Som jeg sluttede i går, så er det eneste sande i hele den løbske debat om “parfume”, at man selvfølgelig kan være overfølsom over for æteriske olier. Lige som over for alt andet. Men at nogen nyser på grund af birkepollen, skal jo heller ikke sætte birketræets forsøg på formering på nogen liste over skadelige stoffer.
Det er ikke naturens skyld, at nogle mennesker døjer med allergi. Jeg gør det selv. Det er nok nærmere noget, vi selv har en god finger med i. Alt det, vi slipper ind i vores liv både fysisk og psykisk (og fra miljøet), som overvælder vores modstandskraft. Et sundt immunforsvar ville jo aldrig gøre os syge af kontakt med pollen, blomster, frugt, nødder osv. Jeg vil foreslå dig at læse/genlæse dr. Andrew Weil’s gode råd om at styrke sin krop og sit immunforvar her.
MEN selvfølgelig skal man undgå både naturens parfume og syntetiske fragmenter af deres komplicerede molekyler, hvis man ikke kan tåle dem. I så fald er kroppen ligeglad med oprindelse.
FAQ Alle parfumestoffer skal deklareres på emballagen efter den fælles europiske standard INCI. De naturlige æteriske olier og syntetisk fremstillede duftstoffer har samme kemiske betegnelser og INCI-deklarationen siger derfor ikke noget om, hvor duftstofferne kommer fra. Og i øvrigt kan man få allergi af mange andre duftstoffer end de 26 deklarationspligtige. Læs mere om parfume og allergi på forbrugerkemi.dk, hvor du også finder en fuldstændig liste over de 26 deklarationspligtige duftstoffer, som EU’s videnskabelige komité har udpeget.
Er du ikke allergisk, så synes jeg til gengæld, at du skal nyde de æteriske oliers potentiale til at forøge din livkvalitet både mentalt og fysisk. Det er en både billig og effektiv vej til velvære og balance. Det er ikke uden grund, at æteriske olier går igen i alle kulturer historien igennem. Både i naturmedicin og til fryd og glæde. At indsnuse duften fra en rose er en eksplosion af vidunderlighed. Et naturens mirakel.
Tænk på, når nu foråret kommer med alle sine frugtbarhedsdufte, at de er en af årsagerne til, at du føler dig fit for det hele igen. Ude af dit vinterhi og klar til at kysse hele verden. Og som jeg før har skrevet, det sker helt uden om din bevidsthed, for naturen vil være sikker på at komme igennem med budskabet.
Fotomontage: Jørgen Frandsen
Skriv et svar