet. Hvilket ikke altid afspejler sig i den omsorg vi yder. Så spar på sæben, der er ingen grund til at sæbe sig andre steder end hvor man er snavset eller lugt kan opstå. Undlad helt scrub eller gør det i det mindste med meget nænsom hånd og ikke for ofte. Giv de sløve kropsceller tid til at forny den vigtige barriere. Og du kan ikke speede det ved at fjerne dem oftere – kun stresse dem. Det er værd at huske, at celler i reparationsfase/delingsfase er ekstra følsomme.
Cellefornyelsen i kroppens hud er ikke så kvik som i ansigtet, og det betyder noget for, hvor tæt hudbarrieren er. Og dermed hvor mange cellesammenkittende lipider, der er. Huden på kroppen har heller ikke samme mængde talgkirtler som vi har i ansigtet (bortset fra midt bryst og ryg). Lang historie kort fortalt: Hud på kroppen bliver tør i rasende fart. Hvis hud skal være smidig og rar at være i, så skal den holde et fugtniveau på 10% i de øverste cellelag. Krakkelerer overfladen, fordamper fugten og risikoen for ikke bare kedelig ru og tør hud men også for irritation øges. Og det bliver rigtig meget værre med alderen. OG når man bruger sæbe, som opløser de i forvejen svage celleforbindelser.
Blandt mine favoritter er LING hydrator for body Jeg har haft fornøjelsen længe, for jeg sparer på de dyre dråber, men jeg slipper ikke den hydrator igen. Lige som jeg nyder Dual Moisture til ansigtet, når jeg har den. Begge med hudnecessities som hyaluronsyre og squalane, ekspertingredienser i fugt og barrieretætning! En anden favorit er Bioeffect Body Intensive med ægte hudidentisk vækstfaktor, som altså kan sætte fut i cellefornyelsen.
Men vinteren kalder på mere fedt, og da jeg ikke er så god til bodyoil er jeg glad for Biotherm’s ‘ryste sammen’ Oil & Tonic, som er en kombi af fugttonic og olier og derfor ikke fedter så længe. I det hele taget vil jeg foreslå at følge samme procedure som til ansigtet og for-fugte huden. Avivir Aloe Vera Spray er et rigtig godt og ikke voldsomt dyrt bud. Aloe vera hysser hud ned og er en fantastisk fugter.
Beauté Pacifique Paradoxe med barrierebyggeren squalane er også en af mine favoritter. Sqalane udvindes hyppigst fra oliven, så det er indbygget i Olive A serien med Aloe vera i stedet for vand. Den er virkelig huddejlig, den ‘mætter’ godt og den følelse holder, som det er så vigtigt om vinteren. Som du måske kan se, så er Olive A certificeret med den internationale Allergy Certified certificering, som er startet af to danske kvinder, Lene Stiil og Ewa Daniel, som er toksikolog, under mottoet ‘one label, one world’.
Og når det så skal være spahyggeligt eller huden bare forlanger noget ekstra, så skal der butter til. Natura Siberica fås desværre kun i butikken i København, men jeg ved, at de arbejder på noget shop, så flere kan få glæde af de naturlige – og flere af dem økologisk certificerede – produkter til helt utrolige priser. Man skal næsten lede for at finde noget over 100 kr.
Og så Juhldal som har været på min hylde mange gange i årenes løb. Fordi produkterne virker. Det er derfor serien har holdt i 40 år. Faktisk var Wonderlotion No 5 det første produkt, som sundheds-og helseforsker Jørgen Juhldal udviklede. Han var en af pionererne, der arbejdede på at tage det bedste fra naturen/det alternative og lægevidenskaben. Netop der, hvor nutidens hudpleje befinder sig.
Wonderlotion inderholder nogle af de allerbedste ingredienser til hud – nemlig Aloe vera, squalane fra oliven, abrikoskerneolie samt forskellige planteekstrakter og vitamin E. Den koster bare 198 kr. for 500 ml Face & Body Oil med abrikoskerneolie fås i fire størrelser fra 54 kr. (50 ml) til 269 kr. (500 ml). Sæben (baseret på kokos) indeholder flere planteekstrakter og koster 89 kr. for 500 ml.
Sikke et fuldstændig fantastisk billede!
Jeg elsker alt ved det.
Dit hår! Wow, det sidder smukt!
Og din sweater.. Og din fine nye cykel med det seje styr og plads både foran og bagpå til når du skal sanke. En pose med bær og en anden med kogler og mos. 🙂
Stort tillykke med den!
Hvis der er nogen, der fortjener den, så er det dig. Hvor dejligt, at dine kolleger syntes det samme.
Flere af den slags fotos, tak! <3
Christina hansen: Altså altså, hvorfor har jeg kørt rundt med støvsugeren, når jeg kunne have svælget mig i ros. Tak kære, hvor er det sødt af dig.
Sweateren er for hundrede år siden en, som nogen strikkede til en opskrift i ALT for damerne, og da min mand blev fotograferet i den, så fik han den. Man brugte ofte husmodeller dengang. Meeen han er for længst vokset ud af den på den ene led, og selv om den er mega til mig, så elsker jeg den. Uopslidelig, varm og hyggelig.
Og ja, du har set de vigtige detaljer, der er lidt ladcykel over den cykel med plads til noget både for og bag. Nu glæder jeg mig til at vi får forår, så skal jeg nemlig lige nøjagtig sanke i skoven….det ville nok være lidt overdrevet at køre rundt i haven, men jeg kunne såmænd være skør nok til at gøre det for sjovs.
Og ja, det var simpelt hen så hjertevarmende, at alle var glade på mine vegne.
