Det, der får din hud til at fungere optimalt
Når man først er blevet opmærksom på det, så ser man, at hormonsnakken sniger sig ind allevegne. Der er rigtig mange kvinder, der i disse år møder et af livets hormonopgør. Et, der er mindst lige så fysisk, psykisk, mentalt, følelsesmæssigt indgribende som puberteten.
Sådan skriver Dr. Alyssa Burns-Hill, som er holistisk hormon- og sundhedsspecialist:
So, PMS, fertility and menopause are on the agenda, but so are: depression, anxiety, stress, foggy thinking, memory lapses, weight gain, weight loss, immunity, bone health, stamina, energy hormones affect us all physically, mentally and emotionally.”
Der er ikke noget at sige til, at en særlig sårbarhed indtager os. Og det gør den faktisk hele vejen ud. Selv om ændringerne ikke sker overnight, så har de til gengæld været undervejs længe, og fra østrogenerne begynder at skrue ned fra 35-40 års alderen, vil den blive stadig mere synlig og mærkbar på og i huden. Tyndere bliver den, mere tør, får flere rynker, pigmentændringer og ja, den synker nedad.
Og har vi hang til det HER, så sparker vi jo udviklingen i forkert retning. Men hvad sker der med huden, hvis livsstil ikke er den store skurk? Ældes vi forskelligt? Er det mon vores egen hudkvalitet, der bestemmer. Kæmper nogle af os forgæves mod tidlige alderstegn.
Hvis du spørger kosmetikbranchen lyder det faste svar, at gener kun tæller for de 20 procent mens livsstil afgør de resterende 80 procent. Den påstand har altid mødt modstand hos mig. Klart, at det har betydning, om man er misbruger af sol, smøger og junkfood, men man kan altså ikke generalisere på den måde.
Holder vi os til huden kan man jo være genetisk disponeret for tør hud måske endda for eksem eller allergi. Eller omvendt disponeret for fedtet hud og dermed urenheder. Det er altså hudens medfødte beskaffenhed og det udgangspunkt man selv står med, men som veninden og kollegaen ikke er oppe imod, der tæller.
Den, der har den dårlige og sarte hudbarriere, der let får utætheder, er jo alt andet lige mere udsat for fugttab og påvirkning fra det miljø, der omgiver os alle.
Så i den forstand er det rigtigt, som Sara Gottfried skriver i sin bog ‘Lev dig yngre’, at genetikken lader pistolen, men det er miljøet, der trykker på aftrækkeren. Har man dårlige odds, så skal man være mere obs på, hvad man byder sig.
For ja, selv om ingen kæmper forgæves for at have den bedst mulige udgave af egen hud, så er der altså mange for hvem genetikken udgør betydelig mere end 20 procent i forhold til hudens evne til at holde trit.
Generelt kan man sige, at vi med alderen får tyndere hud. Men glem al dommedagssnak om, at ved overgangsalderen falder alt sammen og ned, fugten fordamper og cellerne indstiller arbejdet. Det er en gradvis proces. Vi skal forbi de 50, før det for alvor går langsommere og huden mister sin fysiske modstandskraft. Og vi taler altså generelt og ikke genetiske eller livsstilsbetingede forhold, der kan ændre slagets gang.
Årsagen til at hudbarrieren bliver tyndere – og dermed tåler kemisk påvirkning samt sol og vind dårligere – er, at der med tiden bliver dårligere ilt- og næringsforsyning. Celledelingen bliver nedsat og dermed daler også antallet af celler, der rykker opad. Det er dem, der skal forhorne undervejs og til slut danner barriere.
Og fordi der rykker færre celler op, som under deres forhorning også skal afgive lipider (ceramider f.eks.) til at tætne mellem cellerne, så bliver huden altså i det hele taget mere utæt. Mere skrøbelig, så der slipper mere vand ud og flere ting ind, der kan give irritationer. Ting, der før tåltes, kan nu fremkalde irritation. Tyndere hud øger faktisk også varmetabet.
Der er i al almindelighed en stor foragt for de her døde celler. Væk skal de. Men husk det og glem det aldrig, vores huds hornlag har nogle unikke egenskaber som ingen creme kan overtage.
Det, der styrker og får huden til at fungere optimalt
Der er rigtig mange ting, vi kan gøre for at gøre huden bedre til det, den til enhver tid er bedst til. Styrke og beskytte dens barriere først og fremmest, så der bliver færre udfordringer. Tænk ingredienser som hyaluron og glycerin samt ceramider og squalane, tænk A-vitamin, B3/niacinamid og C-vitamin, tænk peptider og rigtig meget antioxidanter og tænk i at styrke den gode bakterieflora, fordi den har betydning for hudens immunforsvar.
Og tænk creme med lidt flere fedtstoffer end din hud havde brug for, da du var yngre. Eller brug en olie yderst. Men hvad det sidste angår, så se og føl efter. Der er jo som nævnt genetiske/hudtypemæssige forskelle.
Mit råd vil være at udsætte huden for færre produkter efterhånden som man bliver ældre. Mindre sol selvfølgelig også og solcreme ved behov. Men hvad så med peeling? Hvis man fjerner de der døde celler, så må hudcellerne da for pokker skrue op for tempoet. Og nålerullen, så cellerne opper sig for at reparere.
Jae….tænk dig godt om. Vælg enzympeeling eller salicyl- og azealic acid, men lad være at skrubbe. Og allermest: Lad være med at overdrive. Men kan ikke tvinge celler til at fungere yngre fordi man udfordrer dem. Naturen sætter os under afvikling, sådan er det. 60-årige celler kan ikke provokeres til at blive 20 år igen.
