Og manden, der siger det er ikke hvem som helst!
Vi kender det fra advarslerne mod frie radikaler og deres ravage og hører sjældnere om, at de har livsvigtige funktioner. Biologisk stress er nemlig ikke bare et livsvilkår, det er en livsbetingelse. Hormesis. Tilpasning. Tolerance Balance.
Sandheden om, at det, der ikke slår os ihjel gør os stærkere. Lidt skidt er godt. Det kan vække vitalitetsgenerne. Det har optaget videnskaben i mange år med Suresh Rattan, Aarhus Universitetshospital, som en af de fremmeste og mange videnskabelige artikler og bøger om emnet.
David Sinclair, Harvard Medical School, arbejder med teorien om, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi tænker mindre på alder/ældning og mere på at leve. Hvor alder bare er et tal. Og det er et tal, der kan ændres. Alder er bare som ridser i en CD. Og han arbejder på midler og metoder til at strække udløbsdatoen, som han mener realistisk kan sættes til 120 år – og måske 150 år. Det fortæller han om HER.
Svaret blæser nok stadig i vinden. Suresh Rattan har følgende ord om det i sin bog ‘Alder’, som han udgav i 2019, og så meget er nok ikke ændret på de få år:
“Vores liv får før eller senere en afslutning. Men vores død bliver ikke forårsaget af en eller anden ondskabsfuld fjende inde i vores celler. Kroppen har ikke noget stopur, der tæller ned til nu. Der er ikke nogen gener, som måler, hvor lang tid jeg har levet, og hvor lang tid jeg har tilbage. Der er ingenting inden i mig, som bestemmer, hvornår mit liv er slut. Der er ingen geronto-gener, hvis job det er at gøre mig gammel og svag. Men det er stadig et faktum, at min aldring bare sker, og at mit livs længde er begrænset. Jeg ved bare ikke, hvornår det sker.”
Og det, livet, begynder vi med en tilfældig sammenblanding af generne fra vores forældre. Hvordan denne unikke genetiske kombination udfolder sig, påvirkes af alt, hvad vi gør, hvad vi spiser, det arbejde, vi udfører, og de sygdomme, vi må gennemleve. Tidens gang og livets uundgåelige processer gør os gradvist mere og mere forskellige fra alle andre. Skriver Suresh Rattan inspireret af læge og filosof Johanne Esther Møller, der siger “Vi fødes som kopier, men vi dør som originaler.”
Foto: En af de mest berømte aldersforskere er Leonard Hayflick, der er ofte citeret for sin ‘clock-teori’ eller Hayflick-limit (det er her telomererne kommer ind), som er teorien om, at der er en grænse for cellers evne til at dele sig. Bogen er ‘How and why we Age’. fra 1994, så er det jo også et par dage siden, jeg begyndte at interessere mig for det her (;
At Nicklas Brendborg’s bog ‘Gopler ældes baglæns’ storsælger i mange lande i verden, siger noget om en enorm interesse ikke bare i lukkede laboratorier med nørdede forskere, men blandt os, der ældes derude. Og i øvrigt går intet af denne forskning ubemærket hen i hudplejebranchen, hvor samarbejder ligger i de højere videnskabelige luftlag. I 2018 indgik Sinclair for eksempel i samarbejde med Caudalie om ungdomsmolekylet Vinergy®, som han er mesteren bag.
Og alt mens jeg har skrevet har mine tanker været på datoen. Jeg har googlet hvert øjeblik for at se, om helvede er sat endnu mere løs på årsdagen for de rædsler, de oplever i Ukraine. Kære alle guder lad ikke alt der her være sandt. Størst af alt er jo kærlighed.
God weekend allesammen og undskyld, hvis jeg har trættet med ekstra meget nørdet longskriv de seneste dage. Men overvej at købe den lille bog, Suresh Rattan formidler emnet, der jo berører os alle, med humor i et letlæst sprog. Og det er ikke noget med aldersforskrækkelse og foryngelsesforsøg, bare god og interessant viden om den naturlov, vi og de dyr og planter, vi deler kloden med, er underlagt ♥
nanna skriver
Meget spændende læsning, det takker vi for 🙂 <3
Jeg synes han er spændende at lytte på – ham forfatteren til lifespan. Snakker i øvrigt også om faste. Men ja, det vigtigste er jo et godt helbred, kærlighed og at verden ikke er i krig hele tiden (en utopi.. men..).
