Og det gælder lige meget, hvem du (din hud) er. Og jo mere, jo ældre den er
Årsagen er en biologisk nødvendighed. For at der kan rapporteres fra celle til celle i din hud skal der være vand i poolen, som en af tidens mest geniale ingrediensudviklere eller cosmeceutical research scientist, Joe Lewis, sagde (ham med den HER). Noget af det vand er en af de mest hypede ingredienser i nyere tid, nemlig hyaluron. Kroppens vigtigste makromolekyle, som Lewis kalder fugttalentet.
Opskriften er naturens men det var med K-beautytrendens sheetmasker og klap-klap-kinder med essence og senere slugging (der stadig når nye højder), at der for alvor kom fart på fugteriet. Vi ville bare have deres hud – uplettet, glat og fugtboostet. For mig selv personligt blev det mødet med Ling Chan, der gjorde mig hooked på forfugt.
Og så kommer vi til overskriften, for hendes budskab var klart og logisk og jo altså fuldstændig parallelt med biologien i vores hud: Fugt er alt! Kun fugtig hud kan modtage fugt. Fugtig hud er modtagelig men tør hud er afvisende. Derfor skal huden drikke før den kan spise (få gavn af aktive ingredienser).
Det var et wake up call og hun var en pionér med Dual Moisture, som stadig er særlig for mig og i øvrigt også et unikt produkt, som også var forud på at anvende både høj- og lavmolekylær hyaluron.
Men der kom unægtelig hurtigt trængsel på hylderne med rigtig mange fine tonerere, essencer, mists. Og de har intet med den gamle skin tonic at gøre. Dens mission var at fjerne de sidste rester af renseprodukt, mens vi med toner og essence er i næsten-serum-kategorien.
Om du har fedtet hud, akne, hyshud, tør hud – så skal den bruge fugt. Måske fedt men altid og først og fremmest fugt. Naturen har bestemt, at der skal være et hensigtsmæssigt fugtniveau i huden for at den kan udfylde sine opgaver. Mest nede i læderhuden og ikke gerne under 10% – hellere 12-14% – i overhudens lag.
Og da huden med tiden taber talent i de fugtførende lag, fordi bl.a. overhuden bliver tyndere og dårligere til at holde skidt ude og vigtigt inde, som f.eks. fugt, så har huden, som er i tema i disse dage – huden før, i og efter overgangsalder – rigtig meget brug for fugttilførsel. Fordi et fald i østrogen har indflydelse på vandbalancen i huden.
Så for at genvinde tabt talent og blive bedre til det den engang var bedre til og hud altid er bedst til, så er fugt nødvendig. Og så er fugt jo det absolut bedste svar på ‘man-ser-det-straks’. Bare se på barnekinder.
Der var pHformula toner essence-snak HER (den er ingredienspotent som et serum). Og Dermalogica Hyaluronic Ceramide Mist fik ord bl.a. HER. Når jeg har trukket Bioeffect EGF Essence frem i forgrunden, så ligger årsagen i de tre bogstaver EGF. Epidermal Growth Factor, epiderma vækstfaktor*, som sender signal til modtagereceptorer, der sørger for, at snakken går fra celle til celle og ender med hudforbedring. Ikke i samme grad som EGF Serum men så absolut mere bonus end du får fra toners og essences i al almindelighed. Pst! Jeg ser, at der følger gratis prøve af EGF Serum med alle ordrer og der er fri fragt ved køb over 449 kr. Så måske er det nu, du skal prøve dette unikke produkt på din hud.
* EGF epidermal vækstfaktor kendes også fra medicinen og kan hjælpe ofre for forbrændinger til at fremskynde heling og danne ny hud.
Det koster jo alt det beauty! Den gode nyhed er, at vi allesammen skal skrue ned på antallet af produkter. Lag-på-lag-på-lag er ikke hensigtsmæssigt af nogen grund overhovedet. Jo længere man kommer bag i rækken, jo sværere er det at blive hørt og man er i givet fald spildt.
En anden god nyhed er, at rigtig mange tonere og essencer har bonus, for ud over fugt, så indeholder de ingredienser, der giver dem næsten-serum-status. Så du kan altså få dobbelt op. Dels optimalt fugtniveau og måske gå direkte til dit cremestep.
De begøver ikke være mists. Selv om jeg udnævnte mig selv til mistmoster. Det har ikke noget med indhold at gøre, det er lutter metode. Det er rart at spraye og så sparer det produkt. Hvis det produkt, du vælger, er i flakon, så lad nu være med spilde produkt på en vat-genbrugs-eller hjemmeklippet* rondel. Hæld lidt i håndfladen og så direkte på med det forskønnende stuff.
* Jeg føler mig som en olding, når jeg ser/hører det, for da jeg var barn blev selv gamle undertrøjer brugt til klude.
