Vi snupper en reminder
OG endnu en selfie af mine fødder. Men hvordan kan det være, at de – når resten hænger og rynker – klarer tiden så egentlig rigtig pænt?
Jae, fødder er jo spærret inde det meste af tiden og mine får creme hver aften, når jeg vasker dem som en del af mit før-sove-ritual. Men lige så væsentligt er det, at de ikke er ofre for tyngdeloven, for man kan jo ikke synke dybere end fodhøjde. Som inderlår og overarme, der med tiden kan komme til at se ud som om, de forsøger at nå derned (smil).
Jeg er heldig, for jeg har ikke problemer med tyk hud på hælene. De får lidt med en pimpsten af og til og når strandturen foregår barfodet, så twister jeg lidt i sandet, som jeg har gjort så længe, jeg kan huske.
Der er dem, der fraråder, at man filer, for så bliver huden tykkere, hævdes det. Og ja, det bliver den ved med at gøre, hvis det problem, der forvolder de ekstra mange hudlag, bliver bliver ved med at være der. F.eks. tryk fra ens vægt eller fordi man står meget. Men selv minimennesker udsætter deres små fusser for stor belastning, men så er det jo godt, at naturen er en dygtig konstruktør.
PS: Sjovt, at ingen så siger, at hvis man skrubber huden i ansigtet, så bliver den tykkere
Først en nænsom saltskrub, så et vidunderligt fodbad og til slut en god fodmassage. Du har hænderne, og du vil kunne mærke taknemligheden fra dine fødder ♥
Huden på fødderne er godt forberedt på det meste, under hælene kan den blive to centimeter tyk og har dertil et system af ‘trykkamre’, som dels virker stødabsorberende og dels stabiliserende. Men vi gjorde ikke naturen nogen tjeneste ved at iføre os fodfutteraler det meste af tiden, for det forhindrer konstruktionen i at arbejde frit og kompensere for tryk og bevægelse. Så gå endelig skoløs så meget, du kan.
At vi har været beregnet til barfodsliv tyder også en ganske livlig blodforsyning i fodsålerne på. Dels skal der jo næres og fjernes affaldsstoffer også i fødderne, men det er sikkert også for at tage temperaturen i bogstaveligste forstand. Det er det, der gør Kneipp-terapi så effektiv – I ved at gå i sne eller koldt vand eller græs – og at man føler det som glødende kul, når sandet er varmt.
Hælene, som nu er kommet frem i sandalerne, ser mildt sagt ikke kønne ud, hvis de er grå og tykke og revnede, så hvis de er, hvad så? Pimpsten, sådan som jeg gør, eller scrub eller peeling med AHA eller salicylsyre eller urea/carbamid, som også fugter. Derfor er de netop ofte de ingredienser i fod/hælcremer.
Hælrevner plager mange, og det kan skyldes, at de fibre, der omgiver førnævnte trykkamre, presses ud til siden af trykket og så revner huden. Det kan også være de sandaler, man går i, der gør det – hvis de for eksempel er for små og hælen hviler på kanten af sålen.
Fodspecialister til dig med hård hud og hælrevner
Revner opstår også hyppigt med alderen. Eller hvis man har hudsygdomme som eksem eller psoriasis. Er platfodet. Eller har sukkersyge, Sjögren’s syndrom eller stofskiftesygdomme. Fortykket tør hud og hælrevner kan også være genetisk. Har man nogle af de nævnte sygdomme eller oplever man seriøse problemer med hælrevner, så er der risiko for infektion og i det hele taget kan det være en god idé at få en snak med lægen.
Men taler vi bare tyk hud som måske revner lidt i kanten, så er der mange ting, man kan gøre. Først jo få nogle af lagene af. Hygiejne er en god ting og et fodbad kan gøre underværker. Saltvand er også genialt til at blødgøre huden. Men husk, at når fødderne har været i bad, så skal de smøres godt ind. Fodsålen har ikke talgkirtler, der er bare tykke lag celler. Pst! Der behøver ikke stå fod eller fødder på cremen med mindre du har brug for en med førnævnet peelende ingredienser.
Charlotte skriver
Tak Lise 🌞Ja det er den vi kalder langemand 😅
Ja mine fødder takker mig for mine flade sko og indlæg 👍🏻👍🏻
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Hvor er vi goe’ – langemandstå (; De flade er også mine favoritter og ellers skal jeg have en ‘pude’ under trædepuden for at den ikke skal få vable. God dag kære
Karin winther skriver
Dejligt med fokus på fødder 🦶🦶 vores dejlige fødder der bær os gennem livet.
Jeg er begyndt at bruge forskellige vandresko, så jeg ikke får tryk de samme steder hver dag. Jeg kan også ha lidt tendens til tyndt lag hård hud under storetå, sikkert pga min hurtige gangart hver dag ha ha ! Nu skal jeg heldigvis i varmt sand snart, opvarmede småsten og saltvand hver morgen i en månedstid. Wow!!
