Ikke bare vil økonomien have det godt med de her produkter, endnu vigtigere er hvert eneste af dem formuleret med stort hensyn til beskyttelse af huden der, hvor vi har meget af den, nemlig på kroppen. Men bortset fra det, så kan flere af dem også anvendes i ansigtet.
De to forreste er til brug i badet og kan ligeledes anvendes i ansigtet: A-Derma Exomega Control Emolient Shower Oil er formuleret så den også kan anvendes til små børn med atopisk hud. Den indeholder foruden olier også glycerin og emulgerer let skummende op på huden. En af ingredienserne er A-Derma’s berømmede Rhealba huddulmende havrekim (havre har positiv indflydelse på mikrobiomet). Fås i refill med 500 ml * CeraVe Foaming Cleanser har opskriften på barrierebeskyttelse med sine 3 ceramider, cholesterol samt hyaluronsyre, glycerin, propanediol og niacinamid. Uden parfume.
I kurven ses: Aveeno Daily Moisturisen Creamy Oil, som en en skøn fusionfølelse af olie og lotion i ét. Olien er mandelolie, men der ses også seriens signaturingrediens, havrekimssolie, som virker præbiotisk, som det hedder, når en ingrediens støtter de gode bakterier på huden. * Derma Knowlogy MD31 Body Lotion udviklet af hudlæge Uffe Koppelhus til normal og tør hud med få ingredienser – herunder sheasmør, glycerin og allantoin og med hudafstemt pH-værdi. Uden parfume og certificeret AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic.
Skriv et svar