OBS Du støder på masser af andre fugttalenter på ingredienslisterne, men hyaluron/GAGs er altså vældig populært i vores hud og krop i øvrigt. Læs FAQ herunder”.
FAQ Tidens beautydarling har mange navne, og her er et par stykker af dem ser du hyppigt på ingredienslisten…. Acide Hyaluronique, Glycosaminoglycan, Glycosaminoglycane, Hyaluran, Hyaluronan, Hyaluronate de Sodium, Hyaluronate Sodium, Hylan, Sodium Hyaluronate, Hyaluronic Acid.
Hyaluron er overalt i os og allermest i vores øjne og led. Og derfor er det ikke bare en kosmetisk ingrediens men i høj grad også en medicinsk og kirurgisk ingrediens i både flydende og fast form. Anvendes ved for eksempel øjen- og knæoperationer. Men også som dråber ved tørre øjne. Og ved oral mucositis, som er inflammation i munden. Eller hyaluron kan anvendes ved de problemer, der opstår i vagina efter menopause.
Hyaluron kaldes i sin naturlige form for hyaluronan og er kemisk en glycoaminoglycan (GAG). Vi elsker det som vandmadras – der mere teknisk kaldes extracellular matrix – og som sådan er det uhyre vigtigt for celledeling, celletransport, næringstransport og kommunikation. Cellerne har receptorer for hyaluron. I øvrigt er hyaluron også en radikalgokker, med andre ord antioxidant.
Som Joe Lewis siger om hyaluron: “Det vigtigste makromolekyle i vores krop, for uden vand i swimmingpoolen ingen cellesignaler, transport af molekyler osv”. Og så står alt stille. Både den helingsproces, der hele tiden er brug for og som hyaluron og GAGs er nødvendige for. Og den cellefornyelsesproces vi gerne vil holde gang i. Derfor er mest hyaluron koncentreret i de fornyende cellelag. Der sker heller ingen fiberfornyelse uden hyaluron. De celler, der danner kollagen og elastin skal svømme i de der glycoaminoglycaner.
PS: Hyaluronsyre er et stort molekyle, og det betyder, at det i sin kemiske originaludgave med høj molekylevægt ikke kommer ned i huden men bliver på overfladen, hvor det altså suger og binder fugt. Også den i andre ingredienser. Når man ofte ser hyaluron i selskab med glycerin er det dels fordi glycerin er en god fugtingrediens men også fordi hyaluron er kemisk svært at mixe direkte i vand.
Men selvfølgelig har man arbejdet på at fragmentere, lave molekylet mindre, så det kommer en lille smule ned mellem overhudens celler. Og det øger bestemt synet af hudvolumen. Molekylevægt måles i daltons (kDa) og til hudpleje vil det som regel sige mellem 50-110 kDa. Det er ikke noget, du kan se på ingredienslisten, men der kan stå low molecular eller fragmented.
YB skriver
Kære Lise
Jeg har hele sommeren brugt Lings Dual moisture som mist/serum efterfulgt af Andrea Rudolph spf 30 for face. Dette har passet mig rigtig fint under min BB-creme. Nu er produkterne ved at være brugt op og sommeren nærmer sig desværre sin afslutning. Jeg overvejer at investere enten i Bioeffect day-serum, Bioeffect essence eller fortsætte med Lings Dual til brug under min dagcreme henover efteråret…hvor vil jeg få mest for mine penge – og hvad ville du vælge.
KH
YB
Lise Grosmann skriver
YB: Du får jo noget forskelligt. Men det, du gør nu, lyder absolut perfekt. Vælger du EGF-essence – og det er jo et supervalg – så får du altså både fugt og cellestimulering (vækstfaktor), men skal du have creme over, så vent lige nogle minutter, for EGF er som bekendt ikke specielt begejstret for fedtstof og skal lige have tid til at sætte gang i signalerne (;
Jeg ved, at I er nogle stykker her, der sværger til EGF-essence og lige nu får du altså gratis serum-prøve med. Så skal du teste den, så er nu da et godt tidspunkt.
PS: Der er noget prisforskel – men jo altså også forskel på indhold – Dual koster 600 kr. for 118 ml og EGF-essence koster 775 kr. for 100 ml. (+ gratis prøve og gratis forsendelse).
KH lise
YB skriver
Tak for altid at svare…tror jeg prøver Bioeffect, næste gang Magasin kører med 20% rabat
Lise Grosmann skriver
YB: Ja, det er jo også en mulighed for at få skruet på prisen. Men jeg – der har et særligt forhold til Dual – kan bekræfte, som andre her siger, at EGF Essence er rigtig dejlig og altså med en bonus, som ingen andre af produktypen kan yde….