Alt det, vi gør

….og kommer galt af sted med

Først lige et sidespring – eller måske ikke. For hvad er det, der sker på TikTok, som jeg af flere årsager ikke følger, men noget siger mig, at der for huds vedkommende bliver givet anvisning i en hel del selvskade. Men også generelt begynder min gamle branche at tendere plage i stedet for pleje. Hjemme står mange og ruller nåle ned i huden eller forsøger sig med dermabrasion eller dermaplaning. De skræller hud som var den et løg. Jamen HJÆLP! Den er levende, den passer på os.

Men der sker jo også voldsomme ting ude i behandleruniverset. Kan I for eksempel huske den HER historie om kvinden, der fik stort frostsår under hagen, hvor hun havde fået X-Cryo behandling for at mindske fedtpuden?

Foto: pixabay.com

Kvinden, som var familie til en ven og tidligere kollega, fortalte, at hun er et menneske, der står ved sig selv og ikke har problemer med sine fejl og mangler, men hun havde altså et kompleks ved sin hals/hage og den lille fedtpude og bestemte sig til at få gjort noget ved det og komme videre. Men hun kom desværre i hænderne på en inkompetent behandler, der endda havde begået samme type skade to gange før.

Jeg mindedes historien, da jeg forleden læste om Linda Evangelista, der kom galt af sted med ‘Zeltic CoolSculpting’, en fedtfrysningsbehandling, som hun fik flere af i både ansigt og på kroppen for at komme nogle uønskede fedtceller til livs. Men der skete det modsatte, for de forsvandt ikke, de blev større og hårdere og trådte frem. Og Linda Evangelista endte med depression.

Jeg kunne ikke lade være med at føle lidt med hende, for det må jo være svært at miste det, der engang definerede én og gjorde det muligt at sige de legendariske ord, at hun ikke stod ud af sengen for mindre end 10.000 dollar om dagen.

Og når hun savner sit job, så tror jeg faktisk ikke, det er pengene, men den tilfredsstillelse at lave noget, man er god til. Og engang satte hun jo verden på den anden ende ganske enkelt fordi hun var en smuk supermodel. Og så vil jeg lige nævne, at det at være model er et job, der ikke løses af smukke øjne/næser/munde, der er som inden for alt andet nogle, der er dygtige og nogle, der er mindre dygtige. Jeg ved det, for det var mit job i mange år at arbejde med modeller.

Linda Evangelista fortæller sin historie i Vogue, og det har fået mange til at reagere. For man mener, at den visuelle fremstilling modsiger det egentlige formål med artiklen, at komme videre. Hun forsøger ikke at fortie, at der er brugt tape og elastikker og at hun er pakket ind i tørklæder og hatte, så de ikke kan ses, men som journalisten skriver…..

“She is keen to make clear that for this Vogue cover and fashion story, make-up artist Pat McGrath gently drew her face, jaw and neck back with tape and elastics. “That’s not my jaw and neck in real life – and I can’t walk around with tape and elastics everywhere.” I wonder how healthy this process might be for anyone grappling with body positivity, but also for Linda herself – to alter her own reality at a time when she is trying to recover her confidence. One gets the sense that she acknowledges it, too.”

Og hvad kan vi så bruge den historie til? Være taknemlig for livet et trygt sted i verden selvfølgelig. At være glad for hvem man er med hud og hår og fedtpuder eller ikke-fedtpuder! Ja, men jeg ser ikke, at nogen skal nedgøres for ønsker om at forbedre sig, heller ikke udvendig. Men jeg løfter pegefingeren over for en vanvittig tendens til at udfordre biologien og dermed livets logik.

I morgen har I longlæsningsfri fra mig ♥