Kan I klare dem en gang til? Mine fødder. For det skal handle om fødder i dag. Vores fødder er en genial konstruktion, der kan sætte enhver brokonstruktør skakmat. Selv mini-mennesker udsætter dem for stor belastning og bedre blev det nok ikke, da vi tog sko på, for så kan konstruktionen ikke arbejde frit og konpensere for tryk og bevægelse.
Vi har faktisk ganske livlig blodforsyning i fodsålerne, af mange årsager men sikkert også for at tage temperaturen i bogstaveligste forstand. Det er det, der gør Kneipp-terapi så effektiv – I ved at gå i sne eller koldt vand eller græs – og at man føler det som glødende kul, når sandet er varmt. Men det, vi skal beskæftige os med er huden og især den på hælene, som kan blive to centimeter tyk og i øvrigt har et systemet af ‘trykkamre’, som dels virker stødabsorberende og dels stabiliserende.
Hælene, som nu er kommet frem i sandalerne, ser mildt sagt ikke ser kønne ud, hvis de er grå og tykke og revnede, så hvis de er, hvad så? For de fleste af os er det gjort med en tur med filen, en pimpsten (på våd hud), en scrub eller peeling med AHA eller salicylsyre eller urea/carbamid (som også fugter). Der er dem, der fraråder fil, fordi så bliver huden tykkere. Det gør den, og det bliver den ved med at gøre, hvis det problem, der forvoldet fortykkelsen, bliver ved med at være der. Stort tryk ofte, hvis man står meget eller hvis man vejer meget (få trykabsorberende pads i skoene).
De to ting kan også føre til hælrevner, fordi de fibre, der omgiver førnævnte trykkamre presses ud til siden af trykket og så revner huden. Det kan også være de sandaler, man går i, der gør det – hvis de for eksempel er for små og hælen hviler på kanten af sålen. Revner opstår også hyppigt med alderen. Eller hvis man har hudsygdomme som eksem eller psoriasis. Er platfodet. Eller har sukkersyge, Sjögren’s syndrom eller stofskiftesygdomme. Fortykket tør hud og hælrevner kan også være genetisk. Har man nogle af de nævnte sygdomme eller oplever man seriøse problemer med hælrevner, så er der risiko for infektion og i det hele taget kan det være en god idé at få en snak med lægen.
Men taler vi bare tyk hud som måske revner lidt i kanten, så er der mange ting, man kan gøre. Først jo få nogle af lagene af. Hygiejne er en god ting og et fodbad kan gøre underværker. Saltvand er også genialt til at blødgøre huden. Og udtørre den. Pst! Twist lidt med hælene i det våde sand, det gør dem så fine. Men altså: Når fødderne har været i bad, så skal de smøres godt ind. Fodsålen har ikke talgkirtler, der er bare tykke lag celler. Der er masser af fine fodcremer på markedet, Cosborgs indeholder urea/carbamid, det er en god ingrediens at kigge efter, fordi urea jo altså både virker peelende og fugtende.
Og så er der det gamle husråd med bomuldssokker på i seng, og det holder. Og kom gerne mineralsk olier over din fodcreme, så bliver fugten tvunget til at blive derinde i de tørre hudlag, og sokkerne sikrer, at du ikke fedter sengetøjet. OBS! En af de ting, vi heller ikke har under fødderne, det er pigmentceller, så husk solcreme, hvis du ligger med sålerne opad.
Foto 1: Den ‘ skrå’ grønne fodfil er fra Matas fodserie, den anden J.A. Henckels, pimpstenen er Volcanic Foot Stone fra Xellence, scrub’en er Gentle Scrub for sensitive skin fra Avène og så er der børsten. Den er fra den lille butik, vi havde her engang, men det lykkedes mig at finde frem til dette site, hvor de har den.
