Når du hører/læser udtrykket al dente i forbindelse med at koge pasta, tænker du så, at det nok er noget, man skal gøre, fordi så smager det bedre eller at det bare er finere end at koge det blødt?
Nope! Vi skal koge pasta al dente, fordi så bliver kulhydraterne lidt langsommere optaget. Det tager længere tid for fordøjelsesenzymerne, og det er en god ting i forhold til glykæmisk indeks. Blodsukkeret speeder ikke i top og straks efter i bund. Og det er jo netop noget skidt.
Spørger man kostkloge dr. Weil, hvad der er virkelig skidt i kostforbindelse, så lyder svaret ‘mel og sukker’. Og pasta er jo stærkt forarbejdet melmad. Men også han spiser pasta. Med måde. Filosofien er enkel, vi skal, som han siger, spise nok af alt og ikke for meget af noget. Holde os fra forarbejdet mad og også selv skrue ned for kogning- og stegning.
DET HER ER NOGET RIGTIG SKIDT FOR DIN HUD! Med det sidste nærmer vi os noget, der har stor indflydelse på hud. Nemlig det fænomen, der kaldes glykation. Advanced glycation end products eller AGEs. Vores kollagen karamelliserer, når sukker, fedt og proteiner tilberedes ved høj temperatur. Brune sprøde skorper på brød som kød er no go.
Og så slut for i dag, for mange af jer har sikkert vinterferie og måske snupper jeg også selv et par dage, så ved I, hvorfor der måske kan blive pause i skriveriet. Men kommentarfeltet er altid åbent, hvis I vil snakke med hinanden eller vil mig noget (jeg kigger ind hver dag). God dag ♥
Hvis du følger #lisegrosmann/BeautyBlog HER – og ellers ville det være dejligt, hvis du skulle have lyst og tid – så ved du, at jeg sluttede dagen med et foto som det her, bare taget nogle minutter før solen gik om til dem på den anden side. Det ser stille og fredfyldt ud, og det var det jo på sin vis også, men havet viste tænder mere end man umiddelbart ser på billedet og det blæste en pelikan.
I dag har blæsten lagt sig og jeg vil igen finde ud til havet. Jeg kan ikke få nok af lyden enten det skvulper eller brøler. Jeg elsker synet af horisonten, hvor hav og himmel mødes og verden begynder. Og duften. Det kan godt være, at Odsherred, hvor jeg bor, ikke er det fine Nordsjælland, men det er i sandhed vandkantsland. Bortset fra det, så er vi et lille land omgivet at hav på (næsten) alle sider, så der er aldrig langt.
PS: Faktisk var Odsherred i tidernes morgen mest vand og kun landfast med en tange. Det var før, man tørlagde søer og fjorde som Lammefjorden. Og så var det her, man fandt Solvognen. Så fik jeg vist reklameret nok for i dag. Men jeg er kommet her som sommergæst fra jeg blev født og har boet her i mere end 20 år nu og my heart belongs to Odsherred ♥
Billedet har jeg lånt til baggrund i min telefon :-*. Jeg havde et af dine andre strandbilleder inden dette osse – et med nogle stablede sten, og lille Sofie på 8 sagde “Orh det er flot!”. Som du ved elsker jeg havet lige som du gør. “Mit” haw er desværre ikke i gåafstand, men jeg var ved det i forrige weekend. Som altid betagede det mig. Der var sne på stranden og i klitterne, og det gjorde lyset endnu mere specielt end det normalt er. Ved Gud jeg elsker det Vesterhav og den strand. Om jeg kan få lille Sofie til at elske det, er jeg i tvivl om. Børn er – som du engang har skrevet – ikke “naturvante”. Rigtig god ferie, Lise <3
Stine Sommer: Altså Stine, du er da fantastisk <3 Og ja, jeg ved, at du elsker dit vilde vestervand. Det gør jeg også, men der er lige lidt for langt til den daglige tur. Jeg havde lovet mig selv, at jeg en dag skulle give mig en weekend på Svinkløv. Helt alene mig og vestervandet. Men så brændte huset.
Når lille Sofie siger om stenbilledet, at det er flot, så er det jo nok stenene, hun tænker på. Men jeg tror alligevel på, at man må blive ved at vise dem skønheden, lægge det lille kim, der gør, at de en dag som dig og mig husker havet, elsker havet. Og mosset (; og trætoppenes filigran mod himlen. Et eller andet/en eller anden har lagt det kim i mig og hold op, hvor har jeg fundet megen glæde – og trøst – 'derude'. God dag og tak for at skrive <3
Det med pasta ‘al dente’ gælder også for kartofler.
Men det er godt nok svært at forstå at en kartoffel ikke har værdien for en kartoffel, hvis den er kogt lidt, eller kogt meget, eller er blevet kogt og så kold igen…
Men ja, i dag spiser vi generelt 30 gange mere sukker, end vi gjorde for 50 år siden :-O
Jeg selv “kom til”, en overgang, at leve af bagte grøntsager og rodfrugter.
Jeg troede jo at jeg var så sund, indtil jeg opdagede at de omdannede sig til koncentreret glucose under bagningen.
Det er altså ikke så let…
Daniela Fraser: Det værste, man byder kartoflen er at sætte den i familie med pasta melmad (;
Mht. sukker, så kan jeg huske, at Sukkerfabrikkerne engang skrev vredt til Femina’s chefredaktør, fordi jeg havde skrevet skidt om sukker – og vi er enige om, at vi taler det hvide stuff – de hævdede, at det var en fødevare og skulle omtales som sådan. Det lykkedes dem dog ikke, hvad angik min ‘pen’.
Der er så mange penge i det og så mange mennesker, der gerne vil kostcoache, så det enkle bliver plumret og mange bare giver op. Og selvfølgelig spiser vi da bagte grøntsager ind imellem og mig spise kage (; vi lever bare ikke af det.
God dag og tak for at dele erfaringer <3
Utroligt dejligt sted, og så elsker jeg det er lidt vildt, usnobbet heldige dig. ?
Anne-Sofie A: Ja, det er et af de smukke steder i vores lille land, og man får huse i nakken. Næsten. I hvert fald i forhold til Nordsjælland og næsten alt andet – bortset fra Lolland sikkert. Og jeg har følt mig heldig hvert eneste øjeblik her ((: