Jeg har et par tips og et par formaninger
‘Fugttyve’ er ordtyveri fra @beautyspace, hun kan bare det der med at strikke sjove ord, hende Anette, og i #beautyspacetalks kan du høre hende fortælle om netop det, der stripper huden for det vand, den skal have i overfladen for at have det godt og være barriererobust.
Nu vil jeg så tale de svages sag, og det er jo ofte dem, der er flest af. Således har vi også mest hud på kroppen. JAMEN, alene at være så tæt på alt det tøj. Tekstiler, der måske ikke altid er sund-for-hud. Og i hvert fald gnider dagen lang. Hvem har brug for skrubberemedier, der er ikke en død celle tilbage, når dagen slutter og resten fodrer vi støvmiderne med i sengen (bvdr…det billede er ikke rart – men sandt).
Lad os få formaningen overstået: TÆNK nu virkelig seriøst over det med at bade hver dag (hudlægerne siger højst hver anden). Og over det med skrubbebørster og- handsker og -cremer. Det er ikke sikkert, det bliver bedre, fordi du fjerner de yderste, ‘de gamle’. Faktisk bliver din hudbarriere svagere selv om du synes, den bliver pænere og glattere. Den er også mere udsat. For fugttyve. Og for invasion af fjendtligt småskidt i stedet for det beskyttende mikrobiom du fjerner.
Og når du så bader, så tænk over, OM det nu er nødvendigt at vaske al huden. Kan det varme vand og en klud eventuelt ikke gøre det. Hvis du vasker, så vælg noget af det hudhensyntagende – som de tre eksempler på foto uden SLS men tværtimod med indhold, der giver noget igen.
Lad os sætte stemningen og huske det med hænder og hud og hjerne. Strømmen af velværehormoner. Jeg tror, vi er enige om, at den her duo fra [Comfort Zone] er ♥ Det er jo også dem, der sammen med neuroforskeren Claudia Aguirre har lavet meget af denne forskning om sammenhængen mellem hjernen og resten af os. Genopfrisk fakta HER
Og så et par remindere….
Som I ved, så overgås duften af rose i Jurlique ifølge min næse kun af den ægte vare, og hvorfor fortalte jeg HER, det er i det hele taget den skønneste bodycreme for alle jer, der synes, at duft forhøjer nydelsen. Jeg ved ikke, om nogen af jer har fulgt tidligere opfordringer og har prøvet Environ body derma-lac lotion, ellers her yderligere en anbefaling. Den indeholder ret få ingredienser herunder stærke fugtere helt øverst på ingredienslisten – glycerin og urea blandt andet – og så indeholder den mælkesyre, som vi jo normalt tænker ind i peelings til ansigtet. SÅ vil du gerne se nye celler, så foretræk derma-lac frem for skrub. I øvrigt bliver huden utrolig langtidsholdbart fugtig, kan jeg fortælle.
En bodylotion, der lister multitalentet niacinamid (B3) som nr to på ingredienslisten er ikke helt almindelig. Ecooking Bodylotion er da også i det hele taget ualmindelig god med masser af fugttyv-politi OG en god pumpe. Juhldal PSO SpecialCreme No 14 indeholder som flere andre produkter fra det dygtige danske firma stoffet bromelin. Det giver en let peeling og er antiinflammatorisk. Og så indeholder den foruden mange andre hudgoder også squalane, som er barriereekspert kendt fra vores eget hudtalg. Det er en perfekt bodycreme til trist tør vinterhud!
Og så lidt kulør til hylden, tre produkter, jeg ikke har nævnt tidligere. AiiA er ny, jeg skrev om produkterne og filosofien HER Body Care Serum er som ‘serum’ antyder et letflydende produkt. Som du ikke lige kan se på foto, så er den sikkerhedscertificeret, kan man vel godt kalde det, når der er både AllergyCertified, Svanemærket og Ecocert. Læs mere HER
True North er en dansk serie udviklet på baggrund af tusindvis af scanninger lige som man lave en personlig hudanalyse med True North Skin Coach – læs om det HER Jeg kan supplere med min egen oplevelse af Moisturizing Body Lotion 8.1, som et rigtig dejligt produkt med masser af fugtforstærkning og -beskyttelse.
