Som I kan se på de ikoniske striber, så handler det om Bioeffect EGF, for du skal være opmærksom på to ting. Den ene spørges der ofte til, og det er:
# Kan man bruge creme over EGF serum? Lad være! Det er ikke nødvendigt og risikoen er at ødelægge/forringe effekten af de dyrt betalte dråber. Jeg ved godt, at der ofte står, at man bare skal vente fem minutter, men er det nu helt sandsynligt, at den vigtige kommunikation er gået videre inden for det tidsrum!
….men det her er også vigtigt:
# Hvis du eksfolierer med AHA eller en af de andre peelingsyrer, så skyl med vand før du bruger dit EGF serum, så hudens pH-værdi bliver neutraliseret.
Og så ikke flere ord fra mig i dag, jeg er draget til byen for at deltage i noget i disse tider så usædvanligt som et pressemøde. Men vi er fordelt over formiddagen, og jeg er kommet på mellem klokken 10:30 og 11:30. Og jeg har fået købt mundbind, for jeg skal nemlig også ud i den offentlige. Sidder og tænker, om det nogen sinde bliver det samme mellem-menneskeligt, når det her engang er overstået.
God dag til jer og husk at ønske ikoniske striber HER ♥
Kis skriver
Hej – Kort og godt – og nu er jeg spændt på om du vender tilbage med nyt efter pressekonference. Nu skal jeg bare prøve det egf-serum som altid får så god omtale! God dag – efteråret nærmer sig men er det ikke ok efter skøn sommer i august.
Bedste hilsner fra Kis
Lise Grosmann skriver
Kis: Jo, det skal nok komme drypvis med nyheder. I dag fortæller jeg lidt om noget helt særlig hudgodt, der er på vej.
Bioeffect EGF om det er til ansigt eller krop fortjener al den gode omtale, produkterne får. Jeg tror faktisk aldrig jeg har set negative kommentarer eller omtale.
Ja, det har været en utrolig august måned og efter regn – som vi trængte til – er der jo en smuk septembersensommer og efteråret. Og så vinter, der var lige lovlig længe (; Bedste hilsener også fra mig, Lise
Pernille S skriver
Jeg har en alenlang liste over alle de som skal have et kæmpe knus når dette Corona mareridt er stilnet lidt af. Førend der er en effektiv vaccine, får vi nok ikke det som bare kan minde om tidligere normale tilstande. Bliver tung om hjertet ved tanken om den verden vi giver videre til vores børn og deres børn… gid et blot er en ond drøm..? kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Du glemmer, at den amerikanske præsident har lovet, at det går over. Nej, nu skal jeg ikke ironisere, for det er alt for alvorligt ikke bare i forhold til sygdom og smittede men netop i høj grad, som du skriver børnene. Hvad er det de får printet ind i deres bevidsthed på et følsomt tidspunkt.
Jeg kunne græde, når jeg ser TV-avis og de der små starter dagen i børnehave eller skole – hvis de overhovedet kan komme der – ved en spritbeholder. Intet ligner et sjovt og godt og trygt barneliv. Vi lever i en tid, hvor vi end ikke må give hånd men går og støder albuer. Hvad tænker en lille hjerne uden livserfaring. Kh Lise
Linda Nedergaard skriver
Helt kort og så dig Lise – det er en kombination, man ikke troede var mulig ?? Men sørme jo – og endda med et tydeligt og godt budskab i forhold til de lækre og dyre EGF dråber ?
Åh – jeg forstår dine tanker, om det nogensinde bliver det samme på den anden side af Corona. Det håber jeg godt nok ? Vi kan godt tænke lidt mere over det med håndvask og hygiejne og passe på hinanden – men alt det andet – det savner jeg. Spændende hvad du var inde og høre om i dag ?
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Åh tak, kære Linda….det smil trængte jeg til <3 Ja, det er bare om at nyde læsefriheden, for det varer kun til i morgen ((;
Der var faktisk flere spændende ting, for PRkvinden havde samlet flere mærker - med god afstand og holdvist besøg af os. Det er unægtelig underligt ikke at måtte kramme, når man møder søde kolleger, man ikke har set så længe.
Og det mundbind var svedevarmt især på turen tilbage i eftermiddagsvarme. Vi sad tre mennesker i bussen og i metroen var der ikke mange flere, men da jeg gik i Netto ved hjemkomsten, stod vi tæt ved alle kølediske. Det er svært af forstå praktikken, men man gør jo, hvad man får besked på. Vi får da også et affaldsproblem, for affaldsbeholderne i byen er fulde af blå/hvidstribede mundbind.
Nå, nu fik jeg rådet lidt bod på de manglende ord i dagens post (smil). God aften lige om lidt <3
Linda Nedergaard skriver
Ja det med at kramme skønne veninder og kære kolleger – det savner jeg også meget ?? Og jeg er enig med dig i de andre betragtninger – ind imellem giver tingene ikke helt mening, men vi gør selvfølgelig, som der bliver sagt ? Også en dejlig aften til dig ?
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Jeg sad endda og talte med en kollega og ven, som var rigtig ked, og instinktet er jo i den situation, at man tager vedkommende ind til sig i et stille kram. Jeg håber ikke, det her varer meget længere, for jeg er bange for, hvad det gør ved os. Men ja, vi gør, som der bliver sagt. Tak for ord kære Linda <3
Maria L skriver
Altså, jeg bruger creme over egf-serum, men jeg venter en halv til en times tid før jeg smører. Nogen gange længere. For jeg synes nemlig også at 5 min. er lige lovlig tidligt. Jeg afrenser huden så tidligt jeg kan, og det bliver endnu nemmere nu, hvor det bliver tidligt aften.
Lise Grosmann skriver
Maria L: DET lyder langt mere fornuftigt Maria. En halv time er jo heller ikke noget problem, huden har det fugtgodt efter det serum. God idé også med rens. Hvis man har plads i budgettet kan man jo bruge deres misttoner eller essence efter rens, så huden er fugtet. Dels er de skabt til at arbejde sammen og dels er det fedtfri produkter.