Få det bedste ud af din hud ved at pleje og ikke plage den. Og derfor synes jeg ikke, at nålerulle er nogen god idé. Den hyppige skade skaber inflammation = inflamaging! Så vil jeg faktisk i stedet forslå professionel behandling med Dermapen. Det er det, jeg selv har valgt.
PS! Undervejs fra 20 til 60 er en helt anden sag med flere muligheder.
I har muligvis set, at danske Ecooking er ny med en 50+ serie. Jeg skriver lidt om den og ingredienserne HER. Og så har jeg lånt denne ‘bag kulisserne’ film fra deres Facebook – skønne billeder, skønne mennesker. Det er ikke farligt at blive ældre, det er en stor gave ♥
https://www.facebook.com/ecookingdk/videos/325878108492256/
Julia Venus skriver
Så fint og grundigt et
Skriv!??
“Nåleruller”….OMG – det lyder forfærdeligt voldsomt og pinagtigt. At prikke hul” i huden er lige at overdrive i min optik.
Jeg tror mest af alt på ansigtsyoga (som jeg vil prøve at være lidt disciplineret omkring fra snart)…og så mine elskede olier + hyaluronsyrer OG er begyndt at bruge C-vitamincreme….glycerin er jeg ikke kommet i gang med…har købt noget koncentreret men ved faktisk ikke hvordan jeg skal bruge det??
Og så tror jeg stadig at et optimistisk, nysgerrigt og åbent sind er bedste “ungsdommelighedsstimulerende” livsgave ?
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Tusind tak kære Julia <3
Vi er så enige, jeg går i den grad ind for pleje i stedet for pine og plage. Og skal man gøre det, så er det bedre at overlade det til en professionel og så give huden fred til at hele. Så er der også en chance for at bygge god kollagen og ikke bare panikreparations-kollagen, fordi man nåleruller hver uge, før helingen er færdig.
Ansigtsyoga eller A.L.T terapien er så fint. Og olier bestemt. Mht. glycerin, så kan du næsten ikke undgå det, for stort set alle fugtprodukter indeholder glycerin, som er en god gammel fugtkending. Og ellers kan du jo komme en dråbe af din indkøbte i din creme/serum - glycerin vil kunne begå sig i de fleste formler.
Nysgerrighed, åbent sind og optimisme er helt sikkert en skønhedskur fra inderst til yderst - og det ved du jo noget om <3
Julia Venus skriver
Tak for glycerindråbe-fif.
Du er så hudklog at jeg får lyst til at “krybe-ind-under-huden-på-dig-og-få-adgang-til-al-din-viden”…virkelig noget mærkeligt at skrive – men der er visdom, holistisk filosofi og vigtigst – levet livserfaring kombineret med sund fornuft bag alle dine indslag. Du er så generøs??
Har du egentlig nogensinde skrevet en bog med al din holistiske/videnskabelige hudplejeviden?
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Det er da nogenlunde noget af det smukkeste ros, jeg har fået. Tusind tak kære Julia. Og jeg kender godt følelsen, at der er mennesker, som man får lyst til at krybe ind under huden på. Jeg har været heldig at møde nogle stykker i årenes løb.
Jeg tror livet, hvis man ‘lytter’ ender med sund fornuft – trist, at det så også er i den ende, at det nærmer sig sin afslutning (smil). Deraf måske også generøsiteten, trangen til at levere somme tider hårdt optjent viden videre (mere smil).
Og jo, Lise har såmænd skrevet fire sund/skøn-bøger og skriver meget gerne en femte og sidste <3
God weekend og tak igen kære Julia
Julia Venus skriver
Please skriv en femte – og måske flere. De kloge(ste) fremtidsforskere og andre tror jo at det ikke vil være urealistisk at voksne bliver 100-120 år;)
Så du har masser af tid både til at overlevere + gå på opdagelse i alt det nye spændende der kommer til at ske?
…jeg er fan af sund fornuft …OG skæg og ballade hæhæ 😉
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Du er ikke bare en klog kvinde på dit felt kære Julia, du er også et generøst menneske. Jeg tror ikke på de 100 i min levetid, men det skal ikke forhindre mig i at bruge livet til masser af skæg og ballade og fortsætte min opdagelsesrejse. Lige nu sidder jeg med senseptembersol strålende ind og kan kun synes, at livet er vidunderligt. God dag kære og tak for alle dine dejlige ord <3
Karin Winther skriver
??????
Også smukke blomster visner og hænger med hovederne som tiden går ?
Livets cyklus
Mine arme generede mig først efter 66 år ! Mine ben går stadig i shorts. Jeg har ikke problemer med, at jeg har rynker, men jeg er ikke glad for de morgener, hvor øjenlågene hænger ! ? Nedad !
Gener, levet liv og indsats via dine opslag …. jamen du er longskriver og har så utroligt meget kompliceret viden ! Men du disker altid lige op med en enkelhed der begejstrer mig !! ?❤️?????? tak
Og skøn lille video ??
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Hængehoveder bliver vi aldrig ((; Men huden er jo en anden sag, her hjælper livsglæde kun begrænset. Og ligeså på de der arme. Da jeg blev 60 troede jeg aldrig, jeg ville få runkearme, men jeg tog fejl.
TUSIND tak for dine søde ord til mig, jeg bliver ski så glad indeni <3
Karin winther skriver
☺️?
Pernille S skriver
Har simpelthen highlighted dine gode råd som står under billedet af reagensglasset, og lagt dem i min notesblok. Skønt med et hurtigt, samlet overblik.
Ih, de forårsblomster! De ved jeg er en sucker for smukke blomster ?
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Du har ret, det er der det står (; jeg havde bare glemt B3, som nu er indføjet. Lige om lidt Pernille, så begynder det forfra, men hold op, hvor er det også dejligt lige nu, jeg håber, der er sommerligt over hele landet lige som her. Kh Lise