Med elastiske udsigter. Og spørgsmål, der hober sig op.
Om snart kan vi måske forvente at bliver Iris Apfel’er* allesammen. I hvert fald hvad alder angår, for denne farverige kvinde er 102 år. Og spørger man den unge forsker Nicklas Brendborg, som de har gjort HER, så er han ikke i tvivl, og det er en autoritet inden for forskning i ældning og genetik, Dr. David Sinclair, heller ikke. Han forsker ikke hvor som helst men på Harvard Medical School, og har bl.a. skrevet Lifespan – Why We Age – and Why We Don’t Have to, og den titel antyder jo allerede hans holdning.
*Der ligger utallige links til fortællinger og film ude på nettet og selvfølgelig har Iris Apfel også en Instagram profil. Og hun må tjene formuer på sine mange samarbejder.
Dr. Sinclair mener, at alt, hvad vi tænker om ældning, er forkert og han byder ind med videnskabelige metoder, der kan forlænge livet. For han mener ikke, at nogen dør af alder, vi dør af alders-relaterede sygdomme. Og alder er jo ikke nogen sygdom, den er uundgåelig ifølge holdningen i dag. Men hvad nu hvis alder er en sygdom, og den sygdom kan helbredes, spørger Dr. Sinclair. Eller tænk, hvis vi kan ældes baglæns som goplerne!
Han forklarer, at vores genom overvældes, og så ser vi alt det, vi opfatter som en naturlig følge af årene – gråt hår, rynker, demens, smerter i led og andet og til sidst død. Men gener er ikke skæbne siger Sinclair i kor med stadig flere, det er vores livsstilsforvoldte skader, der ophobes gennem årene, og derfor har vi mere kontrol over skæbnen, end vi hidtil har troet og lært. Aging er bare som ridser i en CD, som Sinclair skriver HER
Selv om vi ikke kan ændre vores DNA, så kan vi kontrollere epigenomet og udnytte vores geners fulde potentiale. Og Sinclair er klar med at vise vejen, som indbærer simple livsstilsændringer såsom mindre sukker og kødprotein, motion og gerne periodisk faste samt kuldeterapi, som kan vække vitalitetsgenerne. Men så skulle der også være udsigt til at blive 120 år.
Der er efterhånden mange studier, der antyder, at der kan være noget om snakken. For eksempel fortæller de HER om en undersøgelse, der viste at fordums muskeludfoldelser kan komme en til gode, hvis man tager fat igen. For de aktive ældre mænds muskler lignede – på celleniveau – en 25-årig mands muskler og er dermed mere hårdføre over for skader. Og det gav også fyldigere og faste lår!
Foto: pixabay.com
Og her har det igen noget med den der inflammation at gøre, som alle taler om lige nu. Fordi den negative inflammation, den, der ikke udfører, hvad den skal, og så forstummer, nedbryder os.
Det lyder alt sammen forjættende, hvis man har lyst til at blive i 120 år, men hvor skal vi allesammen være til sidst, sidder jeg og tænker. Og har Sinclair eller andre lavet studier, der afklarer, hvordan vi kommer til at se ud udenpå de ungdommelige muskler?
Som trendforsker Emilia van Hauen fortæller HER og som adskillige aldersforskere kan bekræfte, så er den jo allerede gal med kvinders selvopfattelse på grund af samfundets syn på tal. Alder er ikke kun et tal i dag, det kan være en dom uden ‘proces’. Det øger ikke forhåbninger og selvtillid, når man uden skelnen til viden og erfaring allerede nu bliver valgt fra som jobansøgere i 50-års alderen. Og så tænk dobbelt op!
SÅ…..Kan vi se frem til hudpleje, der holder os lige så friske udenpå som vi tilsyneladende ifølge Sinclair og andre kan se frem til helbredsmæssigt i alle disse flere leveår? Det er lige før jeg siger ja. Dels vil en sundere krop med systemer, der fungerer yngre, jo smitte vitalt af udvortes, hvis den del lykkes. Men der sker også vanvittig spændende ting i petriskåle rundt omkring. David Sinclair har allerede i 2018 i samarbejde med Caudalie udviklet et patenteret ungdomsmolekyle, Vinergy®. Læs om det HER, hvor der også ligger en TEDx-video med David Sinclair.
