Jeg tør næsten vædde på, at I alle kender Dr. Lipp Original Nipple Balm for Lips!? Kultprodukt med lanolin eller wool wax, altså fedtstof fra fåreuld, som bestemt ikke passer ind i vegan-trenden men ligner fedtstoffer i vores egen hud. Naturen er som bekendt en stor genbruger og virker gør det. I øvrigt er der tale om ‘medical grade’ lanolin og dermed det renest mulige. Og det er så det, der er….ikke andet. Hvis du er Dr. Lipp nipplefant, så kan jeg måske være heldig at overraske dig glædeligt med, at der er kommer noget så sjældent som et nyt produkt i serien. Lip Tints er første nyhed fra den kant i 14 år. Læs om dem HER
Skønt nyt! Jeg elsker den orginale, men bruger også fra andre brands fx den sephora har som hedder lanolips. Bruger et tykt lag hver aften og det har været det bedste for mine læber, som i stort set aldrig tørrer ud længere. Det er dog meget klistret så det er ikke for alle, men efter jeg fået vanen kan jeg ikke være uden, den er også god til tør hud og rifter. Andre i familien sværger til pudderdåsernes alt i en salve, som er lidt lettere men også peeler lidt med salicylsyre hvis man har sprukne læber. Det har jeg 7-9-13 ikke længere efter jeg mødte dr lipp og lanolin, og for mig er det ikke et problem at det ikke er vegan. Så fint at de nye har naturlige pigmenter fra mine yndlingsgrøntsager og bær også, de må tjekkes ud! Der var det her mærke for et par år siden, tror det hedder 100% pure, hvor alt var naturlig og de også lavede make-up af frugt og bær pigmenter, men har jeg ikke set det i lang tid.
@leafysmoothie: HURRA for Dr. Lipp og lanolin. Jeg husker min tid som kosmetologelev, hvor vi behandlede med lanolin. Opvarmede cremen og gav massage i den. Man kan ikke sige, at huden blev makeupklar men i den grad blød og fin. Sjovt som ting vender tilbage. Og tak for de mange inputs og tips, du er en nørd <3