Det kvindepolitiske korset
Jeg kunne have undt jer alle at høre Pia Fris Laneth tage sin lytter med gennem kvindehistorien, som jo er uløseligt forbundet med politik, og flette det sammen med moden og barmens op- og nedture. Som jeg skrev i går, så har Pia Fris Laneth skrevet bogen ‘Lillys Danmarkshistorie’, som herfra er en anbefaling. Jeg lader mine noter ledsage af fotos, som jeg tog på Arbejdermuseet.
Sådan tror jeg, køkkenet må have set ud i Gravervænget, hvor jeg boede med mine forældre i en et-værelses lejlighed til jeg blev 6 år…..
Hun fortalte om et af de første kvindeoptog anført af 24 unge kvinder i hvide kjoler, der viste ankler og fødder og korsettet havde de også smidt. Men de var dog uden makeup, for det var kun for skøger. Bag de unge fulgte kvindesagens elite i sort silke, heftigt snøret og med store hatte. Det var året for kvinders stemmeret i danmark i 1915.
Jeg googlede lidt på det med stemmeret for kvinder rundt omkring i verden, og New Zealand var første land i verden, der sikrede kvinder stemmeret i 1893. Men heller ikke mænd har fået denne rettighed som nogen selvfølge. Har du tid, så scroll HER…..der er godt nok nogle benspænd for stemmeret. De syv F’er, som der står: “fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere“, og der har jo nok været nogle mænd imellem.
Da jeg var 15 år og vi flyttede til Søborg og jeg fik eget værelse fik jeg sådan et skrivebord, der også var toiletbord….det var vildt! Jeg havde ikke permanentspoler og kan heller ikke huske sådan et monstrum af en fønmaskine (;
Og alt imens kampene bølgede, så bølgede barmen fra indspærret til frigjort. Pia Fris Laneth nævnte Poirot anno 1913 – og nej, vi taler ikke Hercule – som eksempel på en designer, der slap kvindekroppen fri. Tag et kig HER på hans slanke korsetfri design.
Efter 1. verdenskrig i 20’erne fulgte charleston – tænk The Great Gatsby – med frisatte kvindekroppe i korte kjoler og kort hår med pandebånd over sortmalede øjne og røde munde. Også Chanel meldte ind og revolutionerede kvindemoden med lange bukser, sweatshirtlignende bluser i bløde stoffer. Og i den grad en parfume, der væltede verden dengang i 1921 og stadig sælger mere end andre.
2. verdenskrig ændrede alt, som krige nu gør. Kvinder fik brede skuldre i mere end én forstand, for de måtte holde samfundets hjul kørende mens mændene var i krig. Og hverken Dior’s snørede New Look i 1947 med et brusende skørt eller forsøg på at få kvinderne hjem til kødgryderne igen lykkedes. Pia Fris Laneth fortalte, at kvinder i New York smed ting efter Dior, fordi det var totalt amoralsk at bruge så mange meter stof til ét skørt i en efterkrigstid, der manglede alt.
Da min mand og jeg flyttede til Skt. Jakobs Plads på Østerbro i midten af 80’erne hang der sådan en gasmåler i køkkenet….
I 1953 holder teenagerne deres indtog ikke bare som begreb for en aldersgruppe men med egen afdeling i Magasin. Modescenen rykker fra Paris til London, og Mary Quant vender op og ned på alt. Skørterne kryber op, så de dårligt dækker numsen, og korte skørter symboliserer, at kvinder tager sig rettigheder, som Pia Fris Laneth sagde. I 1967 melder Dansk Moderåd, som det hed dengang, at bukser har overtaget kvinders klædeskab. BH’en ryger i 70’erne, hvor de røde strømper kommer på scenen.
BH’en var heller ikke synlig, da Helle Thorning-Schmidt, som overskrifterne lød “stjal opmærksomheden til Dronningens 50 års Regentjubilæum”. Iført en ganske særlig pink kjole (hvis du har glemt, hvordan den helt nøjagtig så ud, så er det bare at google ‘helle thorning kjole’). Til gengæld var hendes bryster synlige, og Pia Fris Laneth valgte at slutte sit indlæg med ord om, at de (faktisk relativt få, red.) stemmer, der lød om upassende nedringet, var et eksempel på, at kvinder ikke var sat fri (i min oversættelse).
Dresscoden ‘galla A’, der gjaldt for dronningens fest, taler kun om længden på kjolen, men mon ikke, man får indført et par linjer om andre kropsdeles synlighed. Tænk, hvad også mænd kunne finde på at løsne og åbne!
Jeg gætter på, at de fleste af jer kan huske Sikker Hansen’s tegninger fra Cirkel Kaffe især, men i min barndom var han også kunst på væggen. En fantastisk kunstner!
Jeg sidder lidt her og tænker, at det var dronningens dag og ikke en dag, hvor man som inviteret skal demonstrere noget som helst personligt. Som for eksempel at en udskæring, der viser lidt kavalergang ikke gør det for én, man må simpelt hen have fuld opmærksomhed og sætte sine bryster fri. Alle andre steder end lige der og den dag kunne det næsten være ligegyldigt og ingen ville formentlig have bemærket det eller skrevet om det. Og det var måske lige netop derfor, scenen blev sat på Dronningens store dag.
Been there done that tænker jeg lidt efter at have fået både 60’erne og 70’erne med, hvor tøj skrumpede og somme tider blev smidt. Lad os nu få fokus på noget af det vigtige, der endnu mangler. Og allermest fokus på at hjælpe de mange kvinder ude i verden, der står milevidt fra bare at have stemmeret.
Tre af Klaus Albrectsen’s tegninger fra udstillingen på Arbejdermuseet. Jeg deler flere senere af denne dygtige kunstner, der med sin tynde pen rammer hjerteskærende kendsgerninger i vores verden…
Pia Fris Laneth slutter sin bog ‘Lillys Danmarkshistorie’ med disse ord…..
God weekend ♥
♥️