Og aftenrutine med fodvask og creme bruger jeg også☺️ Cerave fodcreme og carbamid skifter jeg med. Nogengange tilsat en dråbe teetree Oil for ekstra Care !
Sikke fine fødder du har. Mine skal lige have lidt lak på negle og lidt Rudolph soldråber et par dage, inden jeg når til fotos 😂 de er godt nok lidt blegfesne endnu.
Smuuk skin sunprepare er forøvrigt helt umuligt at få fat i, så jeg måtte starte med Imedeen!! 💛💙
nanna skriver
Fedt skriv søde Lise <3 🙂 Jeg døjer seriøst med den grå farve, især med storetå er bare grå og med hårhud, heldigvis ikke rævner, men hård hud, min kæreste nussede mine fødder den anden aften og var sådan: "hvad er det skat? hård hud?", haha øv, hvor er det trælst. men jeg bruger den creme fra matas du har postet, med carbamid. 🙂 jeg synes det hjælper lidt, men når jeg går i bad er fødderne de samme.. hmm, jeg tror jeg skal gøre det lidt mere kontinuerligt og giver god mening med salicsylsyre – det tror jeg da klart jeg vil prøve! 🙂
Lise Grosmann skriver
nanna: Åh, hvor sødt at kæresten nusser fødder <3 Og han spørger jo bare af interesse og ved sikkert ikke en dyt om hård hud og hælrevner (; Og det er der jo noget at gøre ved, hvis man ikke vil have dem. Har du tænkt over, hvorfor det kommer på storetåen - er der noget, der klemmer den, så den må beskytte sig med tykkere hud?
Der er jo som regel urea/carbamid i de forskellige produkter til hård hud og så salicylsyre i nogle af dem. Har du en pimpsten? Ellers koster de ikke alverden, og så kunne du jo slibe lidt, når du er i badet. Jeg kommer lidt sæbe på og så skal den være våd.
Cosborg er jo rigtig stærke på fodprodukter i det hele taget, og så har jeg hørt meget rosende om Pudderdåserne og også Matas - til netop det med hård hud. Jeg kan ikke rigtig bidrage med personlig erfaring, fordi jeg ikke har så meget hård hud. Held og lykke med det <3
nanna skriver
Hehe ja, det var også bare en sød og sjov kommentar han kom med, men træk da hurtigt fødderne tilbage, hihi (: Nej, jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg får det på storetåen, der er ikke rævner, men bare meget hård hud. jeg må prøve lidt af det du anbefaler <3 jeg tror også jeg skal give mine fødder mere end bare en behandling – og jeg tror måske jeg har den sten du snakker om, men aldrig prøvet endnu 🙂 velplejet fødder er bare det pæneste, jeg kan se dine er pæne især med lidt neglelak 🙂
Lise Grosmann skriver
nanna: Smil, ja vi kvinder kan være meget hyper med selv uskyldige bemærkninger af den slags – og det er mænd jo også.
Du går måske en lille smule skævt, og så kommer du til at lægge ekstra tryk på den storetå. Men ja, prøv med pimpsten, når du er i badet, det tager jo ikke mange øjeblikke og du ser hurtigt, om det hjælper. Nu er lidt hård hud på storetåen jo ikke noget, der lige stikker i øjnene, men selvfølgelig er velplejede fødder dejligt, når sandaltiden begynder for alvor.
Charlotte skriver
Så fine fusser du har Lise 😊👍🏻 jeg elsker også at gå barfodet i sandet det er det eneste sted jeg kan gå med bare tæer uden det gør ondt.
selv døjer jeg med højre lang tå (hvad hedder den egentlig😄) er godt krøllet sammen og en knokel på det yderste led af tåen et minde fra mine unge dage da jeg nægtede at bruge størrelse 41 jeg ville kun gå i størrelse 40
Nu går jeg glædeligt i størrelse 41 og nyder at have plads til mine fødder
jeg har lige været hos min fodterapeut og fået pedicure og nye indlæg🤩🙌🏻🙌🏻Så nu skal der rød neglelak på til når de forhåbentlig snart skal luftes
God dag søde Lise 🌞🌹
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Tak kære <3 Sand er nok også det bedste sted, du kan træne dine fødder og dårlige tæer.....av, av! Jeg tænker, at rigtig mange af min årgang i dag lider under de spidse sko, som vi den gang døjede i. Gid alle, der i dag bruger dem meget, ville tænke på, at det kan være dyrt betalt. Sådan som du kan berette.
Er det storetå, du tænker på eller er det den midterste, som vi på hånden kalder langemand? I hvert fald lyder det som om, at dine fødder lige nu er lykkelige efter god behandling og støtte fra indlæg. God dag også til dig søde <3