Er den ikke fantastisk? Jeg husker, at min farmor havde den i en lille rund flad flaske. Indholdet var helt gult, for hun havde lært at spare på luksus. Og parfume var i hendes verden luksus. Det er nok derfor, det er flakonen, der minder mig om hende og ikke duften.
Tænk at denne Echt Kölnisch Wasser, alle cologners moder, har eksisteret siden 1792, hvor den havde ry som en ”healende elixir” til indvortes og udvortes. I 1950’erne var den faktisk mere populær end Chanel No 5, fortæller celebrityfragranceguide.com. Opskriften er stadig hemmelig men i dag er det bevist, at de æteriske olier har terapeutisk virkning og ikke mindst kan stemme sind og stemning. Men lad være med at drikke den!
Jeg kan faktisk godt lide duften, og hvis du er en af dem, der vil dufte af alt andet end mainstream, så giv den et snus. Mix eventuelt med anden duft og skab din helt egen signatur. Eller køb den bare for den historiske flakon. Og historien er virkelig fantastisk, det hele begyndte som en bryllupsgave fra en munk, resten kan du læse her
Lise Grosmann skriver
Når du kommer forbi en stand med 4711, så prøv at snuse. Anderledes…men ikke frastødende, synes jeg, og det er jo imponerende med et godt stykke over to hundrede år bag sig.
Helle D. skriver
Min farmor havde den også stående. Jeg syntes, at den duftede rædselsfuldt men var meget fascineret af den smukke flacon 🙂