Foto 2: Fodbadeolie er fra Cosborg, som har en omfattende fodserie således også hælcremen med urea/carbamid. Også Matas har en egen stribe-fodserie, der er rigtig fin, her er det Fod- og hælkur og Hælstift, som begge indeholder 25% urea/carbamid. Og endelig er det Active Exfoliating Heel Cream til hælrevner og tørre fødder fra Xellence med urea/carbamid og flere planteolier.
Og så har vi fridag igen i morgen, så vi kan komme ud og lufte de bare fødder. God dag og weekend alle sammen. HVIS ikke jeg kigger ind i morgen, men så virker nyhedsbrevet jo heldigvis. Det betyder, at der også er kontakt til mig via det lille mailsymbol ude i højre side, OG JEG MANGLER STADIG VINDERADRESSE og mobil på den HER fra Pernille Skov, Louise Olsen og Tine Borup samt Birgit R.
Anneka skriver
Jeg blev så inspireret af dine smukke og velplejede fødder så mine fik den helt store tur.
Efter bad masserede jeg dem i natron med æterisk olie (har købt 25kg natron til 217kr ?til at rense en brugt sofa jeg har købt bl.a.)
Og så spray med kildevand, serum (billig én) og fed lag creme, lidt god olie og så en frysepose på hver fod, sokker og så ellers dap, dappe rundt indtil det var helt ‘inkluderet’ – OG neglelak! ??
Jeg har prøvet nogle små runde ligtorneplastre fra Schroll mener jeg, ikke de der ned hul i midten. De opløste den nærmest.
God weekend til alle ♥(her stadig med brandsår der ikke er helet endnu ?)
?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Så fik vi lige den fineste opskrift på fodnus. Jeg tror da aldrig, jeg er stødt på natron i den forbindelse, men det kan alt fra tænder til sofa og fødder, ser vi (; Og tip til Helle om ligtorne, tak. Og GOD BEDRING med brandsåret <3
Anneka skriver
Ja 😉 jo det bruges jo også i ‘badebomber’. Der er SÅ mange anvendelsesmuligheder på nettet.
Tak ♡ Jeg har bestilt Manuka honning. Det skulle være rigtig godt til heling af sår
Lise Grosmann skriver
Anneka: Her kan jeg være med…..jep, honning er meget lægende og fugtende ((;
Annie R skriver
Dejligt med et lille indlæg om fødderne som til tider bliver lidt forsømt hos mig. Jeg prøver dog at få brugt fodfilen og matas fodserie med strømper om natten. Men jeg har lidt kigget på de peelende poser der er kommet på markedet.. Er der nogen der har erfaring med dem?
Lise Grosmann skriver
Annie R: Vi håber, der er nogen, der melder ind med fodposepeel-erfaring, for jeg har det ikke personligt på fusserne, da jeg ikke har ret meget hård hud. Jeg klarer mig med lidt fodfil på hælene i ny og næ og så creme på fødderne hver aften før jeg går i seng. Men den rutine har du jo allerede optimeret med natsokker (;
Annie Rigbolt skriver
Hm hm… Hvis jeg nu brugte creme hver aften ville det sikkert også være nok… 🙂
nanna skriver
Jeg har sådan en speciel fil fra min fodlæge, jeg synes hjælper, men får tit hård hud.
har købt for noget tid siden alle de matas hudplejeprodukter du har på billedet, er super glade for dem, synes bare ikke noget rigtig holder for good..
måske virker det kun, når man gør det. 🙂
Annette skriver
Nu har jeg modtaget 2 nyhedsbreve uden de er gået i uønsket post. Det er dejligt, jeg synes det er så fint med det nye, til lykke med det.
Du har smukke fødder, jeg kan så godt lide velplejede hænder og fødder med pæne neglebånd, hvis ikke det er i orden, synes jeg, det er lige som om, et velplejet ansigt falder lidt til jorden.
Mine bedstemødre havde knoklede arbejdshænder, der bar tydelige tegn på brug, men samtidig var hænderne velplejede og smukke.
