Næst efter jer, så elsker jeg det her
Vi har været lidt inde på tendenser på skønhedsfronten, og jeg vender tilbage med andet, som 2024 peger i retning af. Men hvis du ikke kan vente med at læse mine sider i det Helse, der netop er udkommet, så ligger bladet gratis derude og kan læses lige så gratis HER. Jamen, er det ikke fantastisk. Gratis læsning måtte godt blive en 2024 tendens (;
I Helse er der altid viden, der overrasker mig og gør mig klogere. Jeg ved jo nok, at tandsundhed har betydning for langt mere end om vi nu beholder bisserne. Men at ‘mundhygiejne’ før en operation kan reducere risikoen for at udvikle infektioner markant og lige så risikoen for lungebetændelse, det vidste jeg ikke. Kan vi så få noget bissehjælp ind på hospitalerne. Det kan jo ligefrem være pengebesparende i den trængte økonomi, for patienter med infektion oveni operation er jo plejekrævende.
Og herunder er min fantastisk redaktør Jette Warrer Knudsen. Hun sidder med ansvaret for landets mest læste sundhedsmagasin, og hun er det venligste menneske. Spørger mig altid: Hvad vil du skrive om i næste nummer, Lise. Og brokker sig aldrig over, at det ofte bliver temmelig langt. Læs hendes leder i det nye nummer, den handler om et emne, som få tør sige ord om, nemlig at stadig flere bliver overvægtige.
Jette Warrer Knudsen er også pennen bag bladets hovedhistorie, og overskriften ramte mig. For er det ikke sådan, at livet ofte – eller ind imellem – er. Udfordringer på grænsen af, hvad man føler, man kan magte, men de kan blive den guide i livet, man havde brug for.
Og ud over mange andre fantastisk klummer og artikler, så er der også ideer til mad i Helse. Ud over denne, som jeg synes ser rigtig lækker ud, så er der også en ret med bagte rødbeder med røget makrel og grantaæble. Det lyder ski da godt, og jeg er så dårlig til at lave noget med rødbeder!
Karin Winther skriver
Helse 🙌🙏🏼
Pernille S skriver
De der bisser er bare SÅ vigtige at pleje. Udover de nævnte risici, så er dårlig tandstatus/pleje en risiko for at udvikle paradentose og hermed efterfølgende hjerte-kar sygdomme.
I operationsregi – hvor jeg befinder mig, gør jeg et stort nummer ud af at informere om de skadelige bivirkninger dårlig mundhygiejne kan medføre. Desværre oplever jeg alt for ofte gamle medborgere som bor på plejehjem, kommer med et tandsæt/tandprotese som er fyldt med madrester. SÅ uværdigt! Eller er indlagt på en overbelastet medicinsk afdeling med for få hjælpende hænder! Et er at folk med forstand og lemmer i behold ikke priorioterer deres mundpleje højt nok, men at de som ikke er istand til selv at tage vare på hygiejnen lades i stikken – det kan gøre mig SÅ vred. Vigtigt fokus du har her Lise!
Og så er det dejligt der er fri læsning af Helse 👏🏼 (og det gør ikke det fjerneste du har longskriv!)🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det med parodontose og hjertesygdomme, vidste jeg godt, men jeg anede ikke det med sammenhængen mellem operation og infektion. Gamle, som du nævner det, er jo nærliggende at tænke i, fordi de måske både er fysisk og mentalt ramt, men jeg kom også til at tænke på, om det sker, hvis man bare ikke kan komme ud af sengen og selv børste. Bvdr….mig ville de få problemer med (;
I det hele taget bliver jeg jævnligt vred over, at tandpleje ikke dækkes af vores sygesikring OG at jeg ikke synes, at tandlæger ved nok om sammenhæng med helbred i øvrigt – eller i det mindste glemmer at tjekke om on noget tyder på en kropslig sammenhæng.
Helle for Helse, som jeg synes er så fint et blad, hvor de tager utrolig mange emner op. Og endda giver liselongskriver frie hænder <3
God aften kære <3