Og så i bodyforbindelse et spændende produkt, Paula’s Choice Skin-Smoothing Retinol Body Treatment. For det er jo hyppigst i forbindelse med hud/ansigtspleje, at vi ser celleboosteren retinol. Altså en velegnet bodysmøre til den pigmentplettede og solskadekreppede hud. Skin-Smoothing Retinol Body Treatment er en rigtig skøn bodycreme, og mig generer det ikke, at der er silikone i. Og det er der, for Paula Begoun har en helt særlig holdning til det stuff.
@leafysmoothie skriver
God læsning og smukke billeder! Tak! Kh, Helene
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Tusind tak kære <3<3 <3
HanneTS skriver
Kære Lise.
Apropos fugt: har du set, at Mikaka Skincare er kommet med to nye sera? Jeg har ikke selv prøvet dem endnu, men de lyder godt nok lækre!
Jeg linker til den ene her. Du kan finde dens “søster” til problemhud på deres hjemmeside.
https://www.mikaka.dk/produkt/serum-oil-high-vitality-30-ml/
Kh. Hanne
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Jeg må kigge lidt nærmere, tak for at fortælle kære. Kh Lise
Carina C skriver
– Selv Paula har jo lov til at skifte mening,( især da hun begyndte at putte silikone i sine egne produkter), men den indgrediens er jo svær at udgå efterhånden,… Jeg kan bare ikke tåle for meget af det “stuff”, og slår ud som en teenager, når der er for silikone meget i hudplejen.
Tak for advarsen om over-exfoliering! Der er så mange “Glow”og “AHA”-produkter, der lokker med deres friske glød. Det er bestemt stoft til eftertanke, – for “fortyndere” og “fugttyve” lyder bestemt ikke som den bedste hudpleje i en tid med klimaskift, radiatovarme osv.
Jeg har efterhånden set flere brands, der er begyndt at lave fine produkter med probiotika (f.eks. Lancomes nye serum og AURELIA), men Esse har formået at holde bakterierne i live i deres serum, og aktiverer dem ved kontakt med vand. Prisforskellen taget i betragtning, ser det jo ud til, det gør det en stor forskel? – Måske Lise kan hjælpe her?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Ja, kampen mod silikone er ikke vundet over night (; I denne body føler jeg ikke, at det er noget problem selv om jeg somme tider synes, at der kan være så meget – eller typer måske – som gør produktet nærmest plastikagtigt.
Helt seriøst, så er der jo ikke mange døde hudceller, der overlevet tøjs gnubben og bad med efterfølgende håndklædetørring. UD OVER, at der faktisk er en konstant enzymaktivitet, der løsner døde hudceller. Man kan meget vel øge risikoen for utætheder og irritation.
Esse – og danske Bak Skincare (+ Mother Dirt) – er alene om levende bakterier, og de er ikke sammenlignelige med andre typer så meget de end kalder sig probiotiske. Men de kan have glimrende hudplejeegenskaber og gøre det lettere at være ‘de gode’ mellem ‘de onde’.
Produkter med levende bakterier er oliebase, fordi vand aktiverer bakterierne og påkrævet konservering ville slå dem ihjel. Så det er ikke bare lige….(;
Hvis du scroller lidt her, så får du en forklaring på forskellen på de forskellige ‘probiotika’, som ikke alle er det sådan helt korrekt https://www.esseskincare.com/da/hvorfor-probiotik/
Carina C skriver
Kære Lise. Mange tak for hjælpen! Det lyder bestemt ikke »bare sådan lige« at holde bakterierne i live, men jeg forestiller mig, de levnede bedre kan udrette mere, og evt. “samarbejde” med hudens egne bakterier, – forskellen lyder stor, selvom de døde også har gode hudplejeegenskaber. Jeg ved Esse var de første til at lave dem, så det vil jeg læse lidt mere om, inden jeg køber flere probiologiske produkter..