Jeg har velplejede fødder både sommer og vinter, desværre er der kommet en forstørrelse på leddet på tæerne ved siden af storetåen, det ser ikke godt ud, og jeg ved ikke, hvorfor det er kommet. Men jeg fortsætter efter bedste evne med at pleje fødderne, så kan det vel kompensere lidt for det.
Jeg kan heller ikke, som du selv, bruge højhælede sko mere pga noget forfods nedfald, og jeg går meget uden sko, men fødderne bliver noget forkælede, for når man så skal have et par ordentlige sko på, tror fødderne, de er i spændetrøje.
Lise Grosmann skriver
Annette: Den lykkeligste er nok mig, for tænk hvis I blev så trætte af fejlfunktion, at I blev væk, så kunne jeg sidde her og skrive til mig selv (;
Du har helt ret i det med velplejede fødder, men ikke desto mindre er det ikke sådan det altid er. Jeg synes, at jeg ser rigtig mange usoignerede fødder og grå tykke hæle. At leddene bliver tykkere på fingre og tæer rammer mange af os med alderen lige som det med forfoden, fordi buen/vristen ikke er så hvælvet mere. Men bare det kan gå. Og dine bliver endda sluppet fri – sikker et liv, de har dine fusser.
Helle Rick skriver
Jeg har HAPPY FEET, endelig kom de ud af støvler og direkte ned i sandalerne. Uha, det er dejligt. Jeg har desværre en bred plade og en træls ligtorn der i ny og næ dukker op på min lilletå. Av! Næste gang skal der en specialist til for alt det jeg selv har prøvet, har ike fjernet den. Bred fod str. 42, så er der ikke meget at vælge i mellem :-O
Rigtig god forlænget weekend til alle og nyd det skønne vejr. Hvem hvem om sommeren falder i maj.
Lise Grosmann skriver
Helle RIck: Direkte ned i sandalerne også her, men det kom jo også pludseligt det forår, og som du skriver, hvem ved, om det er sommeren, vi har nu.
Jeg har også af og til forsøgt mig med ligtorn, men jeg giver dig ret, det er nok bedst at overlade det til fagfolk.
PS: Det er godt at have en fod af en vis størrelse, når man er høj som dig – der skal være lidt ombuk. I øvrigt synes jeg, at alle unge i dag i ret store fødder i forhold til da jeg var ung, hvor str. 36 var helt almindeligt.
Anne Mette K skriver
Åh ja de kære fødder ? Jeg føler mig nu ok heldig med mine, det største problem for mig er faktisk hvis jeg har været god til at pleje dem, så kan jeg ikke altid holde skoene på dem. Jeg sveder dem ikke men huden bliver alt for blød og glat, helt umuligt er feks sneakers med strømper, der kan jeg ikke holde skoene på. Og det giver vabler, det har jeg altid bakset voldsomt med, jeg tror jeg har forsøgt mig med samtlige produkter uden held. Men derudover så er jeg glad ? God fridag, miniferie for os der heldige ☀️
Lise Grosmann skriver
Anne Mette K: Interessant og yderst generende da også. Måske fordi der ofte er mineralsk olie i netop fodcremer, og det er for meget for din hud. Prøv med din creme til ansigtet, det kan være, den absorberes hurtigere, så er du da blevet klogere på problemet. God aften og miniferie/weekend også til dig
Tini Tina skriver
Ha ha sjovt du nævner sol creme under fødderne. Det lærte jeg på den ekstrem hårde måde på en tur til Indien engang da jeg lå og småsov i skyggen. Undtagen fødderne. De var ødelagte resten af turen.
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Ja, det er rædselsfuldt, men godt, at du bekender, så ingen tror, jeg er ude på overdrevet.
Yvonne Ljungstrøm skriver
Sidder netop nu og kigger på mine fødder og at de trænger til en omgang
Indn sommersandalerne skal på og så dukker der en mail frem vedr:
gode produkter til fødderne, så nu er det bare om at komme igang ,
torden eller ej ??????
