Så er du godt på vej til well aging
I har jo for længst opdaget, at udtrykket anti aging er dårlig skønskriverstil, fordi man kan opfatte det som ‘imod at blive gammel’, som jo er noget, man skal være taknemlig over. Udtrykket anvendes nu hyppigt inden for videnskabelige skriverier, fordi forskningen jo går på, hvad der kan ‘gå imod aldring’, altså forhale processen for helbred og hud. Hvorom alting er, så er well aging det nye udtryk, vi skal til at bruge.
Og hvordan gør man så det? Well age’er! Lad os nu forudsætte, at man er så heldig, at man ikke står med sygdom i sit liv, genetiske dispositioner eller andet, der kan påvirke ens aldring uden om ens egen-indflydelse, så er det jo forholdsvis enkelt. I princippet.
Men meget viser, at det ikke gælder i virkelighedens verden, og den bliver stadig sværere at navigere i, fordi der er et kaos af informationer. Mest fejlinformation. Ofte om ekstremer.
Mad er næring og energi, og det er information til vores celler. Man kan jo så lave sig nogle billeder af, om well aging informationen kommer bedst fra grøntafdelingen eller salte Dumplings fra fryseren, som jeg kan læse HER er et hit hos unge. Men billeder af mad påvirker lysten hos os alle og har fået Hjerteforeningen til at råbe vagt i gevær om, at det er årsag til, at rigtig meget fedt-, salt- og sukkerholdig mad havner på tallerkenen.
Hud får som bekendt som andre af vores organer sin næring fra det vi spiser via blodbanen og afleverer sine affaldsstoffer til samme blodbane. Men selv om hudpleje ikke er næring, som det ofte skrives, så kan det i den grad være information. En hjælp til energi og forbedring. Om informationen modtages, bliver læst og effektueret i handling, det afhænger af om der er ledig kapacitet. Eller om cellerne er i stress og evigheds-inflammation.
Og så kommer vi til overskriften, for den enkle sandhed er, at kun celler, der er hinanden nær i en sund intakt barriere, kan kommunikere korrekt. Der skal være vand i hudbassinet, og det bliver der kun, vandet/fugten, hvis der er sammenhæng. Derfor skal hud være som et tæt murværk, og det murværk skal have et tag. Og det tag skal have en problemafvisende overflade = intakt mikrobiom.
Det, du kan bidrage med er først og fremmest at skabe ro, så hudens celler kan gøre det, de nu engang er bedst til. Og de bliver ikke bedre af konstant at være i reparationsparathed på grund af eksfoliering og nålerulleri eller hvad man nu kan finde på i fejlopfattelse af forbedring. Alt for meget af det, vi byder vores hud, ødelægger dens basale konstruktion og hele forudsætningen for at kommunikere forbedring.
Kig lige på grafikken herover (undskylder dårligt foto), hvor man ser en celles forandring fra den sendes opad fra det lag i huden, hvor celledeling sker, og ændrer form (og indhold) og til slut mister sin cellekerne. Og bemærk, at der står ‘sekretion af lipider i intercellulærrummet’. Cellerne afgiver noget vitalt, før de slutter flade og forhornede og tæt sammenbundne af det, man ofte ser omtalt som mørtel mellem mursten. Den mørtel består bl.a. af ceramider, og du får ceramid-forklaring HER.
En dynamisk struktur, der gør vores hud næsten 100% vandtæt og sikrer, at det, der skal blive dernede, bliver der, og det, der ikke skal ind, det bliver holdt ude. Og så dødt, vi end betragter dette keratinlag af tæt sammenkittede celler øverst på huden, så udskiller cellerne defensiner, peptider, der er aktive mod problemforvoldende mikroorganismer og en vigtig del af immunforsvarets straks reaktion og heling.
Foto: Biotherm er stærke på ceramider i flere konsistenser fra den lette geltype-creme til den mere barrieretrøstende konsistens
Og SÅ er man godt på vej mod en well-aging fremtid med god daglig cellesnak fra de superingredienser, der er så mange af i dag. Ingredienser, der er gjort snakkesalige via bio-teknologi. Som også sparer naturressourcer. Vi nærmer os en peptidsnak!
Og så lige i dagens anledning ♥
For 8. juni er som I sikkert ved WorldOceanDay og ikke mange markerer sig stærkere som havbeskyttere end Biotherm. Forleden var der The Ocean Race i Aarhus med deltagelse af Biotherm
Det var noget af et longskriv i dag med mange links, men skulle du have mere tid og lyst og brænder du som mig for et hav fuldt af liv, så lyt/se med her, når min heltinde Sylvia Earle, Mission Blue fortæller. Mission Blue er støttet af Biotherm, og Sylvia Earle er også formand i Biotherm Water Lover Community. Jeg skrev om denne fantastisk kvinde HER.
Maj-Britt skriver
Noget af det tungeste og ikke mindst allervigtigste om huden formidlet så eminent. Tusind tak Lise 🥰
Lise Grosmann skriver
Maj-Britt: Du skulle bare vide, hvor dine ord trøster og luner, for jeg synes, det var så meget for langt. TAK kære <3