……men inspireret af kommentardialogen om citruspressere og morgenvanen med at drikke lunkent citronvand, så snuppede jeg foto af min plastikdims i morges, hvor det ses, at den på sin egen lavpraktiske måde kommer helt ud i skrællen. Og skrab endelig fibrene med over i glasset, men husk koldt vand på saften først og så lidt kogende oveni. Skulle der være ’levende’ C-vitamin i citronen efter lang rejse mod køkkenbordet, så tåler det ikke ilt, lys og varme.
pH-værdien er der derimod ingen skade sket på, og det er for citronen og andre madvarer den, der afgør, om de er syre- eller basedannende i kroppen. Her er en liste med eksempler – den minder i utrolig grad om dagens kostanbefalinger om ’mostly plants’ og kød som tilbehør.
Basedannende:
Frugt (også sur frugt), grøntsager inkl. stængler, toppe og blade, mælkesyregærede grøntsager, vilde planter, mælk og syrnede mælkeprodukter.
Syredannende:
Kød og indmad, fisk (fede og magre), fjerkræ, vildt, ost (fede og magre), korn og gryn, ærter, majs og nogle nødder.
Sukker giver godt nok en neutral reaktion i urinen, men er ikke desto mindre en stor syreskurk, fordi den fjerner det basiske kalk fra kroppen.
Efter morgenmad-ritualet, så snupper jeg en ProlacSan sugetablet……
For som fordøjelsen begynder i munden, når vi tygger og spyttets enzymer starter spaltningen af maden, så begynder den gode bakteriebalance også i munden.
TRO MIG….alt det her syre/base og bakteriehalløj har SÅ meget betydning for din hud og hvordan den arter sig!
Dr. Weil har følgende nyt at fortælle om probiotika!
OG SÅ GÆLDER DET ADVENTSGAVER LIGE OM LIDT, så kig ind igen….der er mange gaver i dag!
Christina Hansen skriver
Du er og bliver en øko-helse-freak:-)
Det ville jeg ønske, at jeg også var, men jeg kan da starte med at lægge morgen-menuen lidt om, så den minder mere om din.
Man ser vel op til blogmutter! 🙂
Lise skriver
Christina, det der med frugt om morgenen føler jeg er noget af det bedste, jeg har gjort. Det har jo også den fordel, hvis man ikke er god udi grønt, at så ER det gjort (;
Vesna Matovic skriver
Frisk limonade 🙂
Jane Rønsted Tvede skriver
hmm det er vist noget der skal prøves
Marlene Høj skriver
Åh, der er vist nogle ting, jeg skal have styr på…
Christina Hansen skriver
Så blev det skåret ud i – ikke pap, men plastik og bøjet i citronskal, så selv jeg er med. Tak for det 🙂
Da du igår skrev om Avivir, var jeg sjovt nok ved at spørge til ProlacSan, som du har nævnt før.Tager du begge dele hver morgen så?
Lise skriver
Næ, næ….det trængte til lidt uddybning gik jeg og tænkte i går (; Ja, jeg tager en ProlacSan sugetablet hver morgen efter Avivir-snaps, citron-drink og frugtmad (ikke noget at sige til, at jeg smugshopper hos Løgismose, vel!).