About yesterday….
Anette bad vores bordgenbo Conni Lagergreen Schmidt om at tage et billede og halvdelen af os er da et kønt par ♥ Jeg tror måske, at Anette var ved at fortælle om det Bjerring havde sagt om hønser*vsmund.
Jeg var i det hele taget heldig med mit nære bordselskab med Anette, Lotte Freddie og Kitt Andersen , og ved I, hvad Lotte, som er så fantastisk til at give komplimenter, sagde til Anette, Kitt og mig, da vi skiltes: I tre har ikke ændret jer de sidste 25 år. Og jeg kunne ikke engang give hende et kram.
Anledningen, der gav mig en formiddag i selskab med disse og mange andre kloge kvinder, var, at det nu er 30 år siden, at Avène satte de første produkter på hylde. 27 var der og i dag skal der gøres plads til 200. Der er i øvrigt kommet spændende nyheder, som jeg vender tilbage til.
Som det er ved runde fødselsdage, så nævnte Avène nogle milepæle – deres post cancer projekt for eksempel, de sterile emballager, opdagelsen af Aquaphilus dolomiae i kildevandet og deres solfilter. Hertil kan føjes deres overordnede fokus på miljø. Avène ligger i et beskyttet naturområde.
Men en ting er at fylde 30 år, når man er et kosmetikmærke, men hvordan er det som kvinde. Jaeee, jeg kan huske, at jeg havde inviteret til fødselsdag hjemme hos min far og mor, fordi jeg var nyskilt, og gæsterne blev totalforvirrede, da de kunne lugte stegt and, brunede kartofler og rødkål der i juli måned. Selv om jeg var i gang ved tastaturet på ALT for damerne, så var jeg endnu ikke vakt sundhedmæssigt.
Vi spænder vidt aldersmæssigt i det her blogforum, så I er en del, der lige nu nyder at være 30 og sikkert gør jer tanker. Avène havde interviewet nogle kvinder på 30 år, som her deler deres…..
Og så havde de inviteret sociolog Emilia van Hauen, som lagde ud med at bede os tænke på tre kvinder, som vi syntes var smukke. Jeg kan ikke fortælle, hvem jeg tænkte på, for min hjerne gik i stå. For Herregud verden er jo fuld af vidunderlige kvinder, der bryder alle matematiske formler for skønhed. Og jeg kunne slet ikke bekræfte, som Emilia spurgte om, at jeg selv var på listen.
Jeg er også lidt skizofren her, altså i forhold til, hvor meget JEG skal være på listen. Jeg er enig i, at man selvfølgelig skal behandle sig selv ordentligt – og ja, selvfølgelig bruge tid på at pleje sin hud og i det hele taget nyde, hvad man holder af. Og selvfølgelig betyder æstetik noget i forhold til os selv og i det hele taget i forhold til vores væren.
Men jeg synes, at den verden vi står i, kalder på at vi løfter øjnene fra navlen, kalder på noget udsyn, noget fællesfavnen af udfordringerne. Og så synes jeg personligt, at jeg bliver gladere af at tænke på dem, jeg elsker og holder af end af at sætte mig selv i fokus. Men jeg er jo heller ikke 30 år længere og jeg har nok kørt mere Lise-ræs dengang. Jeg var i hvert fald nødt til at slå mine dengang smukke lange negle godt i tastaturet for ikke at blive viftet væk af en flok skønhedsforskrækkede journalister.
Anette Kristine Poulsen skriver
Åhhhhh det FOTO kæreste Lise. Var det mon dét vi talte om, ja måske.
Tak for inspirerende selskab og tak for at gøre os klogere på bloggen. Det evige spørgsmål: Skal vi kigge ind eller ud.
KH Anette
Lise Grosmann skriver
Anette Kristine Poulsen: Ja, det foto <3
Nej, for man skal jo være ærlig, det var ikke det med snerpemund, vi talte om, men jeg kan ikke huske hvad, for vi to er altid vidt omkring den korte tid, vi ses. En ting lærer denne besynderlige tid os, og det er at sætte ekstra stor pris på, når det endelig sker.
Og ja: Kigge ind eller ud? Både og selvfølgelig selv om jeg måske ville sætte et andet fokus end det, der blev nævnt.
KH
Lise
Kis skriver
Kære Lise – jeg vil gerne stå ved at du og Anette altid popper op når jeg tænker på smukke kvinder jeg gerne vil inspireres af – og I er netop inspirerende med holdninger og udsyn. Og hvor har tiderne dog forandret sig siden den gang vi var 30 ( jeg er 61). Da kunne man vise stor tolerance og solidaritet for mangt og meget – men os der tillod os at vise omsorg for os selv ved at pleje huden og bruge lidt makeup. Der gik grænsen – vi var både naive og useriøse – ventede nok bare på prinsen på den hvide hest skulle få øje på os. Når man så også er lille og lyshåret – jeg havde alle ods imod mig og har grinet meget af det.
Godt tiderne har ændret sig – og det har jeg heldigvis ikke. Ældre bliver vi alle – håber jeg – rynkerne hører med, og lad os få det bedste ud af det med skøn wellness og inspiration fra dig og Anette. God weekend til alle fra Kis
Lise Grosmann skriver
Kis: SIKKE en kompliment <3 Ekstra værdsat fordi det at være inspiration for andre føles som noget særligt, så stor tak Kis. Jeg vil fortælle Anette, hvad du skriver.
Anette er jo yngre end både dig og mig, men jeg husker godt, at der var en lidt nedladende holdning til det med at pleje-pynte-sig. Jeg oplevede det meget i mit job på ALT for damerne, hvor de kvindesagsbevidste journalister så en dyd i at være gråmelerede og uden makeup, for de var jo ikke dumme.
Og læserne ville have deres artikler og ikke alt mit skønskriv med billeder, der forherligede. Skrev man om cellulite, så skulle man vise bulede lår. De vandt jo i hvert fald ikke kampen, for, som du skriver, tiderne ændrede sig.
Vi er skabt med sanser, der er i stand til at give os stor glæde og hertil hører berøring af huden, dejlige dufte og at se noget pænt/smukt/dejligt - inklusive se os selv i bedst mulige form.
God weekend og tak for kloge ord kære