….der var engang
Nu har jeg jo ikke børn og aner ikke, om de har sådan noget som skriveøvelse nu om dage. Jeg håber i hvert fald, at de ikke allerede fra en tidlig start har fingrene alt for meget kun på tastaturer.
For lige som det tyder på, at indlæring forbedres, når man læser i bøger i stedet for skærm, så har man set, at det at skrive i hånden aktiverer områder i hjernen, der har med læring og lagring af den at gøre. Læs mere HER, hvis emnet interesserer dig (der er link til yderligere læsning).
Neuroforskeren Claudia Aguirre, som jeg har nævnt flere gange i forbindelse med hendes studier af forbindelsen mellem hud og hjerne, er gået seriøst ind i det med sit nye projekt Opus Manus. Du finder forskellige indlæg HER.
Så måske…..
Jeg satte ovenstående på IG-story og regnede med at få nogle grine-emojier, det får jeg ikke, men jeg håber sandelig, at I læser mit budskab med humor men fatter pennen. Og se, hvis nu PostNord var med på det nye, så fik de hypet det her og fart på levering af breve igen. Som det er nu, så er man jo nødt til at skrive for sig selv. Og sin hjerne.
Og så et læsbart ‘GOD WEEKEND’ ♥
Hej Lise.
Jeg synes det er så trist at håndskrevne breve er fortid. En julehilsen eller lign. er ikke det samme på SMS.
Jeg er en årgang 61 og da jeg startede i skole skulle vi skrive skønskrift. Da vi fik en ny lærer skulle vi skrive formskrift. Da vi fik den 3. måtte vi selv vælge. Min skrift i dag er ikke den smukkeste men den er personlig 😊.
God weekend til dig.
Bedste hilsner
Tina
Tina: Julekort og fødselsdagskort skal være skrevet med hånden, for så føles det som om de er skrevet med hjertet. Men ud over at mange ikke gør det mere, så ved man jo heller ikke, hvor længe før, man skal sende kortet, for at ramme dagen.
Det var da komplet tåbeligt, hvordan du måtte følge et eller andet, som man ikke forstår. Jeg slag lige for formskriften, men jeg husker det godt. Man kan så sige, at den er mere læselig end min, for de unge i familien, de giver op og beder om oversættelse ((;
God weekend og <3 hilsen, Lise
Ja det er så sørgeligt at vi ikke skriver mere, det er noget af det mest personlige der findes, vores håndskrift.
Jeg gik i en skole hvor vi lavede vores bøger selv, skrev, malede og tegnede, og jeg bilder mig ind her over 50 år efter at det er årsagen til at nogle ting har lagt sig grundigt på lager et sted i knolden på mig.
Jeg har også de fineste minder med mine forældres håndskrift, elsker at ingen har den samme som deres.
God weekend derude 🙂
Sidse Pipi Nygaard Andersen: Du har så meget ret, en håndskrift er noget meget personligt selv mellem mennesker, der har gået i samme klasse og modtaget samme undervisning. Og skriften udvikler sig jo også med én livet igennem. Min skoletid var meget lig det, du beskriver. Og jeg har gemt så mange jule- og andre kort langt tilbage. Og et skrivehæfte, som bedstefar øvede i – det er så smukt, næsten kaligrafi.
Lad os håbe, at vi får brevene igen. God weekend også til dig <3