Fortsat god dag
Lise Grosmann skriver
Yvonne Ljungstrøm: Perfekt timet <3 Den der torden, den er I flere, der holder fast i, jeg ser ikke noget grå himmel, men så kommer det måske i nat. God aften
Sidsel skriver
Åh ja, fødderne er så vigtige! Det går mere og mere op for mig med alderen, og efter desværre en del skavanker med netop fødderne, hvor vigtigt det er at pleje dem, og hvor stor betydning det egentlig har at kunne “stole” på sunde fødder. Og med det sagt, er det vist tid til at sætte kryds i kalenderen for både fodbad og besøg hos fodterapeut 🙂
Og så bare sådan lige som sidebemærkning….så siger du endelig, endelig, endelig bare til hvis der er brug for nogen til at overtage gavepræmierne, ik? Hehe 😉
Håber det bliver en dejlig fridag med skønt vejr…og at de tordenskyer jeg hørte om, først kommer seeeent om aftenen 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Ja, for pokker vi vil jo gerne have, at de skal bære os gennem heeeele livet, og det er ikke en selvfølge kan man ofte se. Jeg er så heldig med mine fødder, at de ikke rigtig volder problemer andet end at de ikke kan gå i stiletter, og det er nok noget nedsunket fodrodsben, som er til at leve med. Så jeg sparer fodterapeuten men hiver problemerne hjem med håret ((;
Ved du hvad Sidsel, jeg bliver lidt ked af det hver gang nogen har givet bloggen så flotte gaver, at vindere ikke melder sig. Hvorfor lægger man så kommentar, det er jo bare at kigge ind på den dag, der står. Nå, men nu har der unægtelig været problemer med nyhedsbrev og mail, så det kan jo være det. Men ellers…..ja, så trækker jeg om (;
Tordenskyer….nix bliv væk!!!
Sidsel skriver
Åh ja, når det ikke er fødderne, er det håret eller noget helt tredje 😉 Heldigt at der dog findes produkter og eksperter der kan hjælpe med meget af det – og så dig til at inspirere, informere, gøre klogere, og også gladere af alle dine dejlige billeder og små solskinsstrejf af påmindelser om at se og nyde blomsterne og solen og alt det andet dejlige 🙂
Håber (eller….på en måde hehe) at vinderne har meldt sig nu. For ja, det er fine sager der bliver givet til og fra din skønne blog, og der er jo vel også lidt arbejde i det. Jeg tænker også at det må være ærgerligt hvis man for sent tjekker ind og opdager at man havde vundet…
Der kom vist ikke så meget torden til Kbh, så var det i hvert fald mens jeg sov sødt. Men lidt luftigere og friskere er det dog i dag.. Håber der er varmt vejr igen i morgen, hvor jeg skal nyde kolde øl med gode veninder 🙂
Skøn weekend ønskes til dig:)
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Ja, der skal nok melde sig noget, men vi går vel også mere op i det end for 2-3 generationer siden, hvor man nok mere affandt sig. Men der var jo heller ikke nogen beautyspacere o.a. inklusive Deres ydmyge (; Da jeg begyndte at skrive skønhed til ALT for damerne for snart mange år siden var det et helt nyt stofområde.
Og ja, både dem, der skal sende gaverne og da også mig, der skriver om dem, har noget arbejde i forbindelse med en konkurrence. Der mangler stadig to her og sjovt nok til den store Esse-præmie med bog. Jeg ville da være spændt, hvis jeg havde lagt kommentar. Men der har jo været problemer med både nyhedsbrev og mail i det hele taget.
Den torden sprang også min del af Odsherred over, her blev gråt men ingen brag. Og jeg er sikker på, at du får sol til de kolde øller, lyder hyggeligt. Og tusind tak for dine søde ord om mine billedepåmindelser, men det er jo helt vidunderligt derude. God wekend kære