Aquaporiner – cellens vandrør

I 2003 vandt en mand ved navn Peter Agre Nobel-prisen i kemi for sin opdagelse af aquaporiner. Lidet kunne manden vide, at denne opdagelse ville blive inspiration for udvikling af effektive fugtcremer.  Han kaldte aquaporiner for “cellens vandrør”, fordi de på organiseret vis regulerer vandtransport ind i cellerne via kanaler. Tidligere mente man, at vand bare sivede gennem cellens membran styret af det osmotiske tryk – som meget forenklet beskrevet går ud på udligning af koncentrationsforskel på væske på den ene og den anden side af en membran. Det er også delvist rigtigt, men Agre fandt ikke teorien god nok til at forklare den hurtige strøm af vand i visse celler. Og her er det så, det blev et wakeup-call for hudplejeindustrien, for man kan nemlig stimulere til dannelsen af flere vandkanaler og dermed tanke mere fugt på huden. Men man har også store forventninger til aquaporiners potentiale inden for medicinen, og i øvrigt findes disse naturens vandrør også i planters cellemembraner. Moder natur er stadig i førertrøjen.