Jeg vil helst undvære silikone i hudpleje, det fylder ofte alt for meget. Jeg ved godt, du skriver om en bodylotion, men det er selvfølgelig hovedet, jeg får bumser i, hvis der er for meget silikone i cremen. Jeg prøver at undgå det ved at læse på indgredienslisten, men kært barn har efterhånden fået mange navne…..;o)
Lise Grosmann skriver
Carina C: Nej, det er en svær øvelse at lave hudpleje med levende bakterier som jo helst skal holde sig levende et stykke tid. Men selvfølgelig har produktet ikke samme næsten-evigheds-levetid, som et produkt med konservering. Og slet ikke efter åbning. Kølig og tør opbevaring er selvfølgelig også vigtigere.
Men ja, som du selv er inde på, levende bakterier kan kolonisere og dermed udkonkurrere skadelige bakterier på huden og bidrage til en sund hudbarriere sammen med de oprindelig gode indbyggere.
Jeg bliver da heller ikke begejstret, når jeg ser -cone og -xane på ingredienslisten af min creme, men nogen er bedre til at formulere det ind til fordel end andre. God dag kære
Lene skriver
Kære Lise, måske en smule off topic, men jeg er interesseret i serum til ansigtet med probiotika, altså med levende mælkesyrebakterier. Der findes vist kun Esse, men læste om det danske firma, Bak skincare, og så vidt jeg kunne forstå, også med levende mælkesyrebakterier. Prisen er bare en helt anden end den for Esse, så er det lige så godt? Ved du noget om det?
På forhånd tak.
Lise Grosmann skriver
Lene: Kære Lene, intet er off topic her, men du må undskylde, at jeg er lidt sent på den med at svare dig. Esse og danske Bak Skincare har levende bakterier fælles, men de er alligevel ikke helt sammenlignelige.
Bak Skincare har ud fra en gevaldig masse mælkesyrebakterier udvalgt en særlig stamme og patenteret denne Lactobacillus plantarum LB244R. Netop den er særlig effektiv mod en hudbakterie, som vi alle kan komme til at huse alt for godt, gul stafylokok. Men produkterne har også en generelt balancerende effekt og styrker hudens immunforsvar og barriere i det hele taget. Blandt andet ved at stabilisere pH i et mikrobiom-gunstigt niveau på 4.5. Men jeg synes, du skal give dig tid til at læse om al deres spændende forskning – og produkterne, så jeg indsætter link herunder (du kan læse om hvert produkt under linket ‘shop’ – der er 20 ml i deres Daily Care Oil).
Også Esse Probiotic Serum (30 ml) og Esse Sensitive Serum leverer levende ‘gode’ mikrober til huden, svimlende en milliard enheder pr milliliter. Her er tale om tre arter af Lacotbacillus.
Og fordi de er levende (som Bak’s jo også er), så kan de aktivt udkonkurrere uønskede mikrober og formere sig til gavn for en mere robust og sund hudbarriere – herunder en pH-værdi, som gode men ikke ‘grimme’ bakterier trives med. Esse indeholder lidt flere ingredienser/vegetabilske olier.
Læs om Bak Skincare her https://bakskincare.dk/?gclid=Cj0KCQiAt_PuBRDcARIsAMNlBdomM_Mt5jCUmbf0WCaKDVw8YQDhiFOa5uXjf9zr8TYyeqYIBH-TlfgaAvrEEALw_wcB
Læs om Esse Probiotic Serum her http://shop.completeme.dk/shop/esse-plus-probiotic-1260p.html
Lene skriver
Tusind tak for svar, vil kigge nærmere på det ??
Carina C skriver
– Også tak herfra!
Maj B-D skriver
Jeg så jo lige min yndling på et af billederne; Bodylotion fra Ecooking. Jeg synes simpelthen den dufter så uimodståeligt dejligt ? og ellers vil jeg gerne slå et slag for gode gamle HtH.
Lise Grosmann skriver
Maj B-D: Det er en på alle måder dejlig bodylotion, det er vi enige om. Også om at slå et slag for gode gamle HTH, og det bringer minder frem, for jeg kan huske, at min far brugte den…