….og kommer galt af sted med
Først lige et sidespring – eller måske ikke. For hvad er det, der sker på TikTok, som jeg af flere årsager ikke følger, men noget siger mig, at der for huds vedkommende bliver givet anvisning i en hel del selvskade. Men også generelt begynder min gamle branche at tendere plage i stedet for pleje. Hjemme står mange og ruller nåle ned i huden eller forsøger sig med dermabrasion eller dermaplaning. De skræller hud som var den et løg. Jamen HJÆLP! Den er levende, den passer på os.
Men der sker jo også voldsomme ting ude i behandleruniverset. Kan I for eksempel huske den HER historie om kvinden, der fik stort frostsår under hagen, hvor hun havde fået X-Cryo behandling for at mindske fedtpuden?
Foto: pixabay.com
Kvinden, som var familie til en ven og tidligere kollega, fortalte, at hun er et menneske, der står ved sig selv og ikke har problemer med sine fejl og mangler, men hun havde altså et kompleks ved sin hals/hage og den lille fedtpude og bestemte sig til at få gjort noget ved det og komme videre. Men hun kom desværre i hænderne på en inkompetent behandler, der endda havde begået samme type skade to gange før.
Jeg mindedes historien, da jeg forleden læste om Linda Evangelista, der kom galt af sted med ‘Zeltic CoolSculpting’, en fedtfrysningsbehandling, som hun fik flere af i både ansigt og på kroppen for at komme nogle uønskede fedtceller til livs. Men der skete det modsatte, for de forsvandt ikke, de blev større og hårdere og trådte frem. Og Linda Evangelista endte med depression.
Jeg kunne ikke lade være med at føle lidt med hende, for det må jo være svært at miste det, der engang definerede én og gjorde det muligt at sige de legendariske ord, at hun ikke stod ud af sengen for mindre end 10.000 dollar om dagen.
Og når hun savner sit job, så tror jeg faktisk ikke, det er pengene, men den tilfredsstillelse at lave noget, man er god til. Og engang satte hun jo verden på den anden ende ganske enkelt fordi hun var en smuk supermodel. Og så vil jeg lige nævne, at det at være model er et job, der ikke løses af smukke øjne/næser/munde, der er som inden for alt andet nogle, der er dygtige og nogle, der er mindre dygtige. Jeg ved det, for det var mit job i mange år at arbejde med modeller.
Linda Evangelista fortæller sin historie i Vogue, og det har fået mange til at reagere. For man mener, at den visuelle fremstilling modsiger det egentlige formål med artiklen, at komme videre. Hun forsøger ikke at fortie, at der er brugt tape og elastikker og at hun er pakket ind i tørklæder og hatte, så de ikke kan ses, men som journalisten skriver…..
“She is keen to make clear that for this Vogue cover and fashion story, make-up artist Pat McGrath gently drew her face, jaw and neck back with tape and elastics. “That’s not my jaw and neck in real life – and I can’t walk around with tape and elastics everywhere.” I wonder how healthy this process might be for anyone grappling with body positivity, but also for Linda herself – to alter her own reality at a time when she is trying to recover her confidence. One gets the sense that she acknowledges it, too.”
Og hvad kan vi så bruge den historie til? Være taknemlig for livet et trygt sted i verden selvfølgelig. At være glad for hvem man er med hud og hår og fedtpuder eller ikke-fedtpuder! Ja, men jeg ser ikke, at nogen skal nedgøres for ønsker om at forbedre sig, heller ikke udvendig. Men jeg løfter pegefingeren over for en vanvittig tendens til at udfordre biologien og dermed livets logik.
I morgen har I longlæsningsfri fra mig ♥
Annette skriver
Til Lene
Tak for at du ville hjælpe.
Jeg ved godt, at det er moderne med forskellige farver neglelak, jeg kender selv ældre damer som mig selv, som bruger det. Jeg kan bedst lide neglelakker i den rødlige skala, til fingerneglene gerne gennemsigtige eller bare klar ufarvet.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Lene bliver kun opmærksom på dit dit takkesvar, hvis du skriver det under hendes kommentar. Men tak fra mig og god weekend <3
Maria skriver
Kære Lise, bare et tak for endnu et godt ‘skriv’.
Lise Grosmann skriver
Maria: Stort TAK fra mig kære Maria, det er så sødt af dig at skrive <3
Annette skriver
Tusind tak Lise og undskyld ulejligheden. Ja, jeg genlæser tit på din blog, din erfaring og viden, sammen med dine læseres kommentarer nyder jeg at være en del af. Jeg købte også i sin tid Sally Hansen Complete Care 7 in -1, efter du havde skrevet om den, og jeg er meget glad for den. Jeg har faktisk aldrig brugt meget farvede lakker på hænderne, men jeg er glad for klassisk og diskret lak der.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Det er da mig, der takker <3 og det glæder mig virkelig, at du og forhåbentlig andre har glæde af dialogen herinde. God dag kære
Lene skriver
Hej igen
jeg kan vist ikke læse udenad. Overså lige, at der stor 1/5 2020
Beklager
Lise Grosmann skriver
Lene: Så dejligt, at du byder ind med hjælp og nu fik Anette også et bud på en flot gul lak. Bare vi finder ud af det <3
Annette skriver
Hej Lene
Jeg skrev den 14. en lille hilsen med tak til dig, men Lise har skrevet, at du kun bliver opmærksom på det, når jeg skriver det under din kommentar.
Tak for at du ville hjælpe mig.
Venlig hilsen Annette
Lene skriver
Til Annette,
hvis det er den gule neglelak du mener, tror jeg, at den hedder Butter Yellow.
VH
Lene
Annette skriver
Kære Lise
Du er så inspirerende, og jeg køber tit de ting du skriver om.
Det gælder også til mine hænder og negle. Lige nu kan jeg mærke inde i maven, at jeg, selv om det ikke længe endnu er sæson for bare fødder, må have en ny lak til tåneglene.
01-05-2020 viste du neglelakker fra bl.a. Nailberry, og du skrev, at du ville have den forreste på dine tånegle.
Det vil jeg også gerne, så jeg vil spørge dig, om du ved, hvad farven hedder, eller om den har et nummer.
Hvis det er træls for dig, skal du selvfølgelig ikke ulejlige dig med det.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, tusind tak og sikke et ansvar, jeg har (: Og jeg skal da love for, at du har styr på det helt tilbage til maj 20. Jeg fandt teksten og jeg mener, at det må være den, der hedder Pop My Berry, som jeg så håber fås endnu. Jeg har den i hvert fald på mine tånegle.
Mange hilsener
lise