Jeg ved ikke, hvad der skal til for at jeg leger model igen….en traktor måske (;
Sikken et dejligt foto! 🙂 Skøn dame og lækker sweater OG cykel!
Jeg vil lige fortælle at jeg har været så heldig at få fingrene i en MINI Bio Effect EGF serum! 3ml.
Dét gjorde jeg også lige da den kom på markedet. Den gang var jeg ikke begejstret det er jeg nu! Kan så også forstå at den er re-formuleret!
Jeg kunne se forbedring efter et par dage! Men ved du om der bliver ved med at ske forbedring? OG ved du om deres Day serum er lige så effektiv?
Jeg kan nøjes med 1-2 dråber (!) Så kan den jo holde laaang tid og helldigvis er der så ofte 20%-25% tilbud 🙂
Godt nytår igen kære Lise. (Undskyld hvis min sidste nytårshilsen var “for meget” el.a. Går lidt i selvsving når jeg bliver for ivrig/ glad nogle gange)
Kh Anneka
Anneka: Der er ikke noget, der hedder ‘for meget’ her, og i øvrigt hvis der er nogen, det rammer bedre på end andre, så er det mig(; Der er nok for alting et max, man kan nå, men eftersom tingene går baglæng – eller fortsætter deres hærgen (; – når man slutter, så er det alene jo grund til at fortsætte. Altså for at huden kører optimalt. Så godt, der er tilbud på det gode stof med jævne mellemrum. Mht. til Day Serum, så er jeg vild med den, men det er jo EGF’en, der er den sande booster.
Tak Lise ; ) Dejligt ‘for meget’ er du.
Så vil jeg nøjes med at bruge det som et kur-produkt. Så jeg kan blive positiv overrasket hver gang!
Men jeg bruger alligevel creme og forfugt; selvom det iflg producenten ikke behøves.
God weekend (helt i hvidt sne her)
Anneka: SMIL…og tak!
Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener, men i hvert fald er det fint at bruge Bioeffect som kurprodukt. Brug den om aftenen alene, for den har det ikke godt med fedtstof. Så hvis du forfugter, så skal det være en uden f.eks. squalane, som er i Dual Moisture.
Hej Lise
Har sagt det før – du ser fantastisk ud…
YB: MER ((; Men nu er billedet jo dejligt fri for detaljer. Man kan ikke engang se, at gummistøvlerne er mere end almindeligt snavsede…
Skøn cykel og dejlig dame! Tillykke med din nye cykel, den er så <3 fin!!!
God gennemgang af nye og kendte produkter og godt med en lille spark til at bruge dem og ikke lægge alt krudt på ansigtet som man jo nemt gør (nogle af os *fløjte fløjte kikker opad*).
Har ikke haft fornøjelsen at prøve Ling hydrators, men tror de på at de er guf for huden. Et billigt alternativ med squalane og fugtstoffer som jeg prøvet er bodymisten fra Trines Wardrobe, og så en bodycreme ovenpå, som fx. en af dem du rek. Du har ret i at det er forfugter, der skal til, også på kroppen disse dage! Håber en dag at få fingre i Ling som jo alle er så glade for, forfugter de luxe, ik?
Hilsner og ønsker om en glad, forfugtet og lys vinterdag fûr alle!
HeLene: I hvert fald en skøn cykel….damen er noget anstrengt (;
Der er en uendelighed af fine bodyprodukter, de viste er at betragte som eksempler på produkter med de nødvendige kvaliteter og så har jeg selv oplevet, at de virker. Og tro mig, du ville også forelske dig i den Body Hydrator. Bortset fra det, så har Helle Thorup p.t. 40% på Feeling Calm (eller Warm) Hydrator – de indeholder ikke hyaluron men glycerin og Aloe vera samt andre hudgode ingredienser til nu 317 kr. for 240 ml
Tillykke med din cykel. Rigtigt sødt og friskt foto. 🙂
Rigtig Godt Nytår !
Jeg ser frem til endnu et spændende, inspirerende og lærerigt år. 🙂
Kirsten V: Tusind tak for søde ord (:
Ej, hvor er du bare heldig at vinde lige den cykel. Den klær dig, og ja sadlen skal op 😉 Jeg har forsøgt at vinde den cykel mange gange, og nu håber jeg det røde undertøj fra nytåret hjælpe mig i 2016 😉
Beauté Pacifique Paradoxe har jeg købt mig og den er effektiv. Den holder min hud fugtet hele dagen og jeg drysser ikke når jeg tager strømperne af. Virkelig lækker.
Helle Rick: Ja, tænk, at jeg satte mig på stolen med nøglen. Jeg ville skynde mig at få lavet foto til facebook, så jeg kunne sige tak til Juhldal, og det var først, da jeg cyklede rundt med bøjede ben (det var tungt), at jeg for alvor blev opmærksom, at sadlen skulle op, så jeg kunne trampe (;
Med Paradoxe lavede Flemming Christensen endnu et fantastisk produkt.
ps. fed cykel.
Rie Dyrnes: Jep, og et fantastisk held. Min mand var mest imponeret over, at den har en Brooks sadel…det er sådan noget mænd går op i (;
Den sæbe og lotion er straks bestilt :O)
Line L: Juhldal er et rigtig godt køb – til hele familien. Og yes, et varmt bad er velsignet, når det er koldt, og man står der gerne længe – eller bliver siddende længe, hvis man er heldig at have kar.
Vi har så stor opmærksomhed på ansigt og pleje at vi ofte glemmer kroppen. Selv er jeg vild med olier og balms der kan være fede som olier. Bruger det kun efter badet ellers trænger det ikke ind i huden. Men jeg kan altså ikke undvære et dagligt bad…..
Den wonderlotion, ja og sæben, skal jeg da have fingre i.