Foto: Caudalie Premier Cru i opdateret 2022 udgave
Medicinsk og kosmetisk forskning smelter mere og mere sammen selv om loven stadig sætter grænser med hensyn til hudplejen. Men vi har jo allerede peptider og vækstfaktorer, som har enormt potentiale. Det nye om kollagen, som jeg hele tiden lover, er et spændende eksempel, hvor metoder til fremstilling af kollagen-biomateriale til brug ved sårheling og forbrænding, lånes kosmetisk.
Og lur mig, om ikke nye bedre testbare metoder, vil føre til lempelser. En ting er sikker, det er som inden for fødevarer, miljø og meget andet teknologien, der skal levere miraklerne.
Og så er der læsefri i morgen ♥
Julia Venus skriver
Spændende læsning. Min kæreste og jeg lavede en filosofisk salon m. temaet “udødelighedens kilde” for 3 år siden. Det var dælme spændende at høre gæsternes holdning til (u)dødelighed. For som en udødeligheds-elsker erkendte i slutningen af salonen…: hvor sjovt ville det egentlig være at tage til Maldiverne eller Brasillien for 6000 gang. Og hvad med sommerhusturene med ens udødelige veninder…ville man ikke få spat at at glo på dem alle sammen i længden 🤣🤣🤣 og det var måske også bare lige meget med dem. Man fik vel bare nogle nye spændende når man var 200 år. Og hvad med ens børn – det var jo vigtigt for en selv at de også gad være udødelige…men man ku jo ikke tvinge sine unger til at forblive i deres hormon teenagerhelvede hele deres udødelige liv bare fordi man ville være deres udødelige mor til evig tid.
Faktisk mega gode filosofiske betragtninger. Jeg tænker at ønsket om “evigt liv” er super materielt egoistisk og på en måde ret trivielt. På grænsen til rædselsfuldt usympatisk. Og alligevel også pirrende spændede.
Jeg vil bare gerne forblive lækker og sund mens jeg nyder livet, kærligheden, rejser og processen med at skrive og udgive de ca 10-12 bøger/projekter jeg har i hovedet (2 af dem er jeg ved at skrive). Tror det tager mig ca 100 år at blive færdig 😂😂😂
Og et godt råd til at undgå unødig usund aldring:
Drop diverse dameblade med diverse salgs-skønhedsråd OG bias sammenligninger om hvad MAN gør/bør når man er 30, 40, 50+ etc. Det er rædselsfuld undertrykkende og trivial læsning😂🥳
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Jeg tror, det er et eksempel på, at videnskaben bliver fanget af ‘måske kan jeg/vi’. Som det er set med så meget, der aldrig burde være ført ud i livet. Alt til krig henhørende selvfølgelig. Og helt personligt synes jeg, at vi burde holde os væk fra rummet og koncentrere os om at løse opgaven at være i livet på jorden noget bedre. Tænk, hvor mange penge, vi kunne spare.
Jeg kan godt forstå, at man kan holde filosofiske saloner om udødelighed. Jeg melder mig under din holdning, at det er egoistisk og tæt på usympatisk at ville blive i stedet for at give plads. Og jeg tør med stor sikkerhed sige, at jeg ikke har lyst til at blive mere end 40 år mere for at nå Sinclair’s bud. Lige bortset fra at opleve naturens vidunderlige gentagelser.
Om forsagelse af dameblade giver en sund aldring tvivler jeg nok på, omlægningerne i livsstil har Sinclair dog ret i. Men vi er enige i det tåbelige i, at man stadig laver sager om, hvad man skal og kan i bestemte tiår af livet. Meeen jeg tror trods alt, at der er håb om, at vi så småt siver ud af det der aldersfokuserede.
Tak for filosofiske og andre ord <3
nanna skriver
Jeg har hørt lidt af hans podcast som er super gode (lifespan), meget spændende synes jeg. Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget forskning g der er på aldring og egentligt er på aldring og faste? Hvis det gør, at man lever længere og huden bliver pænere – så er jeg all in for it, synes dog der er mange forskellige meninger.
Jeg var til Nicklas B foredrag med min mor, også meget spændende. 🙂
god post – og god december, knus Nanna <3
Lise Grosmann skriver
nanna: Det er der nok ikke, meget egentlig videnskabelig forskning i en sammenhæng mellem aldring og faste. Men der er f.eks. Okinawa Centenarian Study https://orcls.org/ som er det største af sin slags. Her forsøgte man/Japans sundhedsministerium at afdække, hvorfor folk levede længere og havde væsentlig bedre helbred end f.eks. som hos os i Vesten. Det gik altså ikke på faste, men man kan nok knytte noget af den fornuftige fastes gunstige effekt til det, man så her, hvor kosten – i hvert fald på det tidspunkt – var nær det, jeg ofte har skrevet – real food, not too much and mostly green.