At bruge tid med dem man elsker og føle at nogle har brug for en, tror jeg er langt mere livsforlængende end den længste faste eller andet. Derfor er det stadig vildt sjovt at snakke om og interessere sig for. N.B han snakker også om sauna og bloddonation, så vidt jeg husker. 🙂 God weekend
Lise Grosmann skriver
nanna: TAK kære <3
Ja, det er spændende, hvad han fortæller, Sinclair, noget af det jo logisk og andet lidt svært at forstå og hvad hans livsforlængende forskning angår måske også svært at følge/føle for.
Jeg tror, at din opskrift er den vigtigste. At man har nogen at elske, nogen at være nær med og at føle, at nogen også har det sådan med én selv. Nære relationer er jo også, hvad mange læger/forskere udnævner som det vigtigste....Bente Klarlund og såmænd Nicklas Brendborg med goplerne (;
Dejlig weekend også til dig <3
Linda skriver
Tak for skønne longskriv og en anbefaling til en “tænkepause” – den må jeg have fat i 😍 Og en rigtig god weekend til dig.
Kh Linda
Lise Grosmann skriver
Linda: TAK kære, og der er mange fine små bøger i den serie. Dejlig weekend også til dig <3 <3 <3
Annette skriver
Kære Lise
Tak for dine skriverier.
Du skal aldrig undskylde. Også i dag er det spændende læsning.
Du fortjener, at der altid bliver svaret tilbage, men det er, for mit tilfælde, desværre for sjældent. Men jeg læser altid med stor interesse, hvad du skriver om.
For nogle uger siden skrev du om ikke at overrense ansigtshuden. Jeg har forgæves prøvet at finde tilbage til det. Du vil vel ikke sende mig datoen?
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, sødt af dig, men det bliver jo lidt langt ind imellem. Og du skal da ikke føle, at du skal kommentere, det er bare dejilgt at vide, at I læser med <3
Jeg har tænkt mig, at vi skal have noget rens lige om lidt, men overrens er jo ikke mindst at rense om morgenen, hvor huden allerede er fri af makeup og næppe har snavset sig i løbet af natten. Og så er jeg ingen tilhænger af dobbeltrens.
God weekend <3
Pernille S skriver
En CD er trods alt bedre end en LP 😄
God weekend Lise🥰
Karin Winther skriver
Hihi ja ! 🫣
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Oh yes (; God weekend også til dig kære <3
Karin Winther skriver
Elsker at læse om aldring og at vi gerne vil ældes med størst mulig ynde ! Og jeg elsker at jeg jeg får mere og mere fred med mine smile 😄 rynker. Hvem var det der skrev forleden, at hendes mor altid holdt på huden ved øjnene når hun skulle smile ? Ha ha så grelt ude vil jeg ikke ende! Pigmenteringspletter kan dækkes, og huden næres og beskyttes! Peace be, og enden kommer en dag, det ved vi jo. Det har jeg også fred med🙏🏼
Rigtig dejlig forårsagtig weekend. Jeg har modtaget hestemøj, så jeg ved godt hvad jeg skal lave 🙃😄
Men ufreden i verden har jeg ikke fred med! Krig er ulykkeligt ødelæggende i alle henseender. Og der er ingen tegn på fred. Desværre! Tværtimod. 💔
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det var ikke mig i hvert fald – det med at holde på smilerynkerne. Jeg synes, at den slags rynker pynter, og de fortæller jo noget om det, livet har som gevinst – man ser vis ud (; Jeg er så enig: Fred med det hele, og jeg tror ikke, jeg har lyst til at blive i 120-150 år.
Er det haven, der ska møges til? Det kan da være, jeg skal tage en sæk med i skoven, der er så mange, der rider og ryttere samler jo ikke op, det er kun hundeejere, der skal det. Jeg kan huske, at da jeg havde Nikko og hoppede over store bunker, da syntes jeg, det var lidt uretfærdigt. Men jeg ser problemet.
Og krigen er hjerteskærende og der er ingen tegn på fred.
God weekend kære <3