Jeg kan rigtig godt forstå Tim Schyberg. At han simpelt hen var nødt til at skrive en bog om sit arbejde med at udvikle Beauty of North, den seneste hudplejeserie hos Tromborg. Og Tim, som er biokemiker, kan ikke være mere Tromborg, han er simpelt hen gift med kvinden og makeupartisten Marianne Tromborg, der startede det hele sammen med vennen og fotografen Michael Wendt. Så er det på plads. Men hvad er det Tim Schyberg måtte fortælle i en hel bog med masser af begejstring, bionørd og svære ord?
Schyberg skriver en masse om peptider og enzymer, samtaleproteiner og tidsproteiner, biovektorer og vækstfaktorer og alt det andet, der holder huden i gang. For jo, den kan selv, huden er inspirator, men dagen kommer, hvor et boost fra en creme, der er skruet godt sammen, kan gøre hele forskellen på trist og træt og fast og frisk.
Schyberg skriver også skønt om planters livsblod, de essentielle olier, om vigtighed af vand, naturlige valg og ikke mindst om hjertet i denne emulsion af viden, forskning og bioaktive ingredienser – ’Wild Type’! Og hvor kan jeg naturnørd følge ham i det, han skriver om den særlige energi og næring i vilde planter. De spreder deres frø, hvor betingelserne er bedst, må klare alle udfordringer uden hjælp fra gødning eller bekæmpelse af skadevoldere. De bliver stærke. De rummer optimalt af ALT.
Above Organic kalder de disse planter hos Tromborg, og de er med til at gøre Anti-Aging Molecular Messenger Cream, Enrichment Leave On Mask og Mattifying Pore Control Cream helt særlige med hver deres signaturplanter – og kongelys fælles. Min hud har været den taknemlige tester af Molecular-cremen med 11 peptider og 45 aktive ingredienser. Det er en creme, der virkelig vil huden noget, den er fyldig af alle goderne, så det er en god idé at ”møffe” den lidt, som Marianne Tromborg kalder det. På almindelig dansk betyder det, at man skal lune/massere den lidt mellem fingrene, før man smører den på. Du kan nørdelæse videre HER.
ALT er udviklet og produceret på Tromborg’s egne laboratorier og produceret her i Danmark. Alle cremekrukker er håndgjorte og dermed er der ikke to, der er helt ens. Jeg kan tilføje, at det er noget af det mest luksuriøse, jeg har haft i hænderne, de ligner og føles som hvid marmor!
HUSK AT KIGGE IND IGEN….DER ER NEMLIG GAVER LIGE OM LIDT! Måske skulle du sikre dig altid at vide besked ved at melde dig her eller her, så får du samtidig et dagligt beautyboost.
Foto: BeautyBlog
Vesna Barbu skriver
Må sige det ser rigtigt lækkert ud jeg har det osse lidt sådan at emballagen må godt være lækker det er prikken over i’et 🙂 og så tror jeg at de fleste kvinder godt vil have en god creme som oser af luksus i form af emballage og så skal vi lille DK jo også følge med så Tromborg i hele det store udland , og tit når man ser en lækker emballage fin krukke så styrter man hen til ekspedienten for at høre nærmere om cremen så jo efter min mening så har emballage en stor og vigtig del i salget af luksus brands og Tromborg har ramt plet .Håber at jeg en dag for råd og mulighed for at prøve den ,alle de ingredienser siger mig at det må være en skøn creme .
Anne H skriver
Jeg var meget begejstret indtil jeg så prisen. Det er en kilopris på ca 50.000,- 😮 …så skal der virkelig være “krudt” i de ukrudts- / vilde planter!
Jeg beklager mit malurt i bægeret, jeg eeelsker naturlige hudpleje produkter osv, men har bare så svært ved at forstå at det kan / skal (?) være så dyrt. Uanset om det så er Chanel, YSL eller nu Tromborg.
Men hatten af for at vi kan være med i lille DK og jeg bruger flere af deres (billigere) produkter.
Lise Grosmann skriver
Jamen, jeg kan ikke være uenig Anne….og jeg har da også virkelig været på de eksklusive hylder de seneste dage, fordi det er her, de spændende historier er…. det nørdede, forskningen, som jeg altid har haft en skrive-svaghed for. Der kunne helt sikkert skæres ned på ud-prisen, hvis man skar ned på lækker emballage….men dyrt ville det stadig være, og så er spørgsmålet, om de, der trods alt har pengene til luksus, så ville købe. Det gælder jo for alle luksusbrands inden for alle kategorier. Der er sko og tasker, som har en tilsvarende svimlende læderpris. Og en ting kan vi i hvert fald være enige om, og det er at tage hatten af for, at Tromborg har udfordret det marked. Jeg ved, at de har arbejdet benhårdt og satser meget på deres “barn” (firma). Udgifterne bliver jo heller ikke mindre af, at man vælger at lægge al produktion i DK og har en knivskarp profil i forhold til bæredygtighed.
Christina Hansen skriver
Det er vist en rigtig nørdebog, Schyberg har fået skruet sammen der. Højst sandsynligt over min fatteevne, så er det jo godt, at vi har dig til at oversætte til forståeligt dansk, så alle kan være med. De 3 nye gloser ER noteret, tak. Jeg vil glæde mig på din huds vegne, den må være jublende. Selv må jeg nok nøjes med at drømme eller i gang med at spille lotto. 🙂 Jeg håber, du får den bedste weekend.
Lise Grosmann skriver
Christina: Der er unægtelig meget nørd, han har haft behov for at forklare og beskrive, ham Schyberg, og det kan man jo godt forstå efter mange timers higen og søgen og arbejde i lab. Men det er godt nok en pebret pris, som sikkert er fuldt berettiget. Og yes, min hud er hele tiden heldig. Der er mange bagsider ved det job i mediebranchen, jeg har haft i mange år, men lige test af produkter er ikke en af dem (; Tak for din dejlige kommentar og herlig weekend også til dig.
Sissel skriver
Åh, den nye Tromborg serie må jeg bare prøve en dag, når beautybudgettet kan være med. Den er med garanti pengene værd.
Lise Grosmann skriver
It is Sissel! Det er også lidt fantastisk, at et dansk mærke er så meget upfront på alle parametre inden for hudpleje.