En creme har altid været en konstellation af vand og olie. Det er jo simpelt hen det, en cremeemulsion er – dråber af olie i mest vand eller vand i mest olie, når cremen er af den ’nærende’ og særlig barrierebeskyttende slags, som f.eks. til eksemhud. Så som sådan er der ikke noget nyt i alle de nye ’oil-in’ og ’in-oil’ og ’oil&’ produkter. Og så alligevel, for dels har vi set nye mix med Biotherm Blue Therapy Serum-In-Oil som en af de første – og i min optik bedste til dato. Det er også Biotherm, der nu i maj lancerer et nyt mix med Oil & Tonic.
Oil & Tonic er lige en huddrink efter min smag, for lige så meget, jeg holder af faceoils lige så svært har jeg ved bodyoils. I hvert fald er der nogle af dem, der fedter for meget og for længe. Og på vinter-hverdagsmorgener, hvor man skal have en del tøj på uden at orke vente længe på absorberingsprocessen og ikke har tid til at massere en masse, er det noget nas. Sådan er der andre end mig, der har det, og det er til os, Biotherm har mixet Oil & Tonic med en friskende fugtfase og gode omega 3 og 6 rige olier lige til at ryste sammen, spraye på og smøre nemt ud. Antioxidanter har den også og de i Biotherm-produkter altid værende signatur-alger. 299 kr. for 100 ml
Og således værende i velvære kan man fortsætte ritualet i Biotherm-regi med Eau Fraîche, en smell-alike sommerregn, blomster og solen der altild vender tilbage. Den er den femte i rækken af de skønne Les Eaux, hvor Eau Vitaminé på trods af den nye eaux’s dejlighed stadig er min favorit. Får du lyst til at føle dig som havnymfen Filippa Hamilton, så kan du lige nu spare 176 kr. Eau Fraîche sælges nemlig nu og i de kommende uger til intropris 199 kr. for 100 ml mod 375 kr., som er vejledende pris fremover.
Helle Rick skriver
Super godt tilbud. Min krop sluger det råt og jeg er vild med duften 🙂