Råkost’faste’ er lettere at gennemføre og vil under alle omstændigheder have en positiv effekt på fordøjelse, energi og hele kroppen. Men man kan også lægge 1-3 dages juicefaste ind, hvor man drikker friskpresset frugt/grøntsaft suppleret med vand. Det vil ikke give samme problemer med hovedpine osv, som mange oplever i forbindelse med vandfaste.
Dr. Weil, der også er en klog mand på det kostmæssige og jo var før alle andre med den anti-inflammatoriske kost, skriver noget her om Intermittent Fasting, som måske kan inspirere https://www.drweil.com/diet-nutrition/diets-weight-loss/intermittent-fasting/
Tak for at læse med og for søde ord. Knus lise
Irene H.H skriver
❤
Lise Grosmann skriver
Irene H.H: Tak ❤️
Maria skriver
Jeg tror på moderat motion-men tror ligemeget på taknemlighed og glæde for tilværelsen.
Vi må ikke glemme ,at sindet og humøret også påvirker det fysiske.
Sender mange positive tanker …;-)
KH Maria
Lise Grosmann skriver
Maria: Moderat motion, moderat faste, moderat kulde osv er jo helt klart det rigtige. Vi kan godt overleve noget stærk anstrengelse, men det vil jo slide i længden. Det tænker jeg. Og jeg tænker også som dig, at ens indgang til tilværelsen – om man føler glæde og taknemlighed – betyder enormt på både sind og krop, humør, velvære og fysisk sundhed. Brendborg skriver også, at følelsen af ensomhed er farligere end meget andet, og det lyder rigtigt.
Positive tanker og tak for ord sendes din vej. KH lise
Pernille S skriver
Tja, det med høj høj alder er måske lidt af et tveægget sværd. Som min ven gamle Karla på 103 år sagde kort før hun døde “hvad er det værd at blive så gammel, når alle omkring mig dør…”
Alt har en pris…♥️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Gamle Karla her jo ret, og hvis ikke alle de jævnaldrende, man holder af, de vælger 100-års-vejen, så bliver det ensomt. Bortset fra det, så har jeg svært ved at forestille mig at skulle holde måske 40 år mere. Ikke at det skræmmer mig at blive en tak sundere men bortset fra solopgange og årstider og den slags, så tror jeg, jeg ville blive mæt af gentagelser, for dem ser jeg jo allerede mange af.
Der er meget, der støder sammen i den tid, vi lever i. God aften kære <3
Karin VS skriver
Kære Lise🌹
Det er altid så spændende at læse hos dig ❤️
Nu ved jeg jo godt du ikke er en læge, men alligevel tænkte jeg på dig da jeg på News i morges hørte om den nye ‘sprøjte’ man kan få hvis man gerne vil tabe sig.
Åbenbart er det blevet voldsomt populært og månedsprisen er høj, så de velbjergede kan have råd til det. Men hvad tænker du? For er det sundt – eller er det sundere – at få sådan noget ind i kroppen, end at være overvægtig?
Jeg holder mig stadig til motion og et (relativt) fornuftigt mad-indtag – men hvad siger du?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, stort TAK for dine søde roseord <3
Jeg så noget i TV-avisen i går aftes, og der var faktisk en læge, der sagde noget tankevækkende, for man skal jo bruge medicinen også efter man har tabt sig - altså måske fortsætte resten af livet - og det mente han var bekymrende.
Og selv om jeg ganske rigtigt ikke er læge (; så er jeg fuldstændig enig. Der findes jo helt naturlige metoder til vægttab,som du så rigtigt nævner, og de virker også selv om skulle have fået uheldige gener på det punkt. Jeg har en mand, der netop har gener, der disponerer ham for at blive overvægtig, men selv om det ind imellem skrider, så lykkes det ham jo at komme tilbage på rette spor og ikke ende på 150 kg, som manden på TV i går.
Jeg er i det hele taget ikke meget for medicin SELV OM der selvfølgelig er mange mennesker, der er nødt til at tage, men der er jo også meget sløs og misbrug, og der er altid en pris - bivirkninger på kort og langt sigt.
Knus
Lise