Sæsonen er i gang og ozonlaget er oven i købet særlig tyndt læste jeg forleden. Solcreme er altså et must. Den indeholder som bekendt filtre af enten absorberende eller reflekterende slags. De beskytter huden mod uva- og uvb-stråler. Men de plejer ikke huden, det er hudfremmede stoffer. Og derfor skal de effektivt af, når de har udført deres job i løbet af dagen.
Jeg ved, at mange går over til mere vandige rensemetoder om sommeren, fordi de ikke bruger makeupcreme længere, men hvis man bruger solcreme, så vil jeg foreslå, at man bliver ved den cremede rens. For selv om sæbeagtige stoffer emulgerer fedt op – og filtrene er jo i en cremebase – så er olie bedst til at opløse olie.
En rensebalm, renseolie eller renselotion. Og frygt ikke, at der skal skintonic med alkohol til at fjerne dem (og det kunne vi jo ikke finde på at bruge), de emulgeres op med vand. Det er nemt, det er blidt ved huden og det snupper filtre, makeup, forureningspartikler. Og straks efter rens og håndklædedupning mens huden stadig er fugtig, så skal toner trykkes/varmes ind i huden med håndfladerne.
Jeg kender en del, der står foran et større renseritual i aften, når Danish Beauty Award slutter og makeupstylisterne anstrengelser skal af. Men foreløbig god fest til alle og held og lykke til dem, der lige nu krydser fingre for at gå fra nomineret til vinder.
Jeg bliver her og passer et par små hunde, som ankommer om nogle timer. GOD weekend til jer ♥♥
FOTO:
Læs om Evolve Gentle Cleansing Melt HER – S5 Skincare Nourish Cleanser HER – Aurelia Miracle Cleanser, Estée Lauder Advanced Night Micro Cleansing Balm og mere om rens HER – Jurlique renseserie HER
Pernille S skriver
God viden du viderebringer mht afrensning af solcreme! Jeg har en tendens til kun at bruge Bioderma og/eller sæberens.
God weekend med vovserne!
Nu får vores haver tiltrængt vand. Hurra!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Micellar kan jo også, men den mere cremede rens mener jeg er bedre. Og vi kører med vovser (; og derfor er jeg ikke kommet ‘på’ før nu. Og dejligt med regn og nu blå himmel, så nu skal jeg ud og plante i lidt mindre tør jord. God weekend <3
Anneka skriver
God weekend kære Lise og små vovser! ? Hvor lyder det skønt
Lise Grosmann skriver
Anneka: Tak kære, de er lige ankommet. Det er to gamle hundepiger, en lille foxterrier, som er næsten blind, og en dansk/svensk gårdhund som ikke går så godt. Sådan er det at blive gammel, men de er glade og vilde med mad, og så har de det nok godt. Jeg hygger mig nu, hvor jeg ikke har egen vovse mere. I går kom naboens kat forbi og smed sig lidt i sofaen, så jeg er en rigtig på kæledyrsnasser (; God weekend <3
Anneka skriver
De lyder til at være rigtig gode venner med Storm P’s ‘Grog’ 🙂 De elskede dyr! ❤
Min nabos kat havde det også med at komme forbi og føle sig (usædvanlig (!) godt hjemme. Ku virkelig ha sådan et ” kan man da ikke ha sin sofa i fred?” -blik, medmindre den var sulten selvfølgelig;)
Lise Grosmann skriver
Anneka: Smil….(;
Det er jo lidt synd for den lille ruhårede, der går ind i mangt og meget, men så må hun lige styres på ret kurs og så længe de er glade, så synes jeg ikke der er grund til at tænke i aflivning – hvilket ejeren heller ikke gør.
Missen er den, der slog sig ned her som mager stor killing forladt i et sommerhusområde, men det gik jo ikke, for han slog til Nikko’s snude. Heldigvis kunne naboen have ham. Det mærkeligt var – som jeg vist også underholdt om – at da Nikko var væk, kom han kort efter en aften og lagde sig ved mine ben, som Nikko plejede. Og den trøst mener han så åbenbart berettiger ham til ophold i sofaen – og du har helt ret, det er med det der ‘kan man ikke ha’ sin sofa i fred’ blik.
God weekend <3