Ældes yngre? De fleste siger ja tak!

Det, der får din hud til at fungere optimalt

Når man først er blevet opmærksom på det, så ser man, at hormonsnakken sniger sig ind allevegne.  Der er rigtig mange kvinder, der i disse år møder et af livets hormonopgør. Et, der er mindst lige så fysisk, psykisk, mentalt, følelsesmæssigt indgribende som puberteten.

Sådan skriver Dr. Alyssa Burns-Hill, som er holistisk hormon- og sundhedsspecialist:

So, PMS, fertility and menopause are on the agenda, but so are:  depression, anxiety, stress, foggy thinking, memory lapses, weight gain, weight loss, immunity, bone health, stamina, energy hormones affect us all physically, mentally and emotionally.”

Der er ikke noget at sige til, at en særlig sårbarhed indtager os. Og det gør den faktisk hele vejen ud. Selv om ændringerne ikke sker overnight, så har de til gengæld været undervejs længe, og fra østrogenerne begynder at skrue ned fra 35-40 års alderen, vil den blive stadig mere synlig og mærkbar på og i huden. Tyndere bliver den, mere tør, får flere rynker, pigmentændringer og ja, den synker nedad.

Og har vi hang til det HER, så sparker vi jo udviklingen i forkert retning. Men hvad sker der med huden, hvis livsstil ikke er den store skurk? Ældes vi forskelligt? Er det mon vores egen hudkvalitet, der bestemmer. Kæmper nogle af os forgæves mod tidlige alderstegn.

Hvis du spørger kosmetikbranchen lyder det faste svar, at gener kun tæller for de 20 procent mens livsstil afgør de resterende 80 procent. Den påstand har altid mødt modstand hos mig. Klart, at det har betydning, om man er misbruger af sol, smøger og junkfood, men man kan altså ikke generalisere på den måde.

Holder vi os til huden kan man jo være genetisk disponeret for tør hud måske endda for eksem eller allergi. Eller omvendt disponeret for fedtet hud og dermed urenheder. Det er altså hudens medfødte beskaffenhed og det udgangspunkt man selv står med, men som veninden og kollegaen ikke er oppe imod, der tæller.

Den, der har den dårlige og sarte hudbarriere, der let får utætheder, er jo alt andet lige mere udsat for fugttab og påvirkning fra det miljø, der omgiver os alle.

Så i den forstand er det rigtigt, som Sara Gottfried skriver i sin bog ‘Lev dig yngre’, at genetikken lader pistolen, men det er miljøet, der trykker på aftrækkeren. Har man dårlige odds, så skal man være mere obs på, hvad man byder sig.

For ja, selv om ingen kæmper forgæves for at have den bedst mulige udgave af egen hud, så er der altså mange for hvem genetikken udgør betydelig mere end 20 procent i forhold til hudens evne til at holde trit.

Generelt kan man sige, at vi med alderen får tyndere hud. Men glem al dommedagssnak om, at ved overgangsalderen falder alt sammen og ned, fugten fordamper og cellerne indstiller arbejdet. Det er en gradvis proces. Vi skal forbi de 50, før det for alvor går langsommere og huden mister sin fysiske modstandskraft. Og vi taler altså generelt og ikke genetiske eller livsstilsbetingede forhold, der kan ændre slagets gang.

Årsagen til at hudbarrieren bliver tyndere – og dermed tåler kemisk påvirkning samt sol og vind dårligere – er, at der med tiden bliver dårligere ilt- og næringsforsyning. Celledelingen bliver nedsat og dermed daler også antallet af celler, der rykker opad. Det er dem, der skal forhorne undervejs og til slut danner barriere.

Og fordi der rykker færre celler op, som under deres forhorning også skal afgive lipider (ceramider f.eks.) til at tætne mellem cellerne, så bliver huden altså i det hele taget mere utæt. Mere skrøbelig, så der slipper mere vand ud og flere ting ind, der kan give irritationer. Ting, der før tåltes, kan nu fremkalde irritation. Tyndere hud øger faktisk også varmetabet.

Der er i al almindelighed en stor foragt for de her døde celler. Væk skal de. Men husk det og glem det aldrig, vores huds hornlag har nogle unikke egenskaber som ingen creme kan overtage.

Det, der styrker og får huden til at fungere optimalt

Der er rigtig mange ting, vi kan gøre for at gøre huden bedre til det, den til enhver tid er bedst til. Styrke og beskytte dens barriere først og fremmest, så der bliver færre udfordringer. Tænk ingredienser som hyaluron og glycerin samt ceramider og squalane, tænk A-vitamin, B3/niacinamid og C-vitamin, tænk peptider og rigtig meget antioxidanter og tænk i at styrke den gode bakterieflora, fordi den har betydning for hudens immunforsvar.

Og tænk creme med lidt flere fedtstoffer end din hud havde brug for, da du var yngre. Eller brug en olie yderst. Men hvad det sidste angår, så se og føl efter. Der er jo som nævnt genetiske/hudtypemæssige forskelle.

Mit råd vil være at udsætte huden for færre produkter efterhånden som man bliver ældre. Mindre sol selvfølgelig også og solcreme ved behov. Men hvad så med peeling? Hvis man fjerner de der døde celler, så må hudcellerne da for pokker skrue op for tempoet. Og nålerullen, så cellerne opper sig for at reparere.

Jae….tænk dig godt om. Vælg enzympeeling eller salicyl- og azealic acid, men lad være at skrubbe. Og allermest: Lad være med at overdrive. Men kan ikke tvinge celler til at fungere yngre fordi man udfordrer dem. Naturen sætter os under afvikling, sådan er det. 60-årige celler kan ikke provokeres til at blive 20 år igen.

Få det bedste ud af din hud ved at pleje og ikke plage den. Og derfor synes jeg ikke, at nålerulle er nogen god idé. Den hyppige skade skaber inflammation = inflamaging! Så vil jeg faktisk i stedet forslå professionel behandling med Dermapen. Det er det, jeg selv har valgt.

PS! Undervejs fra 20 til 60 er en helt anden sag med flere muligheder.

I har muligvis set, at danske Ecooking er ny med en 50+ serie. Jeg skriver lidt om den og ingredienserne HER. Og så har jeg lånt denne ‘bag kulisserne’ film fra deres Facebook – skønne billeder, skønne mennesker. Det er ikke farligt at blive ældre, det er en stor gave ♥

https://www.facebook.com/ecookingdk